23.04.2011
Artikel

Din opfindelse kan være guld værd

Gør du en værdifuld opfindelse, er du berettiget til en del af kagen. For selvom du er ansat til at få gode idéer, har du ret til at få udbetalt en godtgørelse, hvis værdien af din opfindelse overstiger, hvad du med rimelighed kan forudsættes at præstere i dit arbejde. Det siger loven. Få søger om godtgørelsen, og endnu færre får den udbetalt. Det skal der rettes op på, mener konsulent i DM Klaus Liebing.

Af Franciska Lee Beckett
De fleste af os kender det alt for godt. En solskinsdag i foråret får os til at drømme om varme sommerdage. Vi får lyst til sæsonens første is. Men når tænderne sættes i Kæmpe Eskimoen, føles den hård og iset. Man får fornemmelsen af, at den har overvintret i tankstationens fryser eller har været optøet og frosset igen. Den tekniske forklaring bag den skuffende isoplevelse er, at iskrystallerne er begyndt at vokse. Erhvervsforsker Niels Barfod ved alt om den proces. Han var i 23 år ansat i Danisco til at undersøge, hvordan de ingredienser, virksomheden lavede, fungerer i fødevarer. Hans speciale var konsistensmidler, og hans opgave var at udvikle nye produkter og blandinger, der kunne forbedre de eksisterende.

Stopper udvikling af hård is
Niels Barfod var nytænkende, og ved hjælp af et nedkølet mikroskop, han selv fik konstrueret, udviklede han en helt speciel emulgatorblanding, der havde effekt på iskrystallernes vækst.

“Ved hjælp af de stoffer, vi udviklede, kan man nedsætte iskrystallernes vækst så meget, at den næsten helt standses. Før var det sådan, at man næsten kunne mærke de store iskrystaller på tænderne, når de knækkede. Men hvis man bruger de blandinger, jeg har opfundet, er det slut med den slags oplevelser”, fortæller Niels Barfod om sin opfindelse fra 2002, der blev patenteret. Ifølge Niels Barfod har både isproducenter og aftagere gavn af opfindelsen, fordi de får et produkt, der har en længere holdbarhed.

Der går alligevel flere år, før det går op for Niels Barfod, præcis hvor stor opfindelsen af emulgatorblandingen, der forbedrer isens konsistens, er. “De første år skete der ikke noget, men pludselig begyndte salget af de blandinger, jeg havde udviklet, at accelerere. Danisco promoverede emulgatorblandingen i deres salgsmateriale og til konferencer”, fortæller Niels Barfod. Da Niels Barfod skulle til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, så han tilbage på sit arbejdsliv, og den værdifulde isopfindelse dukkede op i hans tanker. Han spekulerede på, om ikke han kunne få del i den indtjening, Danisco havde haft som følge af hans opfindelse.

For sent ude
Ifølge konsulent i DM Klaus Liebing er det ofte sådan, at kravet om godtgørelse bliver rejst for sent. “Desværre er det sådan, at loven om arbejdstageres opfindelser forudsætter, at man er ude i ordentlig tid. For hvis man skal have en godtgørelse, så løber de tre års forældelsesfrist allerede fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren tilkendegiver, at han ønsker at erhverve opfindelsen”, siger Klaus Liebing.

Problemet er, at det på det tidspunkt kan være svært at vurdere patentets værdi, hvilket også var tilfældet i Niels Barfods sag. Men ifølge professor i jura Mads Bryde Andersen er “opfinderloven”, som den hedder i daglig tale, fornuftigt afbalanceret, idet den tager hensyn til begge parter i arbejdsforholdet. “Arbejdsgiveren sikres retten til de opfindelser, medarbejderen har gjort under sit arbejde. Og medarbejderen sikres betaling, hvis hans innovative indsats går videre, end hvad han rimeligvis kunne forventes at præstere”, siger han og uddyber: “Med den rettighedsfordeling undgås det, at rettighedshaveren kan bruge sine patentrettigheder til at stikke en kæp i hjulet på virksomhedens innovative produktudvikling. Og samtidig får de innovative medarbejdere, der gør noget særligt, muligheden for et tilsvarende økonomisk vederlag”.

Mads Bryde Andersen anerkender, at det for opfinderen kan blive et kapløb med tiden, fordi der i loven er indbygget en forældelsesfrist. “Man kan ikke udelukke, at medarbejderen bliver ramt af denne forældelsesfrist”, siger han.

Tro på opfindelsen

Da Niels Barfod gjorde sin opfindelse, gjaldt en forældelsesfrist på fem år. Med den nye forældelseslov fra 2007 gælder som hovedregel en treårig forældelse.

“Jeg skulle have gjort mit krav gældende, allerede dengang jeg opfandt emulgatorblandingen. Det er vigtigt for andre, der gør værdifulde opfindelser, at de er opmærksomme på forældelsesfristen. Jeg tror, at mange tænker, det er nok ikke noget særligt, de har opfundet. Men det handler om at tro på sig selv og på opfindelsen og så søge om godtgørelse. I 90 % af tilfældene havde det været lige meget, men hellere søge en gang for meget end en gang for lidt”, lyder det fra Niels Barfod, der gik på efterløn sidste sommer.

Han bliver bakket op af Klaus Liebing, der tror, at flere DM-medlemmer har haft krav på en godtgørelse. “Jeg tror ikke, folk tænker i de baner. Mange tænker nok, at de bare gør deres arbejde, når de kommer med gode opfindelser. Og det er også det, jeg bliver mødt med fra arbejdsgiverens side. Men loven tager også højde for det. Selvom du er ansat til at udvikle skibe, kan du godt få en godtgørelse for opfindelser inden for skibsudvikling. Det ved vi fra A.P. Møller- sagen”, siger Klaus Liebing. (Se omtale af sagen i boks). Han henviser derfor til, at medlemmer enten kontakter deres arbejdsgiver eller DM, så snart der er taget patent på deres opfindelser.

“Hvis værdien af patentet overstiger det, man med rimelighed kan sige, man er aflønnet for, så er der mulighed for at få en godtgørelse. Derfor vil jeg opfordre medlemmer til at ringe til DM, så vi kan hjælpe med at vurdere, om det er umagen værd”. Det afgørende er ifølge Klaus Liebing, om man kan få nogle indikationer på værdien af det, man har opfundet. “Hvis patentet sælges, så er der opstået en markedsværdi, og så er det ikke så svært. Men hvis virksomheden selv vælger at udnytte det, så må man selv se, hvad man kan skaffe af dokumentation. Selvom der nok er mange, der har ret til at få en godtgørelse, er det desværre ikke sikkert, at man kan skaffe dokumentationen”.

Det handler om anerkendelse

Niels Barfods arbejdsgiver afviste hans krav om udbetaling af godtgørelse for hans isopfindelse. Danisco argumenterede for, at opfindelsen lå inden for, hvad der var forventeligt. Desuden var kravet om godtgørelse forældet. “Jeg blev frustreret over, at de afviste mit krav om godtgørelse. Det handler ikke kun om penge, men også om anerkendelse”, siger Niels Barfod, der ærgrer sig over afslutningen på et arbejdsliv, der har været præget af stor arbejdsglæde. “Jeg har haft frie hænder til at kunne gøre, ligesom jeg ville. Ligesom et legebarn, der går ind i en legetøjsbutik og får lov til at lege med det hele”, fortæller han.

Niels Barfods syn på sagen
Mens Danisco anlægger en faglig vinkel på sagen, anlægger Niels Barfod en økonomisk vinkel. Han hævder, at værdien af opfindelsen langt overstiger, hvad han med rimelighed kunne forventes at præstere. Niels Barfod estimerer værdien af patentet til at udgøre en merindtjening i patentets levetid på et flercifret millionbeløb. Niels Barfod har regnet på, hvad han har “kostet” Danisco i lønudgift i hele sin ansættelse: 10 mio. kr. i de 23 år, han har været ansat. Hans argument var derfor, at opfindelsen langt overstiger, hvad man kunne forvente af ham.

Daniscos syn på sagen
Danisco afviste at udbetale godtgørelse for Niels Barfods opfindelse. Danisco gjorde gældende, at der var tale om en forventelig opfindelse i det job, som Niels Barfod bestred. Det betyder, at opfindelsen skulle være gjort uden for Niels Barfods fagområde for at have gyldighed.

Danisco anerkendte, at der var tale om en værdifuld opfindelse, men mente ikke, at opfindelsen kunne vurderes til det flercifrede millionbeløb, Niels Barfod argumenterede for.

Danisco lagde vægt på, at kravet om godtgørelse var forældet.

Danisco anerkendte, at Niels Barfod havde ydet en stor indsats for Danisco, i de år han var ansat hos dem, og at de var meget tilfredse med ham. De anerkendte, at han udviste stort initiativ, og at han var nytænkende i sit arbejde.