12.11.2010
Artikel

Tillidsfolk bruges for lidt i sager om psykisk arbejdsmiljø

Kun hver femte henvendelse fra DM-medlemmer til deres tillidsrepræsentant skyldes problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Manglende viden om tillidsrepræsentanternes kunnen er en af årsagerne, mener konfliktmægler.

Af Pernille Siegumfeldt

Det er lettere at gå til sin tillidsrepræsentant med spørgsmål om løn og ansættelse, end hvis man oplever problemer med stress, dårlig ledelse eller andre former for psykisk belastning.

En rundspørge, foretaget blandt 400 DM-medlemmer i private og offentlige virksomheder, viser, at godt otte ud af 10 henvendelser fra DM-medlemmer til deres tillidsrepræsentant handler om løn- og ansættelsesvilkår, mens kun hver femte henvendelse skyldes problemer med det psykiske arbejdsmiljø. 17 procent har haft brug for at tale med deres tillidsrepræsentant om deres arbejdstid, mens 16 procent har henvendt sig på grund af problemer med ledelsen.

At spørgsmål om løn og ansættelse kommer ind på en klar førsteplads, er ikke udtryk for, at de fylder mere i folks arbejdsliv end problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det vurderer Mie Marcussen, som er cand.merc.jur. med selvstændig konsulentvirksomhed og årelang erfaring i konflikthåndtering og mediation på arbejdspladser.

“De fleste i en virksomhed ved, at tillidsrepræsentanten sidder på en guldgrube af viden, når det gælder overenskomstspørgsmål. De færreste ved, at de tillidsvalgte også tager kurser og uddannelser i både psykologi, konflikthåndtering og svære samtaler og er utroligt godt klædt på til at håndtere den slags problemer. Derfor går de måske til HR-afdelingen eller deres chef eller – hvis det heller ikke er en mulighed: De holder problemerne for sig selv”, forklarer Mie Marcussen.

Det kan også være svært at vise tillidsrepræsentanten stor tillid for en medarbejder, som er presset eller har det psykisk svært.

Tillidsrepræsentantens mange kasketter
“En tillidsrepræsentant har hverken tid til eller mulighed for at opbygge et nært forhold til samtlige kolleger på arbejdspladsen. Og skal man betro sig om svære personlige problemer, kræver det altså, at man har set sin tillidsrepræsentant ordentligt i øjnene inden. Mange kan også komme i tvivl om, hvorvidt de nu også kan stole fuldt og helt på deres tillidsrepræsentanter, for efterhånden er en tillidsrepræsentant jo også involveret i strategiarbejde og arbejde med virksomhedens overordnede mål. Det kræver mange møder med ledelsen”, påpeger Mie Marcussen.

Hun anerkender, at de tillidsvalgte selv har et ansvar for at være synlige og kommunikere ordentligt ud, at de mestrer meget mere end bogstaverne i overenskomsten. Men det største ansvar for at få udnyttet tillidsrepræsentanternes kunnen optimalt ligger hos organisationerne og hos ledelsen.

“Tillidshvervet er en stor opgave. Ikke mindst i en tid, hvor individualiseringen fylder mere og mere, skal der virkelig kæmpes hårdt for, at tillidsrepræsentanterne har nogle gode betingelser for at løse deres opgaver. Det er organisationerne og ledelserne, der sætter rammerne for det arbejde. Men det betaler sig i sidste ende for alle parter, hvis det fungerer”, understreger Mie Marcussen.