11.03.2011
Artikel

Kulturarvens svar på Røde Kors

Det internationale netværk ”Blue Shield” værner om kulturarven, når den trues. Nu skal Danmark være med. Det mener museumsinspektør Søren la Cour Jensen, der står i spidsen for en dansk afdeling af ”Blue Shield”. Netværket skal bruges i tilfælde af naturkatastrofer som oversvømmelser og storme, men også hvis et terrorangreb rammer den danske kulturskat.

Af Franciska Lee Beckett
Fiskerkonen på Gammel Strand i København, Absalons bispestav, elefanterne ved Carlsberg på Valby Bakke, rationeringsmærker fra 2. verdenskrig. Det er genstande og monumenter, der næppe spiller nogen stor rolle i danskernes hverdagsliv, men som alligevel ville blive savnet af mange, hvis de med ét forsvandt. De er nemlig med til at fortælle, hvem vi er, og hvad vores nation bygger på. Derfor arbejder museumsinspektør Søren la Cour Jensen nu for at integrere Danmark i det internationale netværk Blue Shield, hvis fornemste opgave er at bevare og beskytte kulturarven i tilfælde af nødsituationer.

Bedre til at beskytte
“Bevaring og beskyttelse af vores kulturarv er vigtigt. Det kan vi sikre ved at have et bredt og engageret netværk og ved simpelthen at oplyse og fastholde folk. Vi skal gerne være en slagkraftig organisation, der er professionel og respekteret – også af beslutningstagere i embedsværket og politikere”, lyder det forventningsfuldt fra museumsinspektør Søren la Cour Jensen.

Han får opbakning fra Organisationen Danske Museer (ODM), der støtter Søren la Cour Jensens idé om at få Danmark med i Blue Shield. “Vi kan med Blue ­Shield få et rigtig godt beredskab til rådighed, når der sker noget. For der sker jo katastrofer og ulykker. Sådan set er Blue Shield jo bare en effektivisering og koordinering af et netværk, men det kan virkelig betyde meget i tilfælde af katastrofer”, siger direktøren for ODM, Nils M. Jensen.

Blue Shield har overordnet to formål. Det ene er at oplyse om, hvordan katastrofer kan undgås. Det andet er at yde bistand, når katastrofer opstår. Devisen er forebyggende koordinering. Når uheldet er ude, kan redningsarbejdet gøres hurtigere, hvilket kan være afgørende for genstande og bygningsværkers overlevelse.

“Det er jo vores ansvar at passe på den kulturarv, vi har fået overleveret. Og det gør man ved at holde et fokus på, at kulturarven ikke er udsat for fare. Kulturarven betyder meget mere, end vi tænker over til hverdag. Det er ikke kun store ildebrande og jordskælv, der truer vores kulturarv. Ved i højere grad at være opmærksom på dagligdags udfordringer kan vi bedre beskytte kulturarven”, siger Søren la Cour Jensen, der til daglig arbejder på Industrimuseet Frederiks Værk.

Forberedt på det værste
Blue Shield bliver sat i værk, når kulturarven bliver truet på grund af natur- og menneskeskabte katastrofer og væbnet konflikt. Herunder også terrorhandlinger.

“Terror er bestemt noget, der er aktuelt. Vi har tidligere set, at terror bliver brugt som en markering, eksempelvis da Taliban bortsprængte de store Buddhastatuer i Afghanistan i 2001. Store museer og statuer har en symbolværdi, der udgør et mål i sig selv”, fortæller Søren la Cour Jensen, men pointerer samtidig, at det ikke er forberedelse i forhold til potentielle terrorangreb, han prioriterer højest nu. Det handler derimod om at sørge for, at alle de institutioner, der har med kulturarv at gøre, får et skærpet fokus på, om der er nogle særlige ting, personalet skal være opmærksom på, hvis den enkelte institution eller samling bliver ramt af en katastrofe.

“Hvis vi med oprettelsen af Blue Shield kan få den slags forberedelser på plads, så er vi allerede kommet langt. For det er naturligvis langt oftere, at der springer et vandrør, end at en institution bliver ramt af et terroranslag”, siger Søren la Cour Jensen.

Med netværket kan hjælpen komme hurtigere frem. “Indsatsen kan med Blue Shield blive hurtigere og mere effektiv, sådan at eventuelle skadede bygninger eller arkivalier vil kræve mindre konserveringsmæssigt arbejde. Erfaringer fra udlandet viser, at jo hurtigere man kommer i gang, jo mere kan man redde, og jo mindre skade er der forvoldt på tingene”, siger museumsinspektøren.

Hjælp både ude og hjemme

Medlemskab af Blue Shield betyder, at Danmark kan forvente at få hjælp fra museumsfolk, arkivarer, konservatorer med flere, hvis dansk kulturarv bliver udsat for en katastrofe. Tilsvarende vil assistance fra danske kulturarvsprofessionelle blive efterspurgt i udlandet. Hidtil har det været sådan, at når der skete noget i udlandet, og Danmark har hjulpet til, så har det været på individuel basis.

“Det er langt mere formålstjenstligt at have et netværk på plads. Der er jo ikke nogen, der siger, at der bliver behov for, at vi sender 30 mand af sted til et nødstedt område. Men det kunne være, vi sidder inde med nogle eksperter, som de lige præcis har brug for, og så ville det være en flot gestus fra Danmark at sende et hold mennesker ned for at hjælpe med det, der nu er brug for. Hvis der opstår noget voldsomt i Danmark, kan vi trække på vores netværk den anden vej og hente hjælp ind. Det er det, der er hele tanken i systemet, nemlig at landene forsikrer hinanden”, fortæller Søren la Cour Jensen. Nils M. Jensen er enig. “Som verdensborgere er den udenlandske kulturarv bestemt også vigtig for os danskere. Derfor synes jeg, det internationale perspektiv med at være behjælpelig på udebane giver rigtig god mening. Kan vi bringe nogle kompetencer i spil, så vil vi gerne initiere det”, siger han.

Tværfaglighed er et nøgleord i Blue Shield. Søren la Cour Jensen kommer med et ekstempel: “I tilfældet med jordskælvet i Haiti, hvor næsten al Haitis kulturarv blev udsat for et enormt pres og ødelæggelse, finder alle kulturarvsprofessionelle en funktion i redningen af Haitis kulturarv. Lige fra historikeren, der går ind og laver prioriteringer, og arkivaren, der systematiserer de sammenstyrtede arkiver, til arkæologen, der vurderer, hvad det er for nogle ødelæggelser, der er sket”.