25.03.2011
Artikel

Barselsregler truer kvindelige ph.d.er

Universiteterne får ikke fuld lønrefusion, når postdoc’erne og ph.d.erne er syge eller på barselsorlov. I 2010 kostede det alene Institut for Antropologi ved Københavns Universitet en million kroner. I en tid med dårlig økonomi vil der være et stigende incitament til at fravælge fødedygtige kvinder til stillingerne, frygter institutleder.

Af Pernille Siegumfeldt
På Institut for Antropologi ved Københavns Universitet har institutleder Helle Samuelsen p.t. 30 ph.d.-studerende i sin fold. 22 af dem er kvinder, og af dem har i hvert fald halvdelen været på barsel. Nogle af dem mere end en gang.
Det er der ikke noget odiøst i, eftersom ph.d.erne oftest er i den fødedygtige alder, når de bliver ansat i stillingerne. Problemet er, at det er dyrt. Hundedyrt.

“Instituttet får ikke fuld lønrefusion, når vores ph.d.er og postdoc’er skal på barsel. Alene sidste år måtte vi tage en million kroner andre steder i vores budget for at finansiere vores ph.d.ers sygdom og orlov. Det er dybt problematisk, at det er op til det enkelte institut at finde pengene i budgetter, der i forvejen er stramme. Og jeg synes, det er helt urimeligt, at den opgave skubbes nedad, så det bliver den enkelte institutleders problem”, forklarer Helle Samuelsen.

Negligerer ligestillingen

Antropologi er et udpræget kvindefag og derfor særligt hårdt ramt. Sammen med sine økonomifolk har Helle Samuelsen regnet ud, at en barsel med fuld løn i 30 uger, som en kvindelig postdoc er berettiget til, giver instituttet en merudgift på 165.950 kroner. Et andet virkelighedstro eksempel fra budgetkontoret viser, at en kvindelig ansat, der har to barsler under sit ph.d.-forløb og eventuelt også skal forlænges pga. graviditetsrelateret sygdom, koster universitetet i alt 250.000 kroner.

Det er ikke ny viden, at universiteterne ikke får fuld lønrefusion for ph.d.er og postdoc’er på barselsorlov. Og det er heller ikke overraskende, at mænd er billigere, fordi deres barselsorlov er kort, og de ikke får graviditetsrelaterede sygdomme. Når institutlederen på antropologi rejser diskussionen igen, er der flere grunde til det.

“Det særlige for universiteterne er, at vi ikke kan ansætte vikarer i forskerstillinger. Derudover er økonomien på de enkelte institutter nu så presset, at der er særlig grund til at frygte, at det vil være et negativt incitament hos flere institutledere til at ansætte kvindelige forskere. De vil spekulere i, om de har råd til den ekstra udgift, som en eventuel barselsorlov vil koste instituttet”, siger Helle Samuelsen og pointerer, at hun ikke selv har skelet til de potentielle ekstra udgifter i forbindelse med ansættelser af ph.d.-studerende og postdoc’er.

“Derudover undrer det mig, at politikerne og universitetets ledelse har så travlt med mange glamourøse initiativer, der skal belønne kvindelige professorer og ledere, og samtidig helt negligerer de ligestillingsmæssige problemer, der ligger i reglerne for barsels- og sygerefusion længere nede i hierarkierne”, siger Helle Samuelsen.

Tavse ministre

Den 18. oktober 2010 skrev institutlederen et brev til såvel videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen som den ansvarlige minister for ligestilling, Lykke Friis. Ud over at præsentere problemet beskrev Helle Samuelsen også tre modeller for, hvordan universiteterne kan få fuld lønrefusion for ph.d.erne og postdoc’ernes sygdom og barsel: Enten skal forskningsrådene pålægges at tildele en merbevilling til projekter i tilfælde af sygdom eller barsel, eller også skal en fond under Beskæftigelsesministeriet dække merudgifterne. Man kan eventuelt også øremærke midler på finansloven til universiteternes dækning af merudgifter.

Til trods for at det nu er godt fem måneder siden, hun sendte sit brev, har Helle Samuelsen ikke hørt en lyd fra de to ministre.

På en direkte forespørgsel hos ligestillingsminister Lykke Friis får Magisterbladet denne kommentar fra hendes presserådgiver:

“Ministeren er ved flere lejligheder blevet gjort opmærksom på denne udfordring, der kræver et samarbejde med videnskabsministeren. Det er derfor et anliggende, de vil diskutere på deres møde om få uger. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at svare på dine spørgsmål, men du må meget gerne vende tilbage, såfremt du stadig skulle finde det relevant, i slutningen af marts eller starten af april”.

Det agter Magisterbladet så at gøre.