25.03.2011
Artikel

Klar til optagelse

Danskernes Akademi på DR2 formidler viden til befolkningen. Det er forelæsninger på tv-skærmen. Mange af forelæserne underviser til daglig, men kun et fåtal har været i fjernsynet før. Lars Trudsø, medieretoriker og konsulent i DR, træner forelæserne, inden de går på skærmen, så de kan levere en bedre performance. Magisterbladet var med på sidelinjen en tilfældig dag i DR Byen.

Af Franciska Lee Beckett
“Jeres ord skal sidde i skabet! Vi skal have skruet op for dynamikken! Træk taletempoet ned! Pointér nøgleord! Hvad siger du – kom igen – højere! Du har lige snydt os for en overgang!”.

Fire kursister sidder presset godt op ad stolenes ryglæn og lytter. Lidt forskrækkede. Men de ser samtidig imødekommende ud. Som om de godt ved, at det er rigtigt, hvad Lars Trudsø siger. Det er bare svært alligevel. Det er svært at tale så højt. Især når rummet er lille, og der kun sidder en fem-seks tilhørere. Sådan føles det i hvert fald. Også for mig, der ikke skal op og holde foredrag foran tv-kameraet. Jeg skal kun skrive om det til Magisterbladet. Men jeg kan godt mærke det i maven.

På skift skal de fire kursister levere en forelæsning. Med kritik undervejs. Der går næppe et minut imellem medietrænerens afbrydelser. “Husk kropssproget, og stå stille, så du ikke går ud af billedet”, indskyder han. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. “Det er jo tv, så vi skal huske på, at folk har en zapper og kan være væk på tre nanosekunder”, advarer Lars Trudsø. Og kameraet ruller.

Det handler om performance

Lars Trudsø er uddannet cand.comm. med dansk og arbejder i Danmarks Radio. Han giver tv-skærmtræning til alle forelæsere, der skal optræde i Danskernes Akademi. Træning i at performe, som han kalder det. Mange takker ja.

“Min ambition er, at jeg vil gøre træningen til en del af det pædagogiske grundkursus, de aldrig fik taget. Ideelt set var det slet ikke nødvendigt, at de blev trænet. Men vi ved jo godt, at det er nødvendigt alligevel, for vi har selv været ofre for masser af dårlige forelæsninger og dårlige forelæsere”, siger Lars Trudsø.

Hans mantra er, at det handler om at være maksimalt nærværende, når man skal optræde på tv. Nærværet kommer ikke af sig selv, men bliver skabt gennem virkemidler som kropssprog, stemmeføring og verbalsprog. Ifølge Lars Trudsø er den største udfordring for kursisterne at få dem til at indse, at det kræver en anden formidlingsbevidsthed, når man skal formidle på tv til forskel fra forelæsningssalen.

“Det sværeste er at erkende, at de leverer en performance. De skal turde mere, end de gør. De tror, de kan klare sig med meget svagere udtryk, end de egentlig kan. De skal turde udtrykke sig kraftigere stemmemæssigt, de skal turde mere med deres kropssprog, og de skal være meget klarere i deres verbalsprog”, siger han. Lars Trudsø ved godt, at han i medietræningen kommer tæt på den enkelte, og det kan virke overvældende på kursisterne. Det indleder han også med at sige til træningen i DR Byen. Hans erfaring er, at mange af kursisterne kan bruge hans råd om performance i deres daglige arbejde og ikke kun til forelæsninger i Danskernes Akademi.

Tine Basse Fisker, forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Hvilke forventninger havde du til medie­træningen?
Jeg forventede at få nogle fif, som jeg dels kunne bruge til min medvirken i Danskernes Akademi, men som jeg også kan bruge, når jeg holder foredrag i andre sammenhænge. Det er dybest set mærkeligt, at jeg er i et fag, hvor jeg holder masser af forelæsninger på universitetet og bliver booket til forelæsning andre steder, men aldrig har fået feedback på den måde, jeg gør det på. Jeg synes, det er fedt at få feedback. Det kunne man godt have brugt lidt tidligere.

Hvordan var det at skulle tænke på kropssprog, stemmeføring og ordvalg samtidig med at skulle forelæse?
Jeg skal overskride en personlig grænse for at stå der foran videokameraet. Det føles grænseoverskridende at stå og føre sig frem og virkelig skuespille. Det sværeste for mig var stemmen, for den skal man virkelig give den gas med.

Hvordan kan du bruge det, du har lært i dag?

Jeg kan blandt andet bruge det, jeg har lært om mine slides. Vi har i dag talt meget om, hvor vigtigt det er med simple slides, og det syntes jeg også, at mine var før. Men jeg kan jo godt se nu, at de kan blive meget bedre. Stemmeføring har jeg også lært meget om. Det med ikke at tale monotont og lægge vægt på nogle ord, markere overgange og bruge sin stemme til at gå op og gå ned. Man synes jo bare, at man er lidt krukket, når man står og gør det. Men Lars har jo fuldstændig ret. Jeg kan jo se, når folk gør det, så virker det meget bedre.

Du fik at vide af Lars, at du egner dig til at være tv-vært. Kommer det bag på dig?
Ja, det kommer bag på mig. Men hvem ved, det kunne da være sjovt!

Rikke Lund, lektor ved Københavns Universitet
Hvilke forventninger havde du til medie­træningen?
Jeg havde en forventning om at lære noget om formidling på en anden måde. Jeg tænkte, at det var en rigtig god mulighed for at lære noget om, hvordan man begår sig i tv-mediet. Det vil sige at lære noget om at formidle tingene præcist og klart og så måske også at få det formidlet, så det ikke bare er noget, som nogen, der i forvejen er inde i stoffet, synes er interessant. Så det også kunne få grebet nogle udefrakommende.

Hvad er den største forskel på at skulle forelæse på tv i forhold til en forelæsningssal?
Den store forskel er helt klart, at man skal stå og tale til den her døde ting, som kameraet er. Der er for mig noget mentalt, jeg skal over, så jeg kan forestille mig, at det er levende, og at der er et publikum bag kameraet. Jeg er jo vant til interaktionen, når jeg har øjenkontakt med modtagerne.

Hvad kan du bruge af det, du har lært, i dit daglige arbejde?
Helt klart betydningen af at være nærværende. Men det synes jeg allerede, jeg bruger meget i det daglige. Og så enkelheden. Jeg er fuldstændig sikker på, at de slides, jeg bruger i min undervisning, kunne have godt af at blive forenklet. De bliver nogle gange brugt som en huskeseddel, og det skal man lade være med.