24.09.2010
Artikel

Auf wiedersehen til tysk på KU?

Hvis en ny økonomimodel indføres på humaniora på Københavns Universitet, vil det være uforsvarligt at holde liv i en række sprogfag. De vil få en “uforsvarlig ringe kvalitet”, lyder en studieleders utilslørede kritik. Overhovedet ikke, siger dekan, der insisterer på at indføre modellen.

Af Thomas Bøttcher

Fra ondt til værre. Sådan lyder konklusionen for ansatte på humaniora på Københavns Universitet, efter at fakultetsledelsen har fremlagt en ny budgetmodel, der gør betydelige indhug i økonomien for en række mindre sprogfag.

Ifølge beregninger står Institut for Engelsk, Germansk og Romansk til at midste instituttet til at miste 3 mio. kr. i 2011 og 12 mio. kr. – mere end en fjerdedel af budgettet – i 2013, når modellen er fuldt indfaset.

Men allerede i dag er bemandingen på fag som engelsk, tysk og fransk barberet så meget, at undervisningen kun lige akkurat hænger sammen, siger de ansatte.

Ifølge formanden for studienævnet ved instituttet, Karsten Schou, vil det eneste sted, der reelt kan skæres, være antallet af konfrontationstimer på bacheloruddannelserne. Holder forventningerne til den nye model stik, risikerer instituttet at skulle reducere antallet af udbudte kurser i fagene fra i dag fire-fem per semester til ca. to fremover.

“Vi har allerede i dag svært ved at udbyde den undervisning, vi mener, der skal til. Så spørgsmålet, der bør overvejes, er, om vi skal forringe indholdet bredt eller bevare enkelte fag og drive dem ordentligt”, siger han.

Studieleder: Tæppet trækkes væk 
Ifølge studieleder Ingemai Larsen svarer nedskæringerne alene for 2011 til den samlede økonomi for faget tysk. Også hun mener, at lukning af fag kan blive nødvendig.

“Det eneste sted, vi kan skære, er på bemandingen, og om tre år er tæppet trukket fuldstændigt væk. Som ansvarlig for uddannelsernes kvalitet kan jeg ikke stå inde for et udbud af den karakter, som fakultetet ønsker. Kvaliteten vil være så ringe, at det vil være uforsvarligt”, siger hun.

Men dekan Kirsten Refsing, der bestemmer, hvilke fag instituttet skal udbyde, afviser på forhånd muligheden for at nedlægge fag.

“Instituttet skal undervise i alle de fag, de har. De kan ikke tillade sig at lukke nogen ned, fordi økonomien ikke slår til. Det, vi gerne vil se, er reformer, der kan forbedre deres indsats en smule”, siger hun og henviser til de små sprogfags store frafaldsprocenter.

Og ifølge Kirsten Refsing har instituttet rig mulighed for at komme på forkant med situationen.

“Der er mange muligheder for at lave andet end katederundervisning. Fx kan man flytte lidt om på fagene i studieordningen, så man ikke slår de studerende i hovedet med grammatik og fonetik, lige så snart de begynder på studiet. Der er også mulighed for at benytte sig af den nye lov om udlagt undervisning, så man kan træne sprogfærdigheder på udlandsophold. Instituttet har også mulighed for at nedsætte en taskforce, hvor man kigger lidt på, hvordan man laver den her slags uddannelser andre steder. Nogle ting virker måske, andre gør ikke, men jeg vil gerne have, man går i gang”, siger hun.