14.01.2011
Artikel

Det’ Mit Job: Elisabeth Nina Petersen

Elisabeth Nina Petersen, 45 år, Selvstændig kommunikationskonsulent og underviser i innovation og retorik på Slotshavens Handels- og Tekniske Gymnasium.

Af Liv Alfast Kretzschmer
Når nogen spørger dig, hvad du laver, hvad svarer du så?
Det er rigtigt svært at sætte ord på, for det er mange forskellige ting inden for kommunikation, relation, samtale og innovation. Jeg er ikke stærkt specialiseret i et lille hjørne – jeg er i høj grad generalist. Jeg underviser primært i skriftlig formidling, hvordan man dokumenterer kort, klart og konkret, skrivekurser og kurser i den professionelle samtale. Det kan fx være samtaler med borgeren i kommunen, lederens samtale med de ansatte, eller hvordan får man bygget en god forældresamtale op ude på skolerne. Min sproglige værktøjskasse henter jeg fra retorikken, men jeg trækker i høj grad også på det kendskab til de forskellige kulturer på arbejdspladserne, som jeg har bygget op. Jeg har også undervist i ressourceprofiler, ny matchmodel og lovgivning i kommunerne sammen med nogle af de store konsulentfirmaer. I den senere tid har jeg arbejdet med at lave innovationscamp i virksomheder, hvor alle medarbejdere er med, og efter ti timer ligger der en handlingsplan klar til mandag morgen.

Hvordan hænger innovation sammen med kommunikation?
Der er en tendens til at reducere innovation til bare at være produktudvikling. Men innovation handler i høj grad om sprog og samarbejde, og jeg ser en stor sammenhæng mellem retorik og hardcore innovation.

Er det faste produkter, du tilbyder?
Nej, der sker konstant forandringer. Nogle gange bliver jeg trukket ind i nye koncepter. Det at “oversætte” noget og formidle det er min spidskompetence, og det giver rigtig mange muligheder.
Jeg er helt klart en entreprenørtype. Jeg snapper op, hvad folk siger, og så går jeg videre med at udvikle noget på det. Når nogen taler om narrativer, så er jeg der. Jeg har en næse for, hvad behovet er, og hvad der bliver efterspurgt. Det hænger også sammen med en sproglig bevidsthed, for meget handler om at sige de rigtige ting og bruge de rigtige ord.

Er der forskel på, hvor du underviser?
Det er der i høj grad, og det handler om at kende de forskellige kulturer. Jeg går efter at inspirere – ikke støde fra. Det er en hårfin balance, for det er okay med forstyrrelser – de skal bare ikke være for store. Hvis jeg vil læse et digt op som begyndelsen på undervisningen for en gruppe revisorer, så skal jeg lige overveje en ekstra gang, om det forstyrrer mere end det inspirerer. Her handler det om at få resultater på bordet og ikke så meget snak, og min opgave kan være at åbne døren på klem ind til den processuelle verden. Står jeg over for en gruppe lærere, handler det måske om at åbne døren på klem ind til struktur- og formålstænkning.

Hvad er de vigtigste erfaringer, du har gjort dig gennem snart to år som selvstændig?
Jeg havde ikke kunnet gøre det her for fem år siden, for jeg trækker meget på min erfaring. Min redskabskasse er blevet større, og det samme er risikovilligheden. Jeg siger aldrig nej til en opgave inden for mit kompetenceområde, selv om den måske ikke helt ligner noget, jeg har gjort før.
Udfordringen for mig som selvstændig er, at jeg ikke har kolleger, for jeg tænker egentlig bedst, når jeg tænker sammen med nogen. Til gengæld bliver jeg inspireret, når jeg er ude som proceskonsulent, og det giver mig en god fornemmelse af, hvilken vej strømningerne går. Og den del af min tid, hvor jeg underviser i gymnasiet, kan jeg så glæde mig over at have kolleger.