19.08.2011
Artikel

Humanister indtager hele arbejdsmarkedet

Humanister er den akademiske gruppe, som er blevet mest eftertragtet på arbejdsmarkedet. Det skyldes især stor efterspørgsel på humanister i det private erhvervsliv, hvor der især skabes nye jobområder.

Af Martin Ejlertsen

Humanister stormer ind på arbejdsmarkedet. Og det er ikke blot i tidligere tiders traditionelle job som undervisere på gymnasier og forskningsinstitutioner i det offentlige. Det er også i stillinger i det private erhvervsliv inden for handel og service, industri og i diverse foreninger og organisationer.

Det viser en stor undersøgelse, som Magisterbladet har gennemført blandt knap 2.000 humanister, som har taget deres uddannelse mellem 2005 og 2010, og som er medlem af DM.

Mens de fleste humanister stadig finder arbejde i det offentlige, så arbejder mere end hver tredje humanist uddannet inden for de seneste fem år nu i det private erhvervsliv. Det skyldes, at både humanister og private arbejdsgivere for alvor har fået øje på, at de kan bruge hinanden, forklarer sekretariatschef i Akademikernes Centralorganisation (AC) Jens Mølbach.

“Vi er vidner til, at en markant holdningsændring hos de nye humanistkandidater nu slår igennem. De vil ud i private virksomheder, hvor de meget gerne arbejder med værdi og bundlinjer. Mange private virksomheder er samtidig blevet meget interesseret i at ansætte humanister, som tænker anderledes og nyt i forhold til den arbejdskraft, som er der i forvejen. Det skaber dynamik”, siger han.

Højest i kurs
Humanisterne er kommet i så høj kurs på arbejdsmarkedet, at de faktisk er den akademiske gruppe, som oplever den største fremgang på arbejdsmarkedet. Det viser de seneste beregninger over beskæftigede kandidater fordelt på brancher og uddannelsesområder 2001-2009 fra Universitets- og Byggestyrelsen.

I 2001 var 26.610 humaniorakandidater i arbejde. I 2009 var det tal vokset til 40.993. Det er en stigning på 54 procent. I samme periode er samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske kandidaters beskæftigelse kun øget med henholdsvis 47 procent, 35 procent og 24 procent. De sundhedsvidenskabelige kandidaters beskæftigelse halter endnu længere bagefter med en stigning på bare 16 procent.

I faktiske tal er det kun samfundsvidenskabelige kandidater, der med 69.687 beskæftigede kandidater overgår humanisterne i antal beskæftigede. Og den positive jobudvikling for humanister fortsætter. Det viser de seneste ledighedstal fra AC. Fra 2005 frem til maj måned 2011 er den gennemsnitlige ledighed af forsikrede magistre mere end halveret fra 8,1 til 3,7 procent.

Fået øjnene op
Hos Magistrenes A-kasse (MA) er antallet af ledige magistre på dagpenge på fem år også halveret. I december 2005 var der således 3.110 ledige humanister på dagpenge i MA. I december 2010 var det tal reduceret til 1.667. Ifølge formand i MA Frederik Dehlholm skyldes det, at arbejdsmarkedet har ændret sig, og humanisterne har formået at finde ansættelse i nye brancher og jobfunktioner. Det vil de fortsætte med.

“I takt med at arbejdsmarkedet bliver mere og mere bredt, så får vi også endnu mere brug for en arbejdsstyrke, der kan skifte mellem mange forskellige funktioner, der er vant til projektarbejde og til at sætte sig ind i nye problemstillinger. Den fleksibilitet har humanisterne”, siger Frederik Dehlholm.

Ifølge tal fra Magistrenes A-kasse er det en længere række af humanistiske uddannelsesretninger, som kan bryste sig af den positive udvikling for magistrene. Blandt kandidater fra uddannelserne dansk, engelsk, filosofi, spansk, tysk, kommunikation, medier, musik og kunsthistorie var der blandt MA’s medlemmer halvt så mange på dagpenge i 2010 som i 2005.

Både Frederik Dehlholm og Jens Mølbach peger på, at humanisterne selv kan tage en stor del af æren for den positive udvikling, fordi de har været særligt gode til at tilpasse sig et arbejdsmarked i forandring. Mange erhvervsvirksomheder bruger således nu humanister til kommunikations- og organisationsopgaver, og mange humanister er blevet ansat i special­funktioner bredt set inden for redaktionelt arbejde, markedsføring, reklame og skribentarbejde og desuden inden for it og projektstyring.

“Humanisterne skal fortsætte med at klemme sig ind på kommunikations- og HR-områder, hvor de især har fundet jobs. Humanisterne har desuden været rigtig gode til selv at skabe nye jobområder, hvor der kan skabes vækst. Blandt de højtuddannede har humanisterne gennem de seneste ti år vist sig at være de bedste til at finde nye jobområder, så jeg er ikke længere bekymret for humanisternes fremtidige beskæftigelsesmuligheder”, siger Jens Mølbach.

Beskæftigede kandidater fordelt på brancher og uddannelsesområder 2001-2009

 Kandidater     2001     2005      2009   Udvikling % 
 Samfundsvidenskab  47.317   54.431  69.687               + 47
 Humaniora  26.610  32.296  40.993              + 54
 Teknik  19.174  20.604  23.764              + 24
 Naturvidenskab  21.194  24.227  28.656              + 35
 Sundhedsvidenskab  24.831  26.687  28.753              + 16
  Kilde: Universitets- og Byggestyrelsen, Videnskabsministeriet

Antal magistre i dagpenge fordelt på fag

       2005       2010  
 Dansk   10,5 %   4,1 %
 Engelsk  11,0 %   4,4 %
 Filosofi  25,7 % 11,7 %
 Forhistorisk arkæologi  11,1 %   8,5 %
 Fransk    9,2 %   4,5 %
 Historie  10,6 %   6,5 %
 Kristendomskundskab  19,2 %   7,9 %
 Kunsthistorie  22,9 % 11,7 %
 Litteraturvidenskab  18,7 %   7,8 %
 Kommunikation og medie  16,6 %   8,4 % 
 Musik  14,2 %    4,0%
 Spansk  16,1 %   3,0 %
 Tysk   8,9 %     3,3%
 Humaniora i alt  13,7 %   6,5 %
  Kilde: Magistrenes A-kasse, juli 2011