17.06.2011
Artikel

CV-tjek for kvinder på vej

DM har haft besøg af en gruppe kvinder med anden etnisk baggrund end dansk til en snak om, hvordan man skriver et CV. Konsulent Nina Hallgren Steinrud gav gode råd og vejledning i CV-skrivning og information om vilkårene på det danske arbejdsmarked.

Organisationen “Kvinder på vej” er et projekt målrettet kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet er at hjælpe kvinderne med at søge job på deltid, heltid, at hjælpe dem med at søge praktikophold eller med at komme ind på en uddannelse. Organisationen havde selv henvendt sig til DM og bedt om hjælp.

“Kvinder på vej” er et EU-projekt. Projektet er finansieret af socialfonden og de lokale beskæftigelsesråd i København, Hillerød, Helsingør, Frederikssund, Fredensborg, Rudersdal og Allerød.