17.06.2011
Artikel

Ingen afklaring om barsels­refusion på universiteter

Selv om videnskabsministeren erkender, at barselsordningen fra 2009 giver universiteterne store økonomiske og ligestillingsmæssige problemer, træder hun vande i sagen.

Af Pernille Siegumfeldt
Måske skyldes det et nært forestående valg. I hvert fald mundede en drøftelse af forskningsverdenens problemer med barselsordningen fra 2009 kun ud i videnskabsministerens lovning på … endnu en drøftelse.

Charlotte Sahl-Madsen havde sendt sin departementschef til et møde den 10. maj, der også havde deltagelse af ligestillingsminister Lykke Friis samt universitetsrektorerne, repræsenteret ved rektorkollegiets formand, Jens Oddershede. Men konkrete resultater af mødet udeblev.

“Jeg er meget opmærksom på, at barselsordningen giver forskningsverdenen et problem. Med omlægningen får institutterne mindre i lønrefusion end tidligere. Derved bliver institutter med mange kvinder hårdere ramt end institutter med mange mænd, da mænd i gennemsnit tager kortere tids barsel”, lød det efterfølgende i en skriftlig kommentar fra Charlotte Sahl-Madsen til Magisterbladet. Og hun tilføjede: “Jeg vil derfor tage en drøftelse med finansministeren og ligestillingsministeren om, hvorvidt ordningen inden for rammen har fået den mest hensigtsmæssige udformning for forskningsverdenen”.

Barselsordningen fra 2009 har kostet universiteterne dyrt. Rigtigt dyrt.

Universiteternes egen interesseorganisation, Danske Universiteter, har beregnet, at syv universiteter alene på ph.d.-området samlet har tabt 10 millioner kroner, siden ordningen blev indført. Dertil kommer Aarhus Universitet, der vurderer at have oparbejdet et tab på et tocifret millionbeløb.

Ud over de merudgifter, som ordningen påfører universiteterne, er der også et ligestillingsproblem indbygget i modellen, påpeger flere kritikere.

Udgifterne vil vokse

“Hvis institutterne skal bløde økonomisk, fordi de ansætter kvinder i den fødedygtige alder, så er det meget tænkeligt, at nogle vil føle sig fristet til at pege på mænd til stillingerne i stedet”, påpeger blandt andre Helle Samuelsen, institutleder på Antropologi ved Københavns Universitet. På hendes institut måtte man alene sidste år hente en million kroner andre steder i budgettet for at finansiere barselsudgifterne til instituttets kvindelige ph.d.er.

Også universitetsrektorerne har været oppe at markere, lige siden ordningen blev indført.

“Ændringen af barselsordningen er sikkert neutral for staten som helhed, men på arbejdspladser med mange kvinder er det en dyr ordning. Og problemet bliver jo ikke mindre af, at vi med globaliseringsaftalen gik med til at øge antallet af ph.d.-stillinger på universiteterne”, pointerer rektorkollegiets formand, Jens ­Oddershede.

Han er glad for, at videnskabsministeren nu erkender, at forskningsverdenen oplever særlige problemer med ordningen.

“Vi har opfordret til en ændring af ordningen lige siden 2009. Vi har fra start gjort opmærksom på både de ligestillingsmæssige og økonomiske problemer ved omlægningen, så det kan ikke komme bag på ministeren. Nu vil vi da meget gerne se et politisk initiativ til at rette op på skæv­vridningen, så barselsudgifter ikke bliver en økonomisk belastning for dem, der ansætter kvinder”, siger Jens Oddershede.

Helle Samuelsen fra Antropologi er også glad for, at Charlotte Sahl-Madsen nu åbent erkender, at ikke mindst universiteterne står med et barselsproblem. Allerede i oktober sidste år skrev hun et brev til både ligestillings- og videnskabsministeren, hvori hun opstillede en række eksempler på, hvad det koster institutterne at have deres ph.d.er og postdoc’er på barsel. Et halvt år efter havde hun endnu ikke hørt en lyd fra de to ministre.

“Det er positivt, at Sahl-Madsen er opmærksom på urimeligheden i, at vi som institutledere skal finde penge andre steder i vores budgetter, fordi vi ikke får fuld lønrefusion. Jeg håber, hun også agerer på det. Jeg anser det for at være en hastesag”, understreger institutlederen.

Matematik og datalogi betaler

Efter at have levet med et sæt regler for utilstrækkelig lønrefusion til ansatte på barselsorlov tog Syddansk Universitet i foråret 2010 et drastisk skridt.

“Vi har lavet en solidarisk udligningsordning, så det ikke er det enkelte institut, der skal betale, blot fordi det ansætter mange kvinder”, forklarer Erik Kjær-Larsen. Han er kontorchef i universitetets budgetafdeling og administrerer blandt andet lønrefusionen for ansatte under barsel.

I praksis betyder ordningen på Syddansk Universitet, at det ikke længere er det enkelte institut, der skal finde de penge, som ikke dækkes af Barselsfonden, som det fx er tilfældet på Københavns Universitet. Derimod har man etableret en forsikringsordning for det enkelte fakultet til supplering af barselsfondsrefusionen.

“Det betyder kort sagt, at matematik og datalogi, som traditionelt ikke har særligt mange kvinder ansat, bidrager til ph.d.ernes og postdoc’ernes barselsorlov på andre fakulteter på lige fod med de mere kvindetunge studier. Det er en ordning, som er gennemført uden sværdslag. Vi er jo alle interesseret i, at der også i fremtiden fødes børn”, forklarer Erik Kjær-Larsen.

Budgetchefen understreger, at det kun er det ligestillingsmæssige problem, som universitetet med sin solidariske udligningsordning er kommet til livs.

“Forsikringsordningen skal jo stadig finansieres, og det er institutterne, der hænger på den ekstra regning. Men man kan sige, at udgiften til at dække den manglende lønrefusion nu er blevet tørret mere tyndt ud. Man tager fra de rige og giver til de fattige for nu at sige det lidt populært. Og man opnår i det mindste, at det ikke bliver et økonomisk spørgsmål, om det er en mand eller en kvinde, der løber med jobbet”, siger Erik Kjær-Larsen.