25.03.2011
Artikel

Over en milliard kroner samler støv i strejkekasser

Selv om de akademiske fagforeninger har sparet mere end en milliard kroner sammen i strejkekasserne til konflikt og strejker, har ingen af dem oplevet større strejker siden 1980’erne.

Af Liv Alfast Kretzschmer
Strejkekasserne i de akademiske fagforeninger bugner af penge. Mere end en mia. kroner har de sparet sammen til konflikter og strejker på det offentlige område. Det på trods af, at flere af de største af disse fagforeninger ikke har oplevet storkonflikt i årtier. Det oplyser de til Magisterbladet.

Hverken Ingeniørernes fagforening (IDA) eller Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har oplevet større strejker siden 1980’erne. I Jurist- og Økonomforbundet (Djøf) har man sat kontingentet ned til et minimum, da strejkekassen er rigelig stor. Og DM har de sidste 30 år kun udbetalt omkring en million kroner i støtte til mindre konflikter og strejker. I DM’s strejkekasse er der i dag omkring 263 mio. kroner.

Ud over DM vil ingen af de større akademiske fagforeninger oplyse, hvor mange penge der ligger i deres respektive strejkekasser. Men Magisterbladet har på baggrund af fagforeningernes gennemsnitsløn og antallet af offentligt ansatte regnet sig frem til, at de større akademiske forbund hver især har flere hundrede millioner kroner liggende i deres strejkekasse. De akademiske fagforeninger under Akademikernes Centralorganisation (AC) har nemlig skrevet under på en forhandlingsaftale, hvor de hver især forpligter sig til at kunne betale en halv månedsløn i to uger til hvert eneste af deres offentligt ansatte medlemmer.

Pr. 1. januar 2010 viser tallene, at DM med 14.381 overenskomstansatte medlemmer i det offentlige med en månedlig gennemsnitsløn på 45.000 kroner skal stille med en garanti i strejkekassen på 320 mio. kroner. Bruger man samme udregningsmetode på de andre forbund, så har Djøf knap 400 mio. kroner i strejkekassen, GL mere end 240 mio. kroner og Lægeforeningen mere end 200 mio. kroner til 10.800 medlemmer. Disse fire fagforbund har tilsammen altså minimum 1,1 mia. kroner liggende i strejkekasserne og formentlig endnu mere, da gennemsnitslønnen ofte er højere end det minimum, som AC fastsætter.

Stor nok
Formand i DM Ingrid Stage mener, at størrelsen på reservefonden skal følge medlemsvæksten og lønudviklingen, og det har den jo gjort gennem de senere år. Derfor har DM’s reservefond fået en passende størrelse.

“Spørgsmålet er så, om reservefonden skal udvikle sig i samme takt som hidtil, og det tror jeg ikke. Det er urealistisk at tro, DM kommer til at bruge flere hundrede millioner kroner på en offentlig konflikt. Sammensætningen af DM’s medlemsskare gør det meget lidt sandsynlig”, siger Ingrid Stage, som også er næstformand i AC.

De passive midler i reservefonden skal ifølge Ingrid Stage ikke vokse sig for store, og hun mener derfor godt, at DM-kontingentet til strejkekassen på i dag 160 kroner pr. år kunne sættes yderligere ned, eller at afkastet anvendes til projekter for medlemmerne.

“Det er ikke realistisk, at vi kommer i en storkonflikt, men vi skal stadig kunne true med det og derfor være parate til det. Reservefonden skal have en rimelig størrelse, så truslen ikke bare er teoretisk. Væksten kunne dog være lavere, så vi bruger en større del af afkastet på at gøre endnu mere for medlemmerne, som DM har gjort det ved at sætte kontingentet ned for studenterne”, siger Ingrid Stage.

Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen i Djøf, vil ikke sætte tal på, hvor meget der er i Djøf’s konfliktkasse. Men han siger med et smil, at der ikke er noget problem i Djøf med at leve op til garantien.

“Konfliktkassen er der jo, og den kan tages i brug i det omfang, det bliver nødvendigt. Men hver gang vi forhandler, forventer vi et godt resultat. Som det også er tilfældet for mange af de andre fagforeninger, så har vi mange andre finansieringskilder, hvis det skulle blive aktuelt, fx bygninger. Vi har vurderet, at konfliktkassen har en passende størrelse, og derfor har vi nedsat bidraget til den. I den forbindelse har vi selvfølgelig vurderet risikoen for konflikt, men de vurderinger holder vi for os selv”, siger Lars Qvistgaard.