28.01.2011
Artikel

Ønskes: Servicetjek af funktionærloven

Funktionærloven er mere end 70 år gammel og har på flere punkter ikke fulgt udviklingen i resten af samfundet. Det mener de akademiske fagforeninger, som ønsker et større serviceeftersyn af hele loven.

Af Martin Ejlertsen
Mere end 70 år er der gået, siden daværende formand for HK og medlem af Socialdemokraterne Gustav Pedersen var med til at udforme funktionærloven. Den blev indført i 1938 og var kraftigt medvirkende til, at HK blev styrket som fagforening. I dag gælder funktionærloven ikke bare for HK’ere, men også for en stor gruppe af akademikere som DM’ere ansat i det private erhvervsliv.

Faktisk arbejder 2 ud af 3 akademikere i det private erhvervsliv i dag uden en overenskomst. Langt de fleste akademikere i det private erhvervsliv er således kun sikret efter funktionærlovens minimumsbestemmelser, og flere af disse lyder i dag, som de gjorde i det oprindelige lovforslag. Andre bestemmelser har desuden mange år bag sig, og de kritiseres nu af Akademikernes Centralorganisation (AC) i front for 26 medlemsorganisationer som DM for ikke at have fulgt udviklingen i resten af samfundet.

Det gælder blandt andet bestemmelserne om godtgørelse ved usaglige afskedigelser. Og dem oplever fagforeningerne flere og flere af. Organisationerne ønsker derfor et servicetjek af hele funktionærloven, fordi den trænger til en række forbedringer, forklarer formand for AC Erik Jylling.

“På en lang række centrale områder er loven slet ikke blevet forbedret i flere årtier, hvor det øvrige arbejdsmarked har opnået forbedringer gennem kollektive overenskomster. Det gør, at funktionærloven i dag repræsenterer en alt for lav fællesnævner. Den skal løftes til et niveau, som er tidssvarende, og derfor ønsker vi et serviceeftersyn af loven”, siger Erik Jylling.

Retsløse i et år

Ifølge funktionærloven opnår man som lønmodtager funktionærstatus, når man i gennemsnit arbejder mere end 8 timer om ugen, er ansat i en tjenestestilling, og når arbejdets art falder ind under nærmere definerede arbejdsområder som handel og kontor, teknisk eller klinisk bistand af ikke fabriks- eller håndværksmæssig art, og når man leder eller fører tilsyn med udførelsen af andres arbejde på arbejdsgiverens vegne. Det arbejde kan mange akademikeres arbejde rubriceres under.

Men DM og en række andre akademiske fagforeninger løber i stigende grad ind i et af hovedproblemerne ved funktionærloven: Manglende muligheder for at kræve godtgørelse, når medlemmerne bliver fyret usagligt i det første år af ansættelsen. Problemet ligger implicit i funktionærlovens § 2b, som blev indført i 1964: “Såfremt opsigelse af en funktionær, som har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse”.

Retspraksis er altså, at funktionæren ikke har mulighed for at få godtgørelse ved en usaglig afskedigelse i det første år af ansættelsen. Desuden giver lovens § 2a først mulighed for 1 måneds løn i godtgørelse efter 12 års ansættelse i den samme virksomhed. Det er langt dårligere muligheder for godtgørelse end i andre nordiske lande som Sverige og Norge.

Manglende opbakning til forandring
Men AC og medlemsorganisationerne får problemer med deres ærinde. For der er formentlig hverken politisk opbakning eller støtte fra store faglige organisationer som LO til at ændre på funktionærloven. Det mener Lone L. Hansen, som er advokat, ph.d. og videnskabelig medarbejder på Aalborg Universitet, hvor hun underviser i blandt andet arbejdsret og funktionærloven på jurastudiet.

“Jeg tror ikke, der er politisk vilje til at udstrække beskyttelsen mod urimelig opsigelse til også at omfatte de helt tidlige ansættelser. Herhjemme vil de store faglige organisationer som LO gerne være dem, som sikrer rettighederne. De ønsker forhandling frem for lovgivning. De har ikke lysten og viljen til at ændre på funktionærloven, for de har allerede sikret deres medlemmer gennem egne overenskomster”, siger Lone L. Hansen.

Hun understreger, at der hende bekendt heller ikke findes nogen overenskomster, der beskytter mod uberettiget opsigelse fra dag ét i ansættelsen, uden der er et forudgående anciennitetskrav. I hovedaftalen mellem LO og DA skal man være ansat i ni måneder, før man er beskyttet mod urimelige opsigelser. Hun forstår dog godt, at de akademiske organisationer ønsker funktionærloven forbedret.

“Det er klart, at AC-organisationerne på det punkt godt kunne ønske sig noget mere. Men jeg tror, det bliver svært at få det trumfet igennem politisk, for dette gælder for en relativt lille lønmodtagergruppe. LO-organisationer har tværtimod en interesse i, at funktionærloven ikke bliver for god for på den måde at fremhæve vigtigheden af en overenskomst. Samtidig vil arbejdsgiverorganisationerne helt sikkert stritte imod, så det er virkelig op ad bakke”, siger hun.

Ansættelse     Opsigelsesvarsel på 
 5 måneder
 1 måned
 2 år og 9 måneder  3 måneder
 5 år og 8 måneder    4 måneder
 8 år og 7 måneder    5 måneder
 Ud over 8 år og 7 måneder    6 måneder