03.06.2011
Artikel

Lovrevision gøder jorden for flere ledelsesskandaler

I kølvandet på nyere tids største ledelseskrise på landets universiteter vedtog Folketinget i maj en revision af universitetsloven fra 2003, der koncentrerer magten yderligere på rektorkontoret.

Af Pernille Siegumfeldt
“Det er svært at være musikalsk, når man kun har én streng at spille på”.

Sådan formulerede en professor fra CBS ved en konference for nylig den udfordring, som universiteternes rektorer står med, efter at Folketinget i maj vedtog en revision af universitetsloven fra 2003.

Revisionen strammer yderligere op om universiteternes enstrengede ledelseskultur og giver rektor alene autoriteten til at beslutte, hvor meget indflydelse universiteternes medarbejdere skal have, og hvordan deres indflydelse skal sikres.
Opstramningen sker, til trods for at den internationale evaluering fra 2009, som oprindeligt udløste lovrevisionsarbejdet, var stærkt kritisk over for de universitetsansattes og de studerendes manglende medbestemmelse.

Derfor tøver Ingrid Stage, formand for ansatte og studerende DM-medlemmer på universiteterne, da heller ikke med at kalde resultatet af lovrevisionen for noget juks.

“Universitetsrektorer er forskellige, og jeg har ingen grund til at tro, at de vil andet end godt for deres universitet, ligesom jeg ikke kunne drømme om at påstå, at nogen rektor går rundt med diktator­drømme. Jeg forstår et stykke hen ad vejen en ledelses behov for at have et stort lokalt råderum, men jeg mener, det er direkte usundt at lægge hele magten på rektorkontoret. I lyset af den seneste tids ledelseskriser er det også ret overraskende, at det er den model, et politisk flertal har krævet. Især på CBS, men også på Københavns Universitet, har vi til fulde fået demonstreret, hvilke konsekvenser det kan få, når al indflydelse ligger ensomt forankret i det øverste chefkontor”, siger Ingrid Stage.

Det er i det hele taget en stærkt forældet tankegang, der gennemsyrer teksten i lovrevisionen, mener DM’s formand.

“Man er gået længere i Danmark end i noget andet land, og den menige forsker eller administrative akademiker på et universitet kan nemt havne i den situation, at de ikke har nogen indflydelse eller endsige bliver hørt. Det er stærkt desillusionerende for de universitetsansatte, at de ikke har opnået en større medbestemmelse på forhold, der vedrører deres arbejdsplads og dagligdag. Jeg har svært ved at se, at den koncentration af magten på få hænder, som er en konsekvens af lovrevisionen, gør andet end at gøde jorden for større mistillid mellem medarbejdere og ledelse, mere rygklapperi og flere beslutninger truffet på et uoplyst grundlag”, pointerer Ingrid Stage.

Akademisk Råd som sparringspartner
På Marbjerg Mark uden for Roskilde har RUC-rektor Ib Poulsen også brugt tid på at læse den reviderede universitetslov. Ib Poulsen blev udnævnt til jobbet i oktober 2009 netop på et løfte om at øge samarbejdet og dialogen med både Akademisk Råd og universitetets teknisk administrative personale, de såkaldte TAP’er. Med lovrevisionen bliver det endnu vigtigere at formalisere samarbejdet, mener Ib Poulsen.

“En enstrenget ledelse er en forudsætning for at udvikle universitetet. Vi kan ikke agere, hvis beslutninger kræver fuld konsensus hver gang. Alligevel kunne jeg godt have tænkt mig, at loven nuancerede formuleringerne omkring den enstrengede ledelse i stedet for at fastlægge den som et princip”, siger rektor på Roskilde Universitet.

På baggrund af lovrevisionen vil RUC til efteråret holde et seminar med det formål at drøfte en formalisering af fremtidens samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.

“Vi ønsker, at Akademisk Råd skal fungere som en regulær sparringspartner og et høringsorgan med stærk indflydelse på vigtige beslutninger. Universiteterne lever jo af uenighed og saglige diskussioner, og måske vil vi gå så langt som til at formulere et kommissorium for Akademisk Råd og for de enkelte institutledere netop for at sikre medarbejderinddragelsen. Lige nu er det CBS og KU, der er i skudlinjen, men RUC har jo også sin egen historie, der viser, hvor galt det kan gå, når magten bliver for enevældig”, forklarer Ib Poulsen.

Hvem holder rektor i ørerne?
DM’s formand, Ingrid Stage, håber, at et folketingsflertal efter et kommende valg vil kræve en mere tilbundsgående revision af universitetsloven.

“Man indfører fartgrænser for at regulere trafikken, men man ønsker ikke at regulere reglerne for medbestemmelse, samarbejde og adfærd på universiteterne. Vi risikerer, at der breder sig en stemning af resignation og desillusion, der får forskerne til at opgive engagementet i hele universitetet og i stedet holde sig snævert til deres forskning”, advarer Ingrid Stage.

Indtil videre har hun De Radikale, Enhedslisten og SF på sin side.

SF’s universitetsordfører, Jonas Dahl, beklager dybt, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har valgt at fortsætte linjen fra sin forgænger, Helge Sander.

“I en privat virksomhed har du aktionærerne til at holde bestyrelsen og direktøren i ørerne. Det har universiteterne ikke, og derfor er risikoen for fejl og egentligt magtmisbrug større, især når man koncentrerer magten på få hænder. Det er ikke den udvikling, SF ønsker”, siger Jonas Dahl.

Også professor Jørgen Grønnegaard Christensen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, kan følge kritikken af en styrket enstrenget ledelse på universiteterne.

“Lovrevisionen styrker symbolsk det ledelseshierarki, der står ved roret i organisationer, der efter universitetsfusionen bare er blevet endnu større og væsentligt mere komplekse. Hvis en stærk ledelse, som i tilfældet CBS, har en meget underudviklet evne til at lægge øret til jorden, så går det rivende galt. Og risikoen for, at beslutningsgrundlaget bliver uoplyst og mere snævert på ledelsesgangene, er ikke mindsket. Tværtimod”, påpeger Jørgen Grønnegaard Christensen.

Alene signaleffekten kan skubbe til den mistillid, som i forvejen plager visse højere læreanstalter, vurderer professoren.

“Selv blandt medarbejdere, der er enige i, at en organisation sander til, hvis ledelsen ikke har handlerum, akkumulerer det en vis skepsis, når selv samme ledelse får endnu stærkere beføjelser”, understreger Jørgen Grønnegaard Christensen.
Aarhus-professoren kunne godt have tænkt sig en lovrevision, der langt mere præcist formulerede de forfatningsmæssige spilleregler for universitetsansatte.

“Især havde det været ønskeligt at få præciseret Akademisk Råds status og rolle. Det havde også givet medarbejderne en langt bedre beskyttelse i konfliktsituationer”, siger Jørgen Grønnegaard Christensen.