25.02.2011
Artikel

Det’ mit job: Birgith Sloth

Birgith Sloth, 58 år, Biolog og selvstændig konsulent

Af Franciska Lee Beckett
Hvad går dit arbejde ud på?
Jeg arbejder med projekter, der har til formål at beskytte truede arter og natur verden over og dermed sikre biodiversiteten til gavn for fremtidige generationer. Projekterne går ud på at etablere beskyttede områder og nationalparker, udbygning af formidling knyttet til disse områder og udarbejdelse af forvaltningsplaner for områderne og truede dyr og planter. Jeg har endvidere specialiseret mig i biodiversitetsbevarende konventioner og den tilknyttede EU-lovgivning. I den forbindelse arbejder jeg på, at de enkelte lande får den krævede lovgivning på plads, samt med at træne og opbygge kapacitet hos myndighederne, så landene kan leve op til de krav, der er i konventionerne eller EU-lovgivningen.

Du modtog sidste år den prestigiøse Clark. R. Bavin-pris. Hvad betyder det for dig at blive anerkendt på den måde?
Det var en meget stor ære og overraskelse. Clark Bavin gjorde et stort arbejde for at stoppe den illegale handel med truede dyr og planter og for at sikre, at de, der overtræder lovgivningen, får en bøde af anseelig størrelse. Profitten ved handel med truede dyr og planter er faktisk lige så stor som ved narkohandel. Derfor er det vigtigt, at bøderne er tilsvarende høje. Jeg har gennem årene trænet toldvæsen, politi og naturfredningsmyndigheder i mange lande verden over, således at de bliver bedre til at stoppe den illegale handel. Jeg er rigtig glad for, at dette arbejde er blevet værdsat og førte til, at jeg modtog prisen.

Hvad har været de største oplevelser i din karriere indtil nu?
Der har været mange gode oplevelser gennem årene. Blandt andet da det i 1989 lykkedes at få elefanter omfattet af bestemmelser, som forbyder handel med elfenben. Der er stadig illegal handel, men forhåbentlig lykkes det at bevare elefanterne som en del af den afrikanske og asiatiske natur. Det at være med til at udbygge fredede naturområder og flere år senere komme tilbage og se, at myndigheder og organisationer på stedet har udviklet disse områder endnu mere, giver stor glæde. For blot at nævne nogle.

Hvad har været den største udfordring indtil nu?
Det er altid en udfordring at opstarte et nyt projekt, for det er vigtigt, at ens partnere i det pågældende land inddrages, således at de føler et ejerskab og fortsætter projektets intentioner, også efter projektet er afsluttet. Den så afgjort allerstørste udfordring var midt under Muhammed-krisen at træne repræsentanter fra toldvæsen, grænsepoliti og miljøministerium i Jordan og efterfølgende i Kuwait at træne sådanne repræsentanter fra alle de arabiske lande. Alt forløb dog helt udramatisk, og begge kurser blev en stor succes. Jeg har rigtig mange gode minder fra mit arbejde i de arabiske lande.

Du har rejst i 86 lande og arbejdet i mange af dem. Hvad er kendetegnende for et arbejdsliv med mange udenlandsophold?
Jeg tror, man skal være meget nysgerrig og åben over for andre kulturer og andre menneskers vaner og baggrund. Jeg opfatter det også som et stort privilegium at få mulighed for at komme ud at opleve spændende natur rundt om i verden. Når jeg kommer ud til et nyt sted sted, så er jeg til stede i nuet og forsøger at sætte mig ind i, hvordan tingene fungerer der. Ellers kan man ikke få succes med at få opbygget en god lovgivning og solide institutioner. Jeg har i nogle perioder rejst op til ti måneder om året, dog med flere besøg til samme sted spredt ud i løbet af året.

Hvor meget betyder din faglige baggrund for dit arbejde?
Min faglige baggrund betyder rigtig meget. Det er vigtigt at have en forståelse af, hvordan ting hænger sammen, og hvordan forandringer påvirker det miljø, dyr og planter lever i. Ligeledes er viden om de forskellige arter vigtig. Dels for at være i stand til at vurdere, hvad det betyder, hvis der sker forandringer, dels er en solid viden vigtig for at kunne undervise og fange kursisternes interesse for at bevare naturen og de arter, der lever i den.

Har du været aktiv i organisationer?
Ja, jeg startede i Natur og Ungdom, hvor jeg blandt andet var landsformand i 1970’erne. I dag er jeg blandt andet medlem af WWF’s Videnskabelige Udvalg. I de projekter, jeg arbejder med, forsøger jeg altid at inddrage de frivillige organisationer, når muligheden er der. Disse organisationer med al deres forskellighed spiller en meget vigtig rolle for beskyttelse af natur og truede arter. Specielt i EU-sammenhæng bliver det stadig vigtigere, at naturfrednings- og miljøorganisationer synliggør deres synspunkter over for økonomiske interesser, der presser på for at få en lovgivning, der tilgodeser økonomien og i mindre grad naturen og miljøet.