19.08.2011
Artikel

"Det er useriøst og unuanceret"

Magisterbladet mødtes til en længere snak med videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) for at høre om hendes syn på humanisternes eksplosive fremgang på arbejdsmarkedet, og hvilke fremtidige udfordringer hun ser i samarbejdet mellem universiteterne og arbejdsmarkedet.

Af Martin Ejlertsen
For mange eller for få? Det er slet ikke det, det drejer sig om. De seneste års debat om humanister som højtuddannet gruppe fører ingen vegne og bærer intet konstruktivt med sig.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) virker bestemt, men afklaret, når hun skal forholde sig til humanisterne. Ifølge hende har vi de seneste år herhjemme haft en alt for skæv og ensidig debat med fokus på, om der uddannes for mange eller for få. Det fortæller hun Magisterbladet, som mødte ministeren i Videnskabsministeriet i starten af august måned til en længere snak om hendes syn på den eksplosive fremgang for humanisterne på det danske arbejdsmarked. Statistikkerne taler nemlig sit tydelige sprog. Flere og flere humanister får arbejde i både det offentlige og private. Og heldigvis for det, for det er der brug for, understreger den konservative videnskabsminister.

“Det har godt nok været en noget ensidig debat. Da jeg var chef i Lego, ansatte vi bl.a. sociologer og antropologer til at være med til at udvikle fremtidens legetøj. At vi på samme måde nu ser mange humanister komme ind i uventede opgaver i forhold til, hvad deres uddannelse er designet til, skal vi holde godt øje med. For der er brug for humanisterne, når vi skal klare os i nye samarbejdsformer på den globale scene. Der er så mange områder, hvor humanisternes tilegnede kompetencer fra studierne kan bringes i anvendelse både i den private og offentlige sektor”, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Ifølge Magisterbladets humanistundersøgelse styrter humanisterne ind i forskellige brancher. Og ikke længere kun inden for undervisning og anden offentlig virksomhed. Det går også rigtig godt for humanisterne med at finde arbejde i det private. Ifølge Charlotte Sahl-Madsen drejer det sig i høj grad om, at få gode eksempler har bredt sig som ringe i vandet til mange.

“I dag virker det nærmest absurd, men for bare nogle år siden var det en sensation, at en privat virksomhed ansatte en forfatter til at hjælpe med kommunikation. I dag er erhvervslivet langt mere åbent, og det har fået en erkendelse af, at der er brug for humanisternes kompetencer”.

Fremtidens udfordringer
Charlotte Sahl-Madsen har siddet i videnskabsministerstolen i den ensrettede Bredgade i midten af København i snart 18 måneder. Hertil blev hun headhuntet som daværende fondsdirektør i Universe Fonden og formand for Danfoss Universe. Samspillet mellem universiteter og arbejdsmarkedet er til gengæld ikke ensrettet, men går begge veje, fortæller hun. En af fremtidens store udfordringer bliver at tilrettelægge uddannelserne med tilstrækkelig stor fokus på, at humanisterne som andre kandidater uddannes til at komme ud i både erhvervslivet og den offentlige sektor.

“Det fordrer et meget tæt samarbejde mellem universiteterne og den private og offentlige sektor om indholdet og relevansen af de enkelte uddannelser. Det samarbejde går begge veje. De studerende skal selvfølgelig have en mulighed for at komme ud i en virksomhed og prøve deres kompetencer af. Men der er også mulighed for, at virksomhederne kan sparre med universiteterne om, hvordan vi fremmer kandidaternes erhvervsparathed. Her halter vi bagefter. Også på humaniora. Den forståelse skal vi have øget – også i løbet af uddannelserne. Det må ikke være noget, man først overvejer efter endt studium”.

Det gælder ifølge ministeren om at bevare kernen i de forskellige uddannelser, men samtidig at sørge for, at vi får kernen sat ind i en kontekst, hvor den kan bringes i anvendelse. Hun understreger, at det på den baggrund derfor er alt for forenklet, når røster skriger højt om, at der uddannes for mange humanister.

Ministeren efterlyser derimod en mere nuanceret debat om, hvordan eksempelvis sprogfagene indrettes og bruges i fremtiden. For der bliver i øget grad brug for at uddanne akademikere med dobbeltkompetencer – som eksempelvis ingeniører, der taler kinesisk. Skal kinesisk derfor være tilvalg, skal noget af undervisningen på ingeniørstudiet foregå i Kina på kinesisk, og hvad fordrer det af kompetencer inden afrejse? Spørgsmål af lignende art vil kunne stilles til andre uddannelser.

“Her har vi nogle lovgivningsmæssige udfordringer i forhold til, hvordan universitetsloven fungerer i dag. Det er jeg meget opsat på at drøfte, for udgangspunktet er, hvad vi har brug for fremadrettet, og ikke hvad der var tænkt engang med uddannelserne”, siger Charlotte Sahl-Madsen og giver det eksempel, at hun i øjeblikket oplever et stort pres fra nordjyske politikere for at oprette flere studiepladser til læger på grund af lægemangel i Nordjylland.

“Men det er en absurd diskussion. Der er brug for speciallæger nu, og det tager altså 15 år at uddanne en speciallæge. Sådan kan man altså ikke politisere efter dagens stemning. Der er det vigtigt med en tæt diskussion og dialog mellem aftagere, universiteter og kandidaterne om, hvad er der brug for i fremtiden, og erkende, at der er et mangeårigt perspektiv på dette”, siger Charlotte Sahl-Madsen.

Rekordstort optag
I år har 34.741 personer søgt ind på en universitetsuddannelse, viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding. Det er rekordstort. De seneste ansøgertal viser desuden, at 25.308 har søgt en humanistisk uddannelse. Det er 22 procent flere end i 2010. Den stigning bekymrer ikke ministeren, selv om der stadig skriges på flere naturvidenskabelige og tekniske kandidater.

“Man skal passe på ikke at falde i fælden, hvor man ser på humaniora som ét samlet felt. Vi har været bagud på mange sprogområder, og det er meget interessant at se, hvordan det nu ser ud til at udvikle sig i en gunstig retning. Der er nogle grene af humaniora, hvor der er behov for at uddanne flere, mens vi på andre områder skal passe på en overproduktion. Man kan ikke sige, om vi skal have flere eller færre humanister. Det er useriøst og unuanceret. Nogle humanistiske områder skal vi have flere af, andre færre.

Flere skal være akademikere
Det kan jeg sagtens have en privat mening om, men det er universiteterne, der skal afgøre det sammen med aftagerne. I dag træffer vi ikke i tilstrækkelig grad de beslutninger sammen med aftagerne, tror jeg. Der er tendens til vanetænkning om, hvor mange pladser der skal være åbne på de enkelte uddannelser. Der er det vigtigt at have aftagerne med inde i drøftelserne om, hvad de tror, der er og bliver brug for”.

Ministeren har for første gang netop udmeldt det nationale mål, at 25 procent af en ungdomsårgang fra og med 2015 skal blive akademikere. For at opnå det mål vil Charlotte Sahl-Madsen, at universiteterne skal optage endnu flere studerende i fremtiden.

“Vi får brug for flere højtuddannede, og den demografiske udvikling viser jo, at vi får færre unge. Det er vigtigt at melde et mål ud i forhold til de rammer, som universiteterne skal have i fremtiden. Det skaber også udfordringer for de fysiske rammer, som ikke bruges optimalt i dag. Lokaler kan allokeres på nye måder, hvor institutterne deler lokaler, som ellers står tomme i visse perioder. Måske skal der undervises på andre tidspunkter end formiddag og eftermiddag. Der er mange elementer, vi skal overveje, om vi kan bruge bedre i fremtiden. Det gælder på humaniora som på andre områder”, siger ministeren.