22.10.2010
Artikel

Store danske naturvidenskabsfolk: S.P.L. Sørensen

Af Jakob Vedelsby

Søren Peter Lauritz Sørensen, der i ind- og udland benævnes S.P.L. Sørensen, blev student fra Sorø Akademi og læste derefter kemi på Københavns Universitet, hvor han hele to gange indkasserede universitetets guldmedalje.

Med en doktorgrad i bagagen blev han ansat på Polyteknisk ­Læreanstalt, før han i 1901 blev forstander for Carlsbergs Laboratorium. Den forskning, han præsterede de følgende 40 år, har haft afgørende betydning for udviklingen af biokemien som videnskab.

Men S.P.L. Sørensen har også haft stor betydning på områder som biologi, medicin og landbrugsvidenskab, fortæller ph.d. og lektor i kemi Børge Riis Larsen.

Øllet blev hans skæbne
Forskningen på Carlsbergs Laboratorium havde det overordnede formål at forbedre øllet. Derfor skrinlagde S.P.L. Sørensen sin interesse for uorganisk kemi og kastede sig over biokemien, som kunne relateres til øl. Han undersøgte bl.a. kemiske egenskaber af de biologiske byggestene aminosyrer og proteiner.

Et af hans første store resultater var den såkaldte formoltitrering, som i de efterfølgende årtier blev brugt i lægevidenskaben til bestemmelse af ammoniumudskillelsen i urin. Men i 1909 udsendte han sin vigtigste videnskabelige produktion i form af en større afhandling om enzymer.

“Det var her, S.P.L. Sørensen som den første i verden indførte den kemiske størrelse pH. pH-skalaen går fra lidt under 0 til lidt over 14 for vandige opløsninger ved stuetemperatur og beskriver en opløsnings surhedsgrad. Jo lavere pH-værdi, jo mere sur er opløsningen, og jo højere, jo mere basisk”, fortæller Børge Riis Larsen.

Afhandlingen indeholdt flere andre epokegørende nyskabelser. S.P.L. Sørensen introducerede bl.a. også begrebet “puffer”, som er en saltblanding, hvis pH-værdi kun ændres minimalt ved tilsætning af en lille mængde syre eller base eller ved fortynding. I dag bruges puffere primært til at fastholde en opløsnings surhedsgrad, hvis man ønsker at undersøge en reaktion ved en bestemt pH-værdi. Puffere anvendes også ved indstilling af de elektroniske pH-metre, som har afløst fortidens pH-indikatorstrimler.

Tilløb til nobelprisen
Det er i mange sammenhænge vigtigt at kunne fastlægge pH-værdien helt præcist – fx vil en ændring på få tiendedele i blodets pH-værdi på grund af manglende insulintilførsel ved diabetes-1 medføre en livstruende tilstand. Med S.P.L. Sørensens pH-skala, der er logaritmisk – det vil sige, at når koncentrationen af hydrogenioner bliver 10 gange så stor, falder pH-værdien med 1 – fik man et brugervenligt udtryk for surhedsgraden.

“I stedet for at skrive, at koncentrationen af hydrogenioner i menneskets blod er omkring 0,00000004 mol/liter, er det nemmere og forbundet med en lavere risiko for mere eller mindre skæbnesvangre fejlangivelser at fortælle, at det svarer til en pH-værdi på 7,4. Tilsvarende på alverdens varedeklarationer, hvor pH-værdien hurtigt kan aflæses af forbrugerne”, siger Børge Riis Larsen.

S.P.L. Sørensen er blevet indstillet til nobelprisen talrige gange. På baggrund af hans store betydning undrer det Børge Riis Larsen, at Post Danmark ikke har fundet anledning til at publicere et frimærke med den kendte kemikers kontrafej.

“Man kunne også opkalde en vej eller plads efter ham – han er dog en af vores største naturvidenskabsmænd”.