17.06.2011
Artikel

Fleksibel efterløn rammer timelønnedes pengepung

Mange timelønnede risikerer at få omregnet deres løn efter en lav timelønssats, når de går på efterløn. Det kan i særlig grad gå ud over akademikere. Regeringens regler er forældede, lyder kritikken.

Af Martin Ejlertsen
Det skal betale sig at kunne arbejde. Også selv om man har nået efterlønsalderen. Den såkaldte fleksible efterløn blev sat i verden for at gøre det eftertragtet for de ældre at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Ordningen tilbyder således en række økonomiske fordele, hvis man fortsætter med at arbejde, selv om man er gået på efterløn.

Men for en større gruppe af timelønnede og projektansatte lønmodtagere i efterlønsalderen er det ikke en fordel at fortsætte med at arbejde. Det kan nemlig gå hårdt ud over deres opsparede efterløn, hvis de fortsætter med at arbejde.

Timelønnede og honoraransatte som freelancere er oftest aflønnet med en B-indkomst, og det betragter regeringen som “ukontrollabelt arbejde”. I de tilfælde skal a-kasserne fradrage lønnen i efterlønnen efter en sats, som for mange er langt mindre end den faktiske timeløn for det arbejde, der udføres. Satsen på 205,52 kroner i 2011 er fastlagt af Beskæftigelsesministeriet ud fra et gennemsnit af alle danske lønmodtageres timeløn. Det er langt mindre, end mange højtuddannede tjener, når de har været på arbejdsmarkedet i mange år. Tjener en timelønnet konsulent med ret til efterløn således eksempelvis 410 kroner i timen, så skal der trækkes to efterlønstimer i regnskabet, fordi det anses som ukontrollabelt arbejde, og lønnen er det dobbelte af satsen. Det koster med andre ord i det tilfælde to efterlønstimer at arbejde en enkelt time.

Uforeneligt med vidensarbejde

De regler er magister og tidligere it-konsulent i Aarhus Kommune Ulla Madsen godt sur over. Da hun for nylig nåede efterlønsalderen, ville hun gerne fortsætte med at arbejde. Hun forhandlede sig derfor frem til at kunne fortsætte sit arbejde på en god timeløn ud fra gældende overenskomster på sin arbejdsplads i Aarhus Kommune. Men Ulla Madsens arbejde blev betragtet som ukontrollabelt arbejde. Derfor blev hendes løn omregnet efter satsen, der er langt under hendes aftalte timeløn, inden den blev suppleret med efterlønnen.

At timelønnen kan være lige så høj, det skal være, uden at det går ud over efterlønnen, hvis der er tale om “kontrollabelt” arbejde, men ikke, hvis der er tale om “ukontrollabelt arbejde”, mener Ulla Madsen er helt uforeneligt med det vidensarbejde, som mange magistre udfører i dag.

“Vi udfører ofte arbejdet i projektrammer, der kræver en vis form for selvstændighed. Arbejdsgiveren kan ikke gå rundt og kontrollere, at alle projektdeltagerne sidder på deres pind og udfører det, de skal”, skriver Ulla Madsen i et debatindlæg i Magisterbladet nr. 8/2011.

Nye regler, samme konsekvenser

Pr. 1. maj i år er reglerne om fleksibel efterløn og dagpengeperiode ændret, så alle a-kasser skal bruge eIndkomstregisteret, som er et samlet register over alle borgeres indkomst, og som arbejdsgiverne indberetter løn til. Det betyder, at a-kassernes sagsbehandling i fremtiden sker på baggrund af disse indberetninger fra arbejdsgiveren.

Efter de nye regler er det kontrollabelt arbejde, hvis der indberettes i løntimer – som A-indkomst. Er man honorarlønnet, timelønnet eller freelancer, er man derimod oftest aflønnet med en B-indkomst, og det vil blive anset som ukontrollabelt arbejde. De nye regler vil derfor fortsat ramme mange lønmodtagere som Ulla Madsen.

Formand i Magistrenes A-kasse (MA) Frederik Dehlholm pointerer, at det er lovgivningen og ikke a-kasser som MA, der fastsætter omregningssatsen til brug ved ukontrollabelt arbejde. Han mener, at reglerne er urimelige og bør laves om.
“Det er nogle mærkelige regler – både i forhold til efterløn, men også i forhold til andet arbejde, hvor du kan få deltidsunderstøttelse som efterløn og dagpenge ved siden af. Der bliver timelønnen for mange med en lidt højere timeløn omregnet til, at man har arbejdet mange flere timer, end man reelt har. Det hører ingen steder hjemme”, siger Frederik Dehlholm, som også er formand for DM’s privatsektor.

Han kalder reglen for “ikke særlig akademikervenlig”. Akademikere har nemlig ofte højere timelønninger end omregningssatsen på de 205 kroner, og derfor er det især akademiske lønmodtagere, som rammes.

Den udlægning af effekterne bekræfter Arbejdsmarkedsstyrelsen over for Magisterbladet. Især honoraransatte og formentlig mange magistre vil opleve visse ændringer i retstilstanden. Men det kan både være positivt og negativt alt efter situationen, lyder vurderingen.

Forældet tankegang

Kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen Vibeke Dalbro fastslår, at det er en politisk beslutning, når man opererer med én fælles omregningssats for alle. Det skyldes, at de fleste a-kasser i dag har meget forskellige medlemmer.

“Derfor vil det være helt umuligt, hvis a-kasserne skal operere med forskellige satser i individuelle sager. Men det er da rigtigt, at hvis man er højtlønnet, vil man med de nye regler i nogle situationer blive dårligere stillet. Men antallet af indberettede timer har forskellige betydninger i forskellige regelsæt, så det er hverken entydigt negativt eller positivt”, siger Vibeke Dalbro.

Skal den timelønnede efterleve beskæftigelseskravet på 1.924 timers arbejde på 3 år for at opnå retten til dagpenge, vil en lønmodtager ved ukontrollabelt arbejde være interesseret i, at der registreres det højest mulige timetal. Det gælder også, når man skal have ret til en skattefri præmie. Den selv samme person vil derimod være interesseret i at få den mindst mulige registrering af timer, når det gælder reglerne om fradrag i forhold til arbejde. Med få registrerede timer vil det gå mindre ud over udbetalingen af efterlønnen eller dagpengene, lyder forklaringen.

Frederik Dehlholm mener slet ikke, man bør gøre arbejdet op i, om det er henholdsvis kontrollabelt eller ukontrollabelt.

“Det er en forældet tankegang. Det er i dag meget få, som står i en situation, hvor lederen konstant kontrollerer, hvor meget tid du bruger på arbejdet”, siger Frederik Dehlholm.

Han giver Arbejdsmarkedsstyrelsen ret i, at en lavere sats end den faktiske timeløn i visse tilfælde kan være en fordel:
“En omregning af en højere timeløn end 205 kr i timen kan være en fordel for den enkelte, hvis man står og mangler timer til genoptjening af dagpengeretten, for så bliver det arbejde, man har udført, faktisk omregnet til flere timer, end man reelt har arbejdet”, siger Frederik Dehlholm.