12.11.2010
Artikel

Kvinder går glip af barselsmillioner

Hvert år betaler danske virksomheder millioner af kroner til barselsudligningsfonden. Men 12 pct. af DM’s privatansatte kvinder får tilsyneladende ikke mange kroner ud af fonden, når de går på barsel, viser Magisterbladets undersøgelse af barselsvilkår for privatansatte.

Af Thomas Bøttcher

Ubrugte midler svarende til 278 mio. kroner i barselsudligningsfonden burde give dem bedre vilkår.

Alligevel siger 12 pct. af DM’s kvinder på det private arbejdsmarked, at de ikke har bedre vilkår end dem, funktionærloven sikrer, når de går på barsel. Det fremgår af Magisterbladets undersøgelse af barselsvilkår blandt 1.800 privatansatte mænd og kvinder.

Barselsudligningsloven sikrer ellers, at virksomheder, der ikke er dækket af en overenskomst, siden 2006 har kunnet få op til 142 kr. per time i refusion fra fonden, forudsat at de forinden har udbetalt et tilsvarende beløb i løn til medarbejdere på barselsorlov.

I princippet giver ordningen derfor især mange yngre kvinder med lav anciennitet på arbejdsmarkedet bedre vilkår end funktionærlovens bestemmelser, hvor kravet til arbejdsgiveren lyder på halv løn i 18 uger til barslende kvinder.

At barselsvilkårene for 12 pct. af DM’s privatansatte kvindelige medlemmer tilsyneladende ikke er bedre end reglerne i funktionærloven, overrasker chefen for privatenheden i DM, Liselotte Jespersen.

“Det overrasker mig, at tallet er så højt. Men masser af individuelle kontrakter henviser kun til funktionærloven, når det gælder barsel, og rigtig mange arbejdsgivere har ikke kendskab til ordningen. Hvis der ikke står noget om barsel i ansættelseskontrakten, opfordrer vi til, at man får tilføjet, at man som minimum skal have en løn, der svarer til den refusion, som arbejdsgiveren kan få fra fonden. Men tallene her viser jo, at der er et behov for at råbe op”, siger hun. 

AC: Bedre rettigheder
Mens en politisk aftalt evaluering af loven sidste år blev udskudt til dette efterår, gennemførte Akademikernes Centralorganisation (AC) i 2008 en mindre evaluering af ordningen baseret på interviews med en række virksomheder. Evalueringen viste, at virksomhederne havde en meget begrænset viden om ordningen og muligheden for refusion.

“Allerede i januar 2009 gjorde vi Beskæftigelsesministeriet opmærksom på problemstillingen. Det undrer mig, at der eksisterer en ordning, der giver arbejdsgiverne mulighed for at få nogle penge, og at de så øjensynligt ikke udnytter den fuldt ud, når de i virkeligheden blot skal bøje sig ned for at samle den op”, siger Erik Jylling, formand for AC.

En bedre informationsindsats over for virksomhederne er ifølge AC’s formand en vej frem, men han mener samtidig, at funktionærloven bør revideres.

“Et af de elementer, vi naturligvis vil se på, er de stærkt forældede barselsbestemmelser”, siger Erik Jylling, der peger på, at bedre rettigheder i funktionærloven kan afhjælpe problemet.

K: Vi vil ikke blande os
Men selvom virksomhederne i dag har pligt til at indbetale til Barselsfonden, er der i regeringen ikke tilslutning til ilsvarende at gøre det til en ret for de ansatte at få adgang til pengene.

“Jeg mener, at vi har et ganske velfungerende arbejdsmarked i Danmark, hvor der er tradition for, at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer aftaler de vilkår, der gælder for de ansatte. Den tradition ønsker jeg ikke at gribe ind i ved at udstyre arbejdstagerne med rettigheder”, lyder det fra Helle Sjelle (K), formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.

Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Julie Rademacher, mener, at en del af fondens ubrugte midler bør bruges til bedre oplysning om ordningen. Hun vil ikke udelukke, at forbedrede rettigheder til arbejdstagerne gennem lovgivning også kan blive en mulighed, og peger på, at Socialdemokraterne støtter EU’s barselsdirektiv, der, hvis det gennemføres, vil sikre kvinder fuld løn i 20 uger.

“Jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor arbejdsgiverne ikke kan se det som en fordel, når vi netop har Barselsfonden, der er fyldt med midler, og derfor vil jeg presse på for at få en afklaring fra beskæftigelsesministeren. Hvis det bliver nødvendigt, vil jeg overveje, om man lovteknisk skal sikre de ansatte penge fra Barselsfonden som en ret, når man nu alligevel har gjort det til en pligt for virksomhederne at indbetale til den”, siger hun.