11.03.2011
Artikel

5 spørgsmål til videnskabsministeren

Debatten om universiteternes nedbarberede undervisningstid har bølget i medierne den seneste måned. I en række skriftlige svar til Magisterbladet erkender videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, at forringelsen harmonerer dårligt med regeringens målsætning om at opruste på forskning og videregående uddannelse.

Af Pernille Siegumfeldt
Magisterbladet (MB): Charlotte Sahl-Madsen, hvad var din umiddelbare reaktion på, at humaniora og samfundsvidenskab på Københavns Universitet har skåret ned i undervisningen, samtidig med at Folketinget har hævet taxametret med 4.-5.000 kr. per studerende?
Charlotte Sahl-Madsen (CSM): Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at Københavns Universitet har skåret ned i undervisningen. Det er heller ikke optimalt, som det fremgår af de seneste dages presseomtale, at ikke alle ledelser på universiteterne ved, hvor mange timer de studerende faktisk har. Faldende timetal er en stor udfordring, som vi skal have løst. Vi har hævet taxametertilskuddet for at sikre bedre kvalitet i uddannelserne. Det skal naturligvis også afspejle sig i den undervisning, de studerende får.

MB: Hvordan hænger forringelserne i universiteternes tilbud til de studerende i din optik sammen med, at regeringens målsætning er, at Danmark skal opruste på forskning og videregående uddannelse?
CSM: Det harmonerer dårligt. Derfor skal vi også have rettet op på den udvikling, hvor man hele tiden filer lidt af undervisningen. Omvendt er undervisning i form af konfrontationstimer jo ikke det eneste saliggørende. Der udvikles jo løbende nye pædagogiske redskaber, så vi skal også være åbne for, at universiteterne kan udvikle nye og bedre tilbud, fx i form af vejledning, øvelser, supervision af gruppearbejde mv. Det er kvaliteten af de kandidater, vi uddanner, der er afgørende.

MB: Hvad gør du konkret lige nu for at skaffe de studerende flere undervisningstimer?
CSM: Vi har allerede bevilliget et taxameterløft med virkning fra efteråret 2010. Derudover har jeg skrevet til rektorerne og understreget, at et taxameterløft også bør medføre styrket undervisning, og at universiteterne har det ledelsesmæssige ansvar for at sikre, at det sker. Jeg har samtidig aftalt med universiteterne, at de allerede i efteråret 2011 fremsender en aktuel status på udviklingen mod mere og bedre forskningsbaseret undervisning.

MB: Det er næppe universiteternes ønske at give de studerende et forringet uddannelsestilbud. Universiteterne selv siger, at de økonomiske problemer blandt andet bunder i, at globaliseringsmidlerne helt bortfalder i 2012, og at universiteterne oveni er blevet pålagt store generelle besparelser, som ikke kan undgå at berøre undervisningen. Anerkender du den argumentation?
CSM: Vi har siden 2005 løftet de offentlige forskningsbevillinger med 40 pct. Alene i år er bevillingerne fra Videnskabsministeriet til universiteterne steget mere end 800 mio. kr. i forhold til sidste år. Det omfatter bl.a., at taxametertilskuddet til humaniora og samfundsvidenskab er øget for at løfte kvaliteten i de pågældende uddannelser. Så jeg forstår ikke helt kritikken. Det er rigtigt, at globaliseringspuljen udløber i 2012, men regeringen har jo allerede på finansloven afsat en reserve for 2013-14, som sikrer, at vi fastholder forskningsbevillingerne på 1 pct. af BNP. Hvis universiteterne har disponeret ud fra en forventning om at få flere penge end det, så er det et ledelsesmæssigt ansvar på universiteterne. Det er ikke noget, jeg som minister har lovet dem.

MB: Vil du som ansvarlig minister give en garanti for, at kvaliteten i universitetsuddannelserne går op eller – som minimum – ikke bliver ringere? 
CSM: Ingen kan give den slags garantier, for uddannelseskvalitet afhænger jo også af meget andet end penge. Politisk har jeg da et klart ønske om at sikre de bedst mulige uddannelser, men i sidste ende er det universiteternes ansvar at sikre uddannelseskvaliteten. Jeg tror ikke, at nogen har gavn af, at vi doserer det fra centralt politisk hold.