17.06.2011
Artikel

Kamp om nordisk observatorium

Et dramatisk opgør er i gang om fremtiden for Nordic Optical Telescope på La Palma. Opgøret ligner en banal magtkamp mellem observatoriets spanske værter og dets nordiske ejere. Men der står meget mere på spil. “I princippet skulle vi pille hele observatoriet ned møtrik for møtrik og lukke butikken. Det ville næppe være en rimelig udgang”, siger teleskopets danske direktør.

Af Lisbeth Ammitzbøll
Den, der blinker først, har tabt.

Derfor kan kun stille diplomati og internationalt pres løse op for den magtkamp, der udspiller sig 4.693 kilometer mod syd på øen La Palma.

I centrum for kampen står Nordic Optical Telescope, der fra sit højdepunkt på øens vulkanske klipper er rette mod stjerner og galakser

Teleskopet drives af forskningsrådene i fem nordiske lande. Den oprindelige 30-årige aftale med de spanske myndigheder blev indgået for 29 år siden. Sidste år sagde Danmark, Norge og Sverige aftalen op for at forhandle sig til en bedre ordning.

“Forhåbentlig lykkes det. Hvis vi ikke kan blive enige med spanierne, skal vi fjerne teleskopet. Det står i den nuværende aftale”, siger teleskopets danske direktør, Johannes Andersen.

I så fald skal kikkert, spejle, bygning, betonfundamenter, strømgenerator, servicebygning, værksted, antenner, kabler og computere for mange millioner kroner skilles ad og køres væk.

“Vi er et lille teleskop, men vi er meget effektive til de vigtigste nordiske forskningsprojekter, og det er vi på grund af vores fleksibilitet. Hvis vores effektivitet fortsat skal begrænses af formelle, historiske klausuler, som intet har med videnskabelig kvalitet at gøre, kan vi lige så godt lukke før som senere. Konkurrencen på den aktuelle forskningsfront er for hård til, at vi kan blokere hver femte time til helt uvedkommende projekter. Spanske astronomer er velkomne på det nordiske teleskop, men deres projekter skal passe ind i de nordiske ejeres fleksible, videnskabelige strategi”, siger teleskopets direktør.

Klart, roligt, mørkt
Vejen fra La Palmas kystby Santa Cruz og op til Nordic Optical Telescope består af 40 kilometer snoet bjergvej med tæt på 250 sving. Oppe i 2.400 meters højde ligger de fleste skyer under én. Her er ofte klart.

Den lille vulkanø har masser af vand til alle sider. Det giver mindre turbulens, end hvis omgivelserne havde bestået af landjord. Luften er relativt rolig.

Og så er her dejligt mørkt.

Teleskopet ligger nær klipperne Roque de los Muchachos, som er øens højeste punkt. Hele området er lukket for borgere og turister om natten. Kun astronomer og stab har adgang. Og de forstår at beskytte mørket. Selv i den dybe nat, trods sving og bratte fald, kører de ofte kun med parkeringslysene tændt, når de passerer lysfølsomme teleskoper på vejen fra bjerget ned til et nærliggende hotel.

Højt, roligt og mørkt. Roque de los Muchachos er et godt sted.

Faktisk overgås Kanarieøerne kun af Mauna Kea på Hawaii og Atacama-ørkenen i Chile, når det gælder ideelle betingelser for astronomiske observationer.

Det ved spanierne godt.

“Men her er sommetider for meget støv i atmosfæren”, påpeger Johannes Andersen.

Støvet er Saharas ultrafine sand, der flyver med vinden over havet fra Afrika til Kanarieøerne. I perioder blæser det ind over La Palma og lander på teleskopets store spejl.

Magt over tiden
Alligevel står striden mellem Norden og Spanien ikke om sand, mørke, turbulens eller andre fysiske vilkår.

Striden handler om fordeling af nattens dyrebare timer.

Fra solen går ned, til den står op, tæller hver en time, der er tør nok, klar nok og mørk nok til, at astronomerne kan fange lyset fra stjerner og galakser i ufattelige afstande fra vores Jord.

Spanierne står fast på, at de har ret til 20 procent af den tid. Det har de også. Ifølge den nuværende kontrakt.
Men står det til Johannes Andersen og de nordiske forskningsråd er tiden for urørlige blokke af national tid udløbet.

“Hvis forskning ikke er førsteklasses, er den spild af tid. Nationale kvoter har intet med kvalitet at gøre. God forskning drives på tværs af lande, historie, kulturer, som vi gør i Norden, og den skal koordineres tæt med de store teleskoper i Chile. Ellers klarer vi os ikke i konkurrencen”.

Han mener sammen med teleskopets ejere, at tiden ved alle europæiske kikkerter bør fordeles i fællesskab. Enhver forsker med et lødigt videnskabeligt projekt skal kunne søge om tid.

Astronomer uden grænser
Nordic Optical Telescope er ikke alene om de gode fysiske vilkår ved Roque de los Muchachos.

På to kvadratkilometer kuperet terræn ligger adskillige teleskoper drysset ud i landskabet i deres hvide og sølvfarvede bygninger. Svenskerne har – foruden deres andel i det nordiske teleskop – også et eget solteleskop. Englænderne har egne teleskoper, som drives i samarbejde med hollænderne. Og så er her teleskoper, opstillet af belgiere og italienere. Og selvfølgelig spaniere.

Spaniernes teleskop er størst. GranTeCan har et spejl med en diameter på over 10 meter.

“Om fem til ti år vil alle de europæiske teleskoper både her og i resten af verden være integreret i ét stort samarbejde, hvor forskningsprojekter bliver tildelt observationstid på det bedst egnede teleskop i forhold til hvert projekts karakter”, spår Johannes Andersen.

Nordisk nej til blokke
Første skridt mod en ny international arbejdsdeling er et nej til faste, spanske blokke af observationstid. Det mener direktøren, hans bestyrelse og de nordiske forskningsråd.

Ellers vil de ikke bruge penge på en opgradering af observatoriet.

“I dag har vi forskellige instrumenter på teleskopet alt efter opgavens karakter. Med det helt rigtige instrument på kikkerten kan vores reaktionstid komme helt ned på 10 minutter. Skal vi først til at skifte instrument, går resten af natten. Derfor er løsningen, at vi investerer i et nyt instrument, der kan løse alle beslægtede opgaver optimalt i 100 procent af tiden”.

En hurtig reaktionstid er især interessant, når man studerer gammaglimt og supernovaer. Netop på det felt har danske forskere markeret sig stærkt internationalt. Dark Cosmology Center på Københavns Universitet er nervecentret i programmet med samarbejdspartnere over hele verden.

Et nyt instrument vil sandsynligvis koste omkring fem millioner kroner. Dem vil teleskopets ejere og brugere kun investere, hvis man er sikker på, at man fremover har fuld fleksibilitet. Uden faste, spanske blokke af tid.

Den, der blinker først, har tabt.

Solobservatorium i fare
Senest i et brev af 17. april 2011 fastslår den spanske stat gennem sit videnskabsministerium, at forlængelsen af den internationale aftale også gælder reglen om reservation af 20 procent af tiden til spanske programmer. Spanierne vil beholde deres timer.

Samtidig beklager man beslutningen fra “de lande, der har valgt at trække sig ud af aftalen”, og henviser til den paragraf, der betyder nedrivning af observatoriet.

Altså farvel til det nordiske teleskop med dets kikkert, spejle, bygning, betonfundamenter, strømgenerator, servicebygning, værksted, antenner, kabler og computere. Og farvel til Sveriges solobservatorium, der regnes for et af verdens fineste. Bliver parterne ikke enige, skal det hele rives ned, pakkes sammen og køres væk inden 17. maj 2012.

Man ser det for sig: Mens europæiske politikere holder taler om viden og vækst og forskning og samarbejde, viser europæiske tv-kanaler billeder af kostbare danske og svenske observatorier, der bliver revet ned og kørt bort i stumper på grund af spanske krav.

At tv-billederne ville blive effektfulde, er hævet over enhver tvivl.

Det nordiske teleskop er placeret højere end de andre teleskoper og ligger for enden af den vej, hvor turisterne standser.

Gule bulldozere vil ikke pynte på årets feriefoto med deres meget tydelige signal om, at Norden ikke føler sig velkommen på det spanske bjerg.

Regningen er betalt
Men er det ikke rimeligt nok, at spanierne får noget til gengæld for deres investeringer?

De har bygget veje og et stort overnatningshotel med kantine tæt på observatorierne. I den nærmeste by, los Llanos, ligner gadelamperne gammeldags tørrehjelme for at holde lyset i ave. Gadelysets smukke, gule glød skyldes et millionprojekt, der skal erstatte kviksølvet i alle La Palmas gadelamper med natrium. Alt sammen af hensyn til astronomernes spektralanalyser af stjerners kemiske sammensætning, hvor natrium generer mindre end kviksølv.

“Naturligvis skal Spanien have en rimelig kompensation. Men alle teleskoperne her har også betalt for spansk observationstid i 29 år. Det er også en betydelig løbende udgift, som ikke kan fortsætte i al fremtid”, siger teleskopets direktør.

Afgørelsens time
Forskning på det nordiske observatorium bliver planlagt et halvt år frem i tiden. Hvis de spanske værter insisterer på en nedrivning af et af verdens fineste små teleskoper, skal de første skridt snart tages.

Endnu er der ingen forhandlinger. Tiden går, og 17. maj 2012 er ikke langt borte. Den dag skal observatoriet være væk, hvis de to parter ikke bliver enige.

Alligevel virker Johannes Andersen forbløffende rolig. Måske fordi hans lille teleskop har en stor stemme i europæisk astrofysik. Johannes Andersen har netop afsluttet fem år som formand for Astronet, som rådgiver EU-landene og Kommissionen om fremtidige satsninger for al europæisk astrofysik. Han er tidligere generalsekretær for International Astronomical Union. Aktuelt kombinerer han hele tre poster i Opticon, der er dannet for at styrke samarbejde og udvikling af europæisk astronomisk forskning. Her er han blandt andet formand for tele­skopdirektørernes forum.

Selv mener han, at roen har et andet udspring end magt og indflydelse.

“Jeg er rolig, fordi der ikke er noget alternativ til den strategi, som observatoriets bestyrelse, den nordiske og europæiske ejerkreds og vi selv har lagt i fællesskab. Som konkurrencen er i dag, kan man som et lille teleskop kun bidrage væsentligt til forskningen ved at satse og prioritere. Vil man alt, opnår man intet. Som led i den proces har vi brug for maksimal effektivitet og maksimal fleksibilitet. Det kræver, at også spanierne arbejder med på vores fælles europæiske strategi. Ellers spilder vi deres og vores fremtid hernede. Så enkelt er det”.

Han bliver næppe den, der blinker først.

Nordic Optical Telescope
Det nordiske optiske teleskop har en spejldiameter på 2,56 meter. Observatoriet er placeret i 2.400 meters højde på Roque de los Muchachos på den spanske ø La Palma.

Teleskopet drives af Nordic Optical Telescope Scientific Association, NOTSA, som er et konsortium af forskningsrådene i Finland, Norge, Sverige, Danmark samt universitetet i Island. Det årlige driftsbudget er 13 millioner kroner.

NOTSAs formål er at stille observationstid til rådighed for nordiske astronomer. NOTSAs bestyrelse er ansvarlig for den overordnede politik og har under sig en videnskabelig komite, der efter ansøgning fordeler tid til astronomiske forskningsprojekter.

NOTSA har 12 ansatte, der udvikler teleskopet, instruerer besøgende forskere eller udfører observationer for andre forskere.

Jagt på gammaglimt
Et gammaglimt er et voldsomt udbrud af gammastråler, der skydes ud i universet, når en tung stjerne dør i en eksplosion.

Et gammaglimt er universets mest energirige begivenhed. Det varer typisk nogle få sekunder, hvor det skinner flere hundrede gange stærkere end en typisk supernova. Nogle gammaglimt kan producere 100 gange så meget energi, som vores egen Sol kan producere i løbet af hele sin levetid på 10 milliarder år. Et gammaglimt efterlader sig et glimt af synligt lys, der varer nogle få timer eller dage.

Lynhurtig reaktion er nøglen til succesfulde studier af gammaglimt. Det nordiske teleskop indgår i et beredskab for et netværk af forskere med ret til at sende en mail om et “Target of Opportunity” til observatoriet. Mailen får operatørerne på La Palma til straks at suspendere alle andre projekter og rette kikkerten mod gammaglimtet. Teleskopets reaktionstid kan komme helt ned på ti minutter.

Danske forskere har markeret sig stærkt internationalt i studiet af gammaglimt. Dark Cosmology Center på Københavns Universitet er nervecentret i programmet med samarbejdspartnere over hele verden. Studiet af gammaglimt er en vigtig forklaring på, at Nordic Optical Telescope Scientific Association ønsker maksimal fleksibilitet i planlægning af observatoriets opgaver.
Del artiklen