11.02.2011
Artikel

"Virkeligheden har overhalet funktionærloven"

Et stigende antal privatansatte akademikere fyres uberettiget uden at få erstatning. Det sker, fordi funktionærloven er helt utidssvarende, kritiserer akademiske fagforeninger, som vil have ændret loven. Men det bliver svært, spår arbejdsretsekspert.

Af Martin Ejlertsen
Duer ikke. Den besked må et stigende antal privatansatte akademikere finde sig i at få slynget i ansigtet fra deres arbejdsgivere i det første ansættelsesår. Selv om akademikere uden overenskomst er ansat efter funktionærlovens bestemmelser, må de se langt efter en godtgørelse fra domstolene, når de fyres uberettiget ved eksempelvis sygdom.
“Virkeligheden har overhalet funktionærloven. Erstatningsreglerne ved usaglige afskedigelser har enorme mangler, som funktionærloven fungerer nu”, siger Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC).

I overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel står AC i spidsen for 26 medlemsorganisationer, der arbejder for kollektive aftaler med arbejdsgiverne på de enkelte arbejdspladser. Men det har vist sig umuligt at opnå kollektive overenskomster på store dele af det akademiske område, og derfor ønsker AC-organisationerne nu funktionærloven ændret.

“Arbejdsgiverparten modarbejder konsekvent at indgå kollektive overenskomster på det akademiske område på det private arbejdsmarked. Så må lovgivningen træde i kraft, men problemet er, at funktionærloven ikke har udviklet sig i takt med resten af arbejdsmarkedet og lovgivningen i øvrigt”, siger Erik Jylling.

Dansk model udhules

Funktionærloven er snart meget gammel og har længe trængt til at blive forbedret, mener også formand for DM Privat Frederik Dehlholm. Også han peger på, at det er et oplagt problem, at funktionærloven gør det muligt at fyre i det første ansættelsesår, uden det kræver begrundelse.

“Det er både ubehageligt at have den usikkerhed i sit job, og det er helt modsat flexicurity-modellen, at det skal være nemt at få og skifte job. Lønmodtagere bremses i at ville skifte job, fordi det bringer dem i en usikker situation, hvor de nemt kan fyres uden begrundelse eller erstatning, når de er ansat på funktionærretlige vilkår”, siger Frederik Dehlholm.
Han pointerer, at problematikken senest er blevet skærpet af, at regeringen har halveret dagpengeperioden fra fire til to år.

“Sikkerheden i den danske flexicurity-model er nu væsentligt udhulet, og det har gjort Danmark til lidt af et uland i EU, hvad angår sikkerhed i ansættelsen. Den højt besungne danske model bruger arbejdsgiverne til at holde lovforbedringer for ansatte ude. Man siger, at vi har den danske model, så der er ikke grund til at lovgive”, siger han.

Efter funktionærlovens § 2a er man efter 12, 15 eller 18 års ansættelse berettiget til 1-3 måneders løn, hvis man bliver fyret. Men har man en arbejdsgiverbetalt pension, og er man mindst 60 år gammel og dermed pensionsmoden, så bortfalder godtgørelsen. Det hænger overhovedet ikke sammen med virkeligheden i dag, problematiserer Frederik Dehlholm.

“Desuden siger en ny EU-dom, at den danske lov er ulovlig på dette område. Da det derfor skal tilrettes i funktionærloven snarest, så er det også en god og kærkommen lejlighed til at ændre på nogle af de andre problematiske områder i funktionærloven”, siger Frederik Dehlholm.