22.10.2010
Artikel

DM på sagen

Af Thomas Bøttcher
Skole diskriminerede DM-medlem
Lyst til at undervise. Det havde et erfarent DM-medlem, der reagerede på en jobannonce fra en privat grundskole i Nordsjælland. Skolen efterlyste en lærer i fagene matematik, biologi, natur og teknik. DM-medlemmet havde stor undervisningserfaring inden for netop de fagområder og klassetrin, som stillingen sigtede mod.

DM-medlemmet søgte jobbet, var til samtale og fik allerede samme eftermiddag besked om, at skolen ønskede at ansætte hende. En endelig bekræftelse, kom da ansøgningsfristen udløb et par dage senere, og hvor forstanderen telefonisk meddelte, at ansættelsesudvalget ønskede at ansætte vedkommende. En time senere bad forstanderen medlemmet oplyse sit cpr-nummer til brug for udarbejdelsen af ansættelseskontrakten. 

Så langt så godt. Men blot to timer senere ringede forstanderen igen, og nu lød der andre toner. Han meddelte, at skolen trak ansættelsen tilbage på grund af medlemmets alder. Skolen skrev efterfølgende i en mail, at medlemmet ikke var blevet ansat, selvom hun havde de rette kvalifikationer.

Herefter går DM’s advokat ind i sagen med henblik på at stævne skolen for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven. Skolens advokat afviser i første omgang, at der er indgået mundtlig aftale om ansættelse, men efter en del korrespondance frem og tilbage indgår parterne forlig, og medlemmet modtager 35.000 kr. i erstatning.

Ost, vasketøj og feriepenge
En ost og vasketøj spillede biroller i en sag, hvor en arbejdsgiver nægtede at betale feriepenge til en tidligere ansat.

DM-medlemmet var markedsføringskoordinator i et mejeri, der producerer mejerivarer efter traditionelle metoder. Et halvt år efter sin fratræden opdager medlemmet, at mejeriindehaveren ikke har udbetalt feriepenge, som han skal ifølge loven. Medlemmet rykker flere gange for pengene, hvilket imidlertid ikke hjælper.

Herefter gik DM ind i sagen, men flere forhandlinger førte ikke til en løsning: Mejeriindehaveren afviste fortsat at udbetale pengene, under henvisning til at markedsføringskoordinatoren tidligere havde holdt ferie med løn, og at han var fratrådt to dage før tid med fuld løn. Sidste påstand var rigtig, men fritog ikke mejeriindehaveren for at indbetale feriegodtgørelse.

Arbejdsgiveren havde dog også andre argumenter. I en mail udformet som en personlig appel til medlemmet – med kopi til DM – argumenterede mejeriindehaveren for, at tidligere udvist ædelsind nu var krænket. Nærmere bestemt undrede det mejeriindehaveren, at hans tidligere markedsføringskoordinator undlod at nævne over for DM, at han under sin ansættelse havde taget en ost med hjem, ligesom han havde vasket familiens vasketøj på arbejdspladsen. Osten og det rene vasketøj var ganske vist DM-medlemmet vel undt, lød det fra mejeriindehaveren, men som sagen stod nu, følte han sig misbrugt.

Selvom der således ifølge mejeriindehaveren var kastet nyt lys over sagen, fastholdt DM imidlertid kravet, og sagen overgik til DM’s advokat. Flere personlige appeller fra mejeriindehaveren – hvor denne blandt andet advarede om, at vidneudsagn i en retssag kunne medføre store personlige omkostninger for medlemmet – fik hverken DM eller medlemmet på andre tanker, og en stævning blev udtaget. Efter en del skriverier frem og tilbage indgik parterne forlig, og mejeriindehaveren udbetalte 26.389 kr. for den manglende feriegodtgørelse.

“Negativ løn”
Et medlem blev ansat i Københavns Kommune i en stilling på 24 timer om ugen. Ifølge ansættelseskontrakten var lønnen netto 20.727,17 kr. samt et funktionstillæg. Det svarer imidlertid til lønnen i en fuldtidsstilling og var netop, hvad medlemmet fik udbetalt i løn i løbet af ansættelsen.

Et halvt år efter sin fratræden modtog medlemmet pludselig en lønseddel, hvor det uden nærmere forklaring fremgik, at der var en “negativ løn” på 45.331,41 kr. Efterfølgende fandt medlemmet ud af, at den “negative løn” var identisk med løndifferencen mellem 24 og 37 timer, og at kommunen betragtede det som en fejludbetaling, som medlemmet nu skulle betale tilbage.

DM var dog af en anden opfattelse, eftersom det faktisk fremgik af kontrakten, at lønnen svarede til en fuldtidsstilling, og at medlemmet dermed blot have modtaget løn i overensstemmelse med ansættelsesbrevet.

Arbejdsgiveren forsøgte efterfølgende at indkassere beløbet via inkasso, men DM krævede, at arbejdsgiveren anlagde retssag herom. Det gjorde arbejdsgiveren ikke, og tilbagebetalingskravet blev trukket tilbage.