10.12.2010
Artikel

Sæt skub i din bog

Drømmen. Modet. Tvivlen. Har du en bog i dig? Så skriv den! “Lysten er vigtigst. Resten vil de fleste kunne lære”, siger Heidi Korsgaard, medejer af Skriveværkstedet, hvor mange DM-medlemmer har realiseret deres skrivedrøm.

Af Lisbeth Ammitzbøll

Hvorfor skjule det? Selvfølgelig er det svært at skrive en bog, hvis man ikke har prøvet det før. Men gå blot i gang. Du bliver klogere på dig selv og på verden. Og du har flere fordele, end du tror. Det mener en erfaren skrivetræner, der har årelang erfaring med højtuddannede forfatterspirer.

“Magistre har generelt langt flere styrker, end de gør sig klart. De har masser af viden, de har et veludviklet sprog, de har stor tålmodighed, og de har evnen til at strukturere. Som udgangspunkt kan de fleste skrive en bog, hvis de får nogle supplerende værktøjer – og hvis de har lyst”, siger Heidi Korsgaard, forfatter, forlægger, underviser og medejer af virksomheden Skriveværkstedet.

Lysten er vigtigst.

“Man skal ikke skrive en bog, fordi “nogen” bør skrive den, eller fordi “der er et hul i markedet”, eller fordi man vil tjene penge i en fart. Man skal skrive en bog, fordi man har lyst. Så bliver processen i sig selv interessant og meningsfuld. Andre belønninger skal man til gengæld heller ikke regne med. Bortset fra enkelte dejlige undtagelser udløser en bog meget sjældent penge og stor anerkendelse”, lyder hendes erfaring.

Mange har lyst
For Skriveværkstedets kursister kan skrivelysten have flere kilder. Nogle glæder sig over at kunne dele viden, erfaring og følelser med andre mennesker. Andre har en mere “nørdet” glæde ved at forme ord til sætninger, til afsnit, til kapitler – og til en bog.

Fælles for dem er, at de har vristet sig fri af behagelighedens hængedynd og sat sig selv på prøve.

“Rigtigt mange mennesker går rundt med en drøm om at skrive en bog, men har svært ved at omsætte drømmen til konkret handling. De frygter, at det vil være hårdt og usikkert og anstrengende og lidt farligt. Og de har ret! Undervejs i processen vil der opstå dårlige dage, kriser og tvivl. Til gengæld er glæden over at realisere drømmen meget stor. Det er i hvert fald erfaringen hos vore kursister, når de står med deres bog i hånden. De siger samstemmende, at processen har været slidsom og i perioder også utryg – og i øvrigt fuldstændig vidunderlig. Dels oplever de det som dybt meningsfuldt at overvinde vanskeligheder og få styr på deres stof, dels oplever mange, at selve skriveprocessen har sin helt egen dynamik, som giver dem fordybelse og glæde”, forklarer Heidi Korsgaard.

Struktur giver mod
Heidi Korsgaard er selv forfatter eller medforfatter til en lang række titler. Hendes første bog hedder “Vilde veje – en gigolo fortæller”. Hun skrev den, mens hun var ansat på et forlag, og hun skulle nærmest sparkes i gang.

“Jeg havde skrevet en artikel om livet som gigolo og havde en masse stof i overskud. Mine kolleger sagde, at det materiale, jeg havde tilovers, var lige til en bog, men jeg tænkte: “En bog! Så skal jeg jo skrive 300 sider!” Det virkede helt uoverskueligt. Men da jeg havde tænkt lidt over det, var 300 sider – i mit hoved – blevet til 30 artikler, og hvis man nu kaldte dem kapitler og satte dem lige efter hinanden, så havde man vist en bog? 30 artikler kunne jeg sagtens overskue, og jeg havde lyst til at bruge stoffet”.

Dermed havde Heidi Korsgaard både lyst og lejlighed, men ikke meget tid.

“Min chef regnede ud, hvad bogen kunne sælge, og resultatet blev, at jeg kunne få halvanden måned med løn til projektet. Det var hektisk, men det lykkedes”.

Magistre godt rustede
De fleste akademikere er tilbøjelige til at give sig selv for lange deadlines, mener hun.

“Man skal ikke jage af sted, men man skal sørge for at sætte et realistisk mål for sin arbejdsindsats. Hvis bogen skal være færdig om et år, hvor langt fremme skal jeg så være om et halvt år? Skal jeg skrive de første kapitler inden jul, og hvad betyder det for min dag på mandag? Små ting tæller også. Bare det at få aftalt et interview er en handling. Er det dét, jeg skal på mandag? Struktur er vejen frem. Struktur på bogens emne, struktur på bogens indhold, struktur på sproget og på sin egen arbejdsproces. Det er det, vi hjælper med i Skriveværkstedet”, siger Heidi Korsgaard.

Igen er magistre godt hjulpet af deres baggrund.

“Den struktur, man har med sig fra universitetet, er ikke nødvendigvis optimal i forhold til at præsentere sit stof i bogform. Men selve evnen til at tænke i strukturer betyder, at magistre og andre akademikere ret hurtigt forstår, hvad en alternativ struktur kan bruges til. Generelt er magistrenes udfordringer at fokusere på emnet, vælge den rigtige struktur, skære ned på detaljerne, forenkle deres sprog og så i øvrigt få sat en deadline, der er tilpas stram”.

Så nemt – og så svært – er det at skrive en bog. Stadig i tvivl?

10 gode råd


1. Skriv din idé ned så kort og præcist som muligt
Brug gerne et par sætninger eller tre eller fire, men ikke flere. Bliv ved, indtil du har truffet alle de ubehagelige fravalg. Skær ind til benet. “Min bog handler om …”. Gå ikke videre, før du er afklaret.

2. Find en titel på din bog
Hvis du ikke kan finde den helt rigtige titel til at begynde med, så kald titlen for en arbejdstitel. Med en titel skaber du et klart fokus for dig selv. Hæng bogens titel op på væggen ved din skriveplads. Kan du ikke finde en arbejdstitel, så gå tilbage til punkt 1.

3. Del dit stof ind i kapitler
Tænk dit materiale igennem. Vælg en fortælleform. Vælg en struktur. Del dit stof eller dit plot ind i 10, 20 eller 30 kapitler, og skriv ved hvert kapitel, hvad du regner med, at det skal indeholde. Giv hvert kapitel en overskrift.

4. Tænk på din målgruppe
Er din bog for alle? Så tænk igen. Hvem skriver du til? Jo bedre du kender din målgruppe, jo lettere er det at komme i gang. Vær ikke bange for specialstof. Det er trendy.

5. Skriv af lyst og så det fænger
Lad din egen begejstring for emnet smitte af på din formidling. Pas på indforståethed og indviklet sprog. Dit stof må gerne være “nørdet”, men dit sprog skal være klart, enkelt og levende.

6. Sæt tid af til din bogdrøm
Vær ambitiøs, men vær også realistisk. Det kan være svært at få skrevet meget på en hverdagsaften, hvis du er træt. Små fremskridt tæller også. På den anden side: Meningen med din bog er vel, at den skal skrives? Hvad betyder det for dine deadlines? Hvor langt skal du være nået inden sommer? Inden jul? Inden fredag?

7. Skriv en bagsidetekst
Går du i stå, kan det være en stor hjælp at skrive bagsideteksten til din bog – også selv om du næsten kun lige er gået i gang med bogen. Bagsideteksten kan være din rettesnor og styre indholdet, hvis det kører ud ad en forkert tangent.

8. Del dine ord med andre
Læs din tekst højt for dig selv, eller endnu bedre – få en anden til at læse højt for dig. På den måde kan du høre, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

9. Gem den store redigering
Faren for at gå i stå er større end faren for at skrive for hurtigt. Redigering er fint undervejs, men lad det ikke tage overhånd. Du risikerer at blive hængende i pilleri. Gem den store revision, indtil du har skrevet hele din bog færdig i en første rå form.

10. Vælg udgivelsesform
Beslut dig for, om dit manuskript skal sendes ind til et traditionelt forlag, et medudgiverforlag eller blive på computeren. Skal din bog ud, så overvej, hvordan den adskiller sig fra andre bøger på markedet. Hvad kan du, som andre måske ikke kan? Undersøg forlagenes profil. Find på gode argumenter for, at forlaget skal antage lige netop dit manuskript.