23.04.2011
Artikel

Med samme mål i sigtekornet

Han holdt kurser i ledelse, endnu inden han selv havde nogen praktisk erfaring med det. Ledererfaringen er han siden kommet efter. Først i en lille konsulentvirksomhed med seks ansatte, i dag som direktør for flere end 30 medarbejdere og med ansvar for et budget på ca. 100 millioner kroner.

Af Pernille Siegumfeldt
På papiret er karriereforløbet helt klassisk for en ambitiøs lederaspirant med en høj faglig overligger: Ansvar for mere og mere, ledelse af flere og flere.

Baggrunden er mere atypisk. I hvert fald kan Nikolaj Lubanski ikke pege på nogen anden kultursociolog, der i dag er placeret på direktørniveau på en professionshøjskole.
Men til trods for at han har bevæget sig et langt stykke vej fra udgangspunktet, har han ikke glemt sin kultursociologiske baggrund. Tværtimod.

“Jeg læser de gamle kultursociologiske teorier, når jeg har brug for inspiration til min ledergerning. De er mere nødvendige for mig at holde fast i end den strøm af ledelseslitteratur, som konstant vælter ud på markedet. Og skal jeg beskrive min indstilling til chefjobbet, er den helt klart også præget af min baggrund som sociolog. Som yngre troede jeg, at jeg skulle arbejde med international udvikling i den tredje verden, og min ph.d. handler også om internationale arbejdsmarkedsforhold, så jeg er skolet i, at verden er mangfoldig, at mulighedsrummet er stort – og at tingene nogle gange fungerer markant anderledes, end hvad øjet lige ser”, forklarer Nikolaj Lubanski.

Det er mindre end et år siden, at han fik jobbet som direktør for forskning og udvikling på Professionshøjskolen Metropol. Han kom fra en stilling samme sted som direktør for læring, ledelse og socialt arbejde og har i dag over 30 ansatte under sig og ansvaret for et budget på cirka 100 millioner. Han er ikke blind for opgavens omfang.

“Jeg er nået til den klare erkendelse, at hvis der ikke er styr på finanserne, så er det ikke muligt at lave ordentligt udviklingsarbejde”, siger Nikolaj Lubanski.

Flere ledelseslag

At økonomien skal være på plads, er ikke den eneste erkendelse, som den 44-årige kultursociolog er nået til hen ad vejen.

“Mit første chefjob var i en konsulentvirksomhed med seks ansatte og seks løst tilknyttede medarbejdere. Her var jeg en del af alle projekterne og selv aktiv konsulent, samtidig med at jeg var chef og siden medejer. Den går ikke her. Her tager ledelse al min tid, så jeg uddelegerer opgaver i stor stil og har tilmed flere ledelseslag imellem mig selv og medarbejderne, hvilket også kan være en udfordring. Min vigtigste opgave er at få alle ansatte med på, hvad meningen er med det, vi laver, så de samarbejder konstruktivt med samme mål i sigtekornet”, understreger Nikolaj Lubanski.

Efternavnet og sin samfundsbevidsthed har han fra en far, der var polsk flygtning, sit sociale sindelag fra moderen, der var nummer otte ud af en søskendeflok på 11. Selv er Nikolaj Lubanski far til fire i alderen 20 år til halvandet.

“Min baggrund er uden tvivl medvirkende til, at jeg gerne vil være med til at sætte mit præg på tingene og spille en fremtrædende rolle der ,hvor jeg er. Ledelse har ikke i sig selv været en ambition for mig, men jeg er opdraget til, at har man muligheder, følger der et ansvar med. Samtidig er jeg også bevidst om, at jo højere op i de ledelsesmæssige luftlag jeg kommer, jo mere politisk bliver det, så jeg tager bestemt ikke mit job for givet”, pointerer direktøren på Metropol.