26.11.2010
Artikel

Rådighedstillægget er en succes i kommunerne

Det gennembrud for rådighedstillægget, som DM kæmpede sig til ved seneste overenskomstforhandling, kan nu aflæses i foreningens lønstatistik. De nye tal understøtter samtidig forhandlernes krav til OK 11: At kredsen, der får tillægget, skal udvides.

Af Pernille Siegumfeldt
Det rådighedstillæg, som var et af DM’s mest markante resultater i den forrige overenskomstaftale, har løftet lønnen for rigtig mange medlemmer i administrative stillinger i det offentlige.

Det viser tallene i DM’s lønstatistik, som lige er blevet offentliggjort.

Siden oktober 2008 har magistre i kommunale generaliststillinger fået tillægget, og det har nu rykket dem lønmæssigt op på niveau med deres kolleger i staten.

“De DM-medlemmer i kommunerne, der nu får rådighedstillæg, ligger lønmæssigt over den gruppe, der ikke får, fx vores specialister i teknik- og miljøforvaltningerne. Det er selvfølgelig glædeligt, at rådighedstillægget kommer de mange fuldmægtige i kommunerne til gavn. Men vi mangler at få specialisterne med. Så længe de ikke også bliver tilgodeset, er vi ikke tilfredse”, siger Peter Grods Hansen, formand for DM’s sektor for ansatte i offentlig administration og formand for det udvalg i DM, der har ansvaret for at forhandle overenskomst med arbejdsgiverne.

Statens lønkurver afviger
I staten, hvor medarbejderne i fuldmægtigstillinger længe har været berettiget til et rådighedstillæg, fortæller DM’s nyeste lønstatistik en lidt anden historie. På nær de yngste kandidatårgange er statens fuldmægtige uden tillæg i gennemsnit en anelse bedre lønnet end dem, der får tillægget.

“Dels er staten mere villig til at aftale større individuelle kvalifikations- og funktionstillæg, hvilket hæver lønniveauet et stykke hos grupper af unge i generaliststillinger, dels bliver mange statsansatte med en vis anciennitet special- eller chefkonsulenter, hvilket også kan aflæses på lønnen. Derfor vil vores fokus også ved de kommende overenskomstforhandlinger være rettet imod at få udvidet kredsen af DM-medlemmer i kommunerne, som har krav på et rådighedstillæg, mens vi på statens område vil tilstræbe at begrænse rådighedsforpligtelsen og få forhandlet bedre vilkår på specialist- og chefkonsulentområdet”, forklarer Peter Grods Hansen.

I en periode, hvor den offentlige sektor står over for massive krav om besparelser og en slanket administration, er han godt klar over, at alle krav om forbedrede løn- og ansættelsesvilkår vil blive svære at få igennem.

“Men selvom lønstigningerne i det offentlige det sidste år ikke står mål med lønstigningerne i den forrige overenskomstperiode, hæfter jeg mig fx ved, at gennemsnitslønnen for statens ansatte nu har indhentet de privatansattes, og at DM-medlemmer i kommunerne med en stigning på 5,1 pct. tegner sig for den største lønstigning i DM overhovedet”, siger formanden for DM Offentlig.

Fakta om løn 2010
I den Offentlige Administration
  • Offentligt ansatte kvinder tjente i september 2010 i gennemsnit 36.900 kroner, mens mændene tjente 39.400 kroner.
  • Gennemsnitslønnen for en cand.mag. i september 2010 er 36.900 kroner, og gennemsnitslønnen for en cand.scient. i det offentlige i 2010 er 38.600 kroner. Forskellen skyldes udelukkende en højere anciennitet blandt cand.scient.erne.
  • En statsansat magister tjente i gennemsnit 38.600 kroner om måneden mod 38.200 i gennemsnit året før eksklusive pension.
  • En kommunalt ansat magister er steget fra 34.800 kroner i gennemsnit til 35.600 kroner eksklusive pension.
  • Et regionalt ansat DM-medlem er i gennemsnit steget med 800 kroner i perioden eksklusive pension.
  • De yngste fuldmægtige i staten tjener 29.500 kroner om måneden, mens kandidater med 10 års anciennitet er oppe på 37.500 eksklusive pension.
  • Gennemsnitslønnen på museerne er 34.800 kroner, mens de ansatte på hospitalerne i gennemsnit tjener 39.300 kroner eksklusive pension.
  • Offentligt ansatte ledere har en gennemsnitsløn på 49.000 kroner.
  • De yngste magistre i kommunerne følger lønmæssigt med de statsansatte. De ældre kandidatårgange i kommunerne sakker agterud.