12.11.2010
Artikel

Professionshøjskoler får adgang til forskningsmidler

Globaliseringsaftalen giver 28 mio. kroner til forskning, der skal forbedre undervisningen i folkeskolen. Men puljen, der kan søges af universiteter og professionshøjskoler i fællesskab, er sovset ind i værdipolitisk detailstyring, mener underviserne på professionshøjskolerne.

Af Thomas Bøttcher

Aftalen om fordelingen af globaliseringsreserven gav 28 mio. kr. til skoleforskning eller godt 2 pct. af de knap 1,4 mia. kr., som partierne bag globaliseringsforliget i år hovedsageligt har givet til universiteter og strategisk forskning.

Ifølge aftalen skal størstedelen af puljen på 28 mio. kr. gå til 10-12 ph.d.-projekter, der kan søges i fællesskab af universiteter og professionshøjskoler, og bruges til forskning i didaktiske og pædagogiske emner. Pengene uddeles af et ph.d.-råd med deltagelse af universiteter, professionshøjskoler og aftagere.

Men selvom professionshøjskolerne med aftalen får adgang til forskningsmidler til opbygning af forskningsviden om lærerprofessionen, får udspillet en lunken modtagelse af underviserne på læreruddannelsen.

“Det er selvfølgelig positivt, at der overhovedet gives midler til professionsforskning, men der er tale om et meget begrænset projekt, der kun kan finansiere 1-2 ph.d.-studerende per professionshøjskole”, siger Hans Beksgaard, formand for DM Professionshøjskoler.

Central styring
Det er dog især selve udformningen af aftalen, som Hans Beksgaard hæfter sig ved. De 28 mio. kr. er nemlig ifølge ham endnu et udtryk for regeringens tætte styring af professionshøjskoler og folkeskolen.

“Delaftalen om uddannelsesforskning angår kun to pct. af de samlede midler, men alligevel har politikerne fundet det nødvendigt at udpensle så mange betingelser for at få andel i midlerne, at det fylder hele tre ud af i alt otte siders aftaletekst om globaliseringsforliget”, siger Hans Beksgaard. “Betingelserne afslører, at regeringen helt overvejende vil bruge pengene til forskning i “hvad der virker” eller “får børnene til at præstere bedre”. Men det er der langtfra konsensus om, hverken på professionshøjskolerne eller i folkeskolen”, siger Hans Beksgaard.

Laust Joen Jakobsen, formand for professionshøjskolernes rektorkollegium, ærgrer sig over, at ph.d.-rådet er placeret under Videnskabsministeriet frem for under Undervisningsministeriet, hvor professionshøjskolerne hører hjemme.

“For os handler det ikke kun om at få relevante ph.d.-projekter. Det handler også om kapacitetsopbygning på professionshøjskolerne. At forankre ph.d.-rådet på et universitet må siges at være et udtryk for en utidssvarende forståelse af uddannelsesudvikling og videnproduktion i de videregående uddannelser”, lyder rektorformandens kommentar.