25.03.2011
Artikel

Eksperter: Strejkekasser har nået grænsen

Akademiske fagforeninger har sparet mere end milliard kroner sammen til storkonflikter. Grænsen er nået, og milliarderne kommer sikkert aldrig i spil, konkluderer eksperter i strejker og konflikter.

Af Martin Ejlertsen
Strejkekasserne i de akademiske fagforeninger har rundet en milliard opsparede kroner. Still counting. De store akademiske fagforeninger har samtidig ikke oplevet større konflikter siden 1980’erne, og noget tyder på, at strejkekasserne derfor har nået en grænse. Det konkluderer eksperter, som Magisterbladet har talt med.

“Når man har nået et vist niveau i strejkekassen, er det måske på tide at kigge på at rulle midler tilbage. Medlemmerne, som har været med til at opbygge strejkekassen, får ikke nødvendigvis udbytte af strejkekassen, hvis man først får udbyttet tilbage efter en længere årrække efter en strejke”, siger Jørgen Stamhus, som er arbejdsmarkedsforsker på Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) og lektor på Aalborg Universitet. Han har forsket i strejker og stod således bag en større analyse “Efter Strejken 2008” om følgerne for de store fagforbund efter storkonflikten i 2008.

Det giver slet ikke mening at opbygge så store strejkefonde. Det kan ren faktisk blive en ulempe, påpeger arbejdsmarkedsforsker og professor på Syddansk Universitet Steen Scheuer.

“Det er jo penge, som medlemmerne betaler, og det påvirker kontingentet. Desuden kan en for stor strejkekasse medføre, at det vil friste nogle parter til at gå i konflikt, fordi det nærmest bliver gratis for den enkelte fagforening at gå i strejke. Den risiko er der slet ingen grund til at løbe – særligt ikke på det akademiske område”, siger Steen Scheuer.

Store omkostninger

Omkostningerne ved en strejke kan også blive uhensigtsmæssigt forskellige og store. Det skete netop for de store faglige offentlige forbund FOA, BUPL og Sundhedskartellet efter storkonflikten i 2008. Det beregnede Jørgen Stamhus og Steen Scheuer i analysen om strejken i 2008 på grundlag af de oplysninger, organisationerne selv offentliggjorde, efter at forligene var indgået. Da FOA’s ekstra resultat var ca. fire gange større end BUPL’s, skal FOA bruge meget kortere tid på at “betale” med ekstragevinsten for sin indsats, hvilket betyder, at der allerede efter tre år (overenskomstperioden) er et positivt resultat af en pæn størrelse.

Dette gælder derimod hverken for Sundhedskartellet eller for BUPL. For BUPL’s vedkommende skyldes det, at forbundets ekstragevinst var så lille, at det slet ikke kan afbalancere omkostningerne, og beregningerne viser, at det vil tage BUPL ca. 15 år, førend investeringen giver et positivt afkast til medlemmerne. Og Sundhedskartellet når først break-even efter ti år. Hvor FOA opnåede et positivt resultat pr. medlem på knap 500 kr., måtte Sundhedskartellet acceptere et resultat på minus 5.700 kr., og BUPL minus 3.900 pr. medlem.

“Går man i strejke, skal man jo helst nå frem til et resultat, der bringer pengene hjem igen. I sidste ende er det jo medlemmernes penge, som er i spil i en strejke, og de kunne være brugt på alternative måder. Et alternativ er at sætte kontingentet ned, hvilket vil give medlemmerne en direkte gevinst, som de måske ikke engang vil opnå ved forhandlingsbordet”, siger Jørgen Stamhus.

Strejkeniveauet historisk lavt

Steen Scheuer påpeger, at sandsynligheden for, at det akademiske arbejdsmarked kommer i storkonflikt, er meget begrænset. Alligevel påpeger han vigtigheden af, at enhver fagforening er nødt til at have et beredskab med en strejkekasse, for man kan risikere at blive trukket med i en konflikt af andre grupper.

“Hvis eksempelvis forhandlingerne på det offentlige område bryder helt sammen, så kan man blive trukket med i en konflikt, uanset om man vil det eller ej. Derfor er man som fagforening nødt til at have en vist beredskab til at sikre sig mod forhold, som man ikke selv kan styre”, siger Steen Scheuer, som har belyst strejkeniveauet i Europa siden 1970’erne.

“Det er i dag kun en ottendedel i forhold til 1970’erne, og det vil sikkert falde yderligere. Men det er overdrevet at forestille sig, at det vil forsvinde fuldstændigt. Afskaffer man strejke- og lockoutmulighederne, vil det kunne trække forhandlingerne i langdrag i det uendelige”, siger han.