08.10.2010
Artikel

Store danske naturvidenskabsfolk: Julius Petersen

Af Jakob Vedelsby

Julius Petersen blev født i Sorø som søn af en farver, der på trods af vaklende økonomi sendte sit kvikke barn på Sorø Akademi. I en alder af 10 var sønnike bidt af matematik-bacillen og begravede sig i matematiske problemstillinger. Som 19-årig udgav Julius Petersen sin første bog, der omhandlede logaritmer, og da han var 27, publicerede han et værk om geometri, som blev en langtidsholdbar bestseller på mange sprog. Den foreløbig seneste udgave udkom i 1990 på fransk.

Grafteoriens grundlægger
Men det var med en artikel om grafteori i tidsskriftet Acta Matematica, han i 1891 for alvor skulle slå sit navn fast inden for matematikken. Berømmelsen indhentede ham imidlertid først længe efter hans død, fortæller Bjarne Toft, lektor med speciale i grafteori – det vil sige studiet af grafer og problemer, der kan reduceres til grafer – ved Institut for Matematik og Datalogi på Syddansk Universitet.

“Desværre for Petersen blev grafteori betragtet som en del af den matematiske disciplin invariantteori, som på det tidspunkt blev anset for udtømt. Hans teori forblev derfor stort set ubemærket og forsvandt i glemslen”.

Det bekymrede dog tilsyneladende ikke Julius Petersen, som på det tidspunkt var professor i matematik på Københavns Universitet. Ifølge Bjarne Toft var han problemløsertypen, der ikke dvælede ved egne resultater, men fulgte sin nysgerrighed og skyndte sig videre til næste emne – og han kom i den grad vidt omkring.

Teorier om velfærdsstaten
Ud over at udvikle teorier inden for økonomi og hemmelige koder gav Julius Petersen sine for datiden helt nytænkende bud på løsning af problemer som fattigdom, dårlige levevilkår, børnearbejde og anden social samfundselendighed – og han underbyggede naturligvis sine teorier med matematik. Han foretog fx en matematisk analyse og beskrev samfundsøkonomien som et kredsløb, hvor man ikke kan forøge én gruppes forbrug uden at tage noget fra andre.

“Længe før begrebet velfærdsstat blev kendt, argumenterede han for noget, der ligner, og som dengang var utopi, et samfund, hvor det offentlige forsørger borgerne under sygdom og alderdom. Pengene til velfærden skulle ifølge Petersen komme fra skatter på forbrug. Hans idéer blev af politikere og økonomer afvist som rendyrket kommunisme”, fortæller Bjarne Toft.

World Wide Web er en graf 
Julius Petersens grafteoretiske resultater henlå stort set i glemslens mørke indtil fremkomsten af datamaskiner og tilhørende teoretisk datalogi fra 1950’erne og frem. Så kom de pludselig til ære og værdighed. Hvad skete der?

“Det viste sig, at man med fordel kunne benytte hans grafteori i mange forskellige sammenhænge. Grafers strukturer – fx træstrukturer – bruges bl.a. ved udvikling af computernetværk og -programmer, mobiltelefoni og fibernet”, siger Bjarne Toft.

Der ligger også grafteori bag den algoritme, søgemaskinen Google er baseret på. Når man taster et søgeord i Google, finder systemet de ønskede svar i den graf, man også kalder World Wide Web, som har over 50 milliarder punkter. Men betyder det, at vi ikke ville have haft Google og andre internetsøgemaskiner uden Julius Petersen?

“Det er måske at stramme den lidt – og dog. For der er en snorlige linje fra hans grafteori til moderne datalogis kompleksitets- og algoritmeteori”, fastslår Bjarne Toft, der sammen med en canadisk matematiker har planer om at skrive en biografi om Julius Petersen. Det vil i givet fald blive den første.