19.08.2011
Artikel

7 skarpe til DI om humanister

Dansk Industri mener, der uddannes for mange humanister fra de danske universiteter. I stedet burde samfundet (universiteterne) satse på at uddanne flere af den type kandidater, der ifølge DI giver det højeste samfundsøkonomiske afkast, nemlig tekniske, naturvidenskabelige og økonomiske kandidater. Ellers vil der opstå et gab mellem den type medarbejdere, virksomhederne efterspørger, og udbuddet af arbejdskraft.

Af Mogens Tanggaard
I pjecen “Fremtiden kalder – uddanner vi nok?” (udgivet af DI i december 2010) fremskriver DI udbud og efterspørgsel af kandidater indtil år 2030. Et scenario regner med en ubalance mellem udbud og efterspørgsel på godt 30.000 kandidater i 2030.

I samme pjece anføres det, at der uddannes for mange humanister (et overskud på mellem 500 og 2.000 i 2030).
På baggrund af de aktuelle ansøgertal til landets otte universiteter, beskæftigelsestal for humanistiske, tekniske og naturvidenskabelige kandidater i perioden 2001-2009 fra Danmarks Statistik og AC’s arbejdsløshedsstatistik for humanister i årene 2004-2011 har Magisterbladet stillet følgende spørgsmål til DI. Konsulent i DI Mads Eriksen har svaret.

Magisterbladet (MB):Det samlede antal ansøgere i 2011 til de humanistiske fag er på 25.308, hvilket er en stigning på 22 % i forhold til 2010. De tilsvarende tal for de teknisk-naturvidenskabelige fag er 15.651, hvilket svarer til en stigning på 27 % i forhold til 2010. Giver disse tal DI anledning til at overveje en aflysning af “kampagnen” mod de humanistiske uddannelser?
Dansk Industri (DI):
Danmark skal være føren­de internationalt på uddannelsesniveau, og det er stadig i høj grad de teknisk-naturvidenskabelige kandidater, der skaber vækst. Vi er glade for de øgede optag på de områder, men vi er ikke helt i mål endnu.

MB: Hvis disse ansøgertal fremskrives til år 2030 (som DI gør i den ovenfor omtalte pjece) – og man forestiller sig, at alle ansøgere på teknisk-naturvidenskabelige uddannelser bliver optaget – vil problemet mellem udbud og efterspørgsel af de “produktive” kandidater så være elimineret?
DI: Der skal laves mere grundige beregninger for at kunne svare præcist på det spørgsmål.

MB: Danmarks Statistiks oversigt over beskæftigede kandidater fordelt på brancher og uddannelsesområder 2001-2009 fortæller, at antallet af beskæftigede humanister i perioden er steget fra 26.601 til 40.993. En stigning på 54 %. Den tilsvarende stigning for beskæftigede teknisk-naturvidenskabelige kandidater er på 30 % (fra 40.368 til 52.420). Humanisterne synes således at være en stadig stigende attraktiv arbejdskraft. Giver disse tal DI anledning til at overveje en aflysning af “kampagnen” mod de humanistiske uddannelser?
DI: Vi er rigtigt glade for, at flere humanister har fundet fodfæste på arbejdsmarkedet. For dimittenderne er der dog stadig en overledighed, og det er stadigt generelt vanskeligere for humanister at få et relevant akademisk arbejde.

MB: Akademikernes Centralorganisations arbejdsløshedsstatistik fortæller, at arbejdsløsheden for humanister i perioden 2004-2011 er faldet fra 8,8 % til 3,7 %. En arbejdsløshedsprocent, der ikke adskiller sig nævneværdigt fra arbejdsløshedsprocenten for tekniske og naturvidenskabelige kandidater. Giver disse tal DI anledning til at overveje en aflysning af “kampagnen” mod de humanistiske uddannelser?
DI: Arbejdsløshedstal fortæller ikke hele historien. Humanister varetager i langt højere grad ikke-akademiske job end andre studieretninger. Det kan ikke være i humanisternes interesse at tage en lang og fin uddannelse for derefter at blive ansat i et job, hvor de slet ikke får lov at bruge deres kompetencer.

MB: I pjecen “Fremtiden kalder – uddanner vi nok?” skriver DI, at der er “en risiko for overproduktion af kandidater fra visse humanistiske uddannelser og fra en del kunstneriske”. Vil DI sætte navn på disse “overflødige” uddannelser?
DI: Der er enkelte uddannelser, der konsekvent har haft overledighed, især kunstneriske som fx arkitekt, men også litteraturvidenskab og andre humanistiske uddannelser har haft høje ledighedstal i en årrække.

MB: Er DI enig i det synspunkt, at der findes humanistiske og kunstneriske uddannelser, der ikke skal kunne betale sig for samfundet opgjort i produktivitet og afkast, men som Danmark som kulturnation er forpligtet til at udbyde?
DI: Alt kan selvfølgelig ikke gøres op i vækst, men det er nu engang det tema, der optager DI’s medlemmer, og det er deres mandat, vi arbejder ud fra.

MB: I betragtning af ovenstående fakta og i betragtning af at DI i sine egne prognoser for fremtidens kandidatproduktion kun regner med en overproduktion af humanister i 2030 på mellem 500 og 2.000 og en underproduktion af de “produktive” kandidater på godt 31.000, kan det synes noget useriøst at fastholde, at problemet er, at for mange unge i dag vil studere humaniora. Problemet løses åbenbart ikke ved at “forbyde” (via fx optagelsesloft på de humanistiske uddannelser) de unge at studere humaniora og forsøge at kanalisere dem over i de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser. Selv hvis dette lykkes, vil der ifølge DI’s prognoser mangle de kandidater, erhvervslivet vil efterspørge nu og i fremtiden. Er DI enig i dette synspunkt?
DI: Det er lysten, der skal drive værket, når man vælger studium. Vi synes dog, at den studiesøgende skal træffe sit valg på et oplyst grundlag. Hvis man vælger et studium med stor overledighed, skal man kende konsekvensen af sit valg – det kunne jo være, at det ville give anledning til at søge et studium med nogle af de samme egenskaber, men med bedre udsigt til at få job efter studiet.