24.09.2010
Artikel

Usikker fremtid for Arktisk Station

Reinhardt Møbjerg Kristensen var med på første kursus for zoologer på Arktisk Station i 1973. I dag er professoren også rådsformand for stationen, der kæmper for sin økonomiske overlevelse.

Af Pernille Siegumfeldt
Feltstationer eller forskerstillinger?
Så barskt kan valget være, når økonomien til tider skal strammes yderligere på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet.
I de senere år har det betydet lukninger af fx Frederikshavns Marinbiologiske Feltstation og den geologiske station på Bornholm. Biologisk Institut har ligeledes kastet håndklædet i ringen. Instituttet sælger nu de to feltstationer på Læsø. Stationer, som i sin tid blev givet i gave til Københavns Universitet af en professor. Stationerne er billige at drive, men er blevet pålagt at betale husleje. Bliver Arktisk Station på Diskoøen i Grønland pålagt det samme, eller skal universitetet ud i en sparerunde mere, kan den arktiske forskning være i fare.
Det vurderer Reinhardt Møbjerg Kristensen, som, ud over at være professor i zoologi og internationalt berømmet polarforsker, også er formand for Rådet for Arktisk Station.

Om tre år kan alting ske
“Set med forskerbriller kan jeg opregne 100 fantastisk gode grunde til, at universitetet for alt i verden ikke må lukke Arktisk Station, men universitetet er af forskellige årsager tvunget til at tænke meget mere i kroner og øre end i forskning. Allerede i dag er feltlaboratoriet på Diskoøen afhængigt af eksterne midler, og bliver vi pålagt at betale husleje for vores egne bygninger og skibe, som det er sket på andre stationer, så er det vanskeligt at se, hvor vi skal finde de ekstra penge”, forklarer professoren.
Han var selv med på det allerførste kursus, som blev afholdt på stationen for zoologer i 1973. Siden boede han flere år på øen og passede sin forskning ved siden af jobbet som videnskabelig leder.
“Jeg var aldrig blevet polarforsker, hvis jeg ikke havde været med på det hold i 73, og det samme gælder for mange andre. Stedet har været centrum for arktisk interesserede biologer i over 100 år og uddannet en hel generation af forskere. Også internationale forskere benytter Arktisk Station til fx at oprette små minilaboratorier til molekylære undersøgelser og lignende. I år havde vi et internationalt team på 12 forskere boende, som alene arbejdede med spørgsmål vedrørende “Livets træ”. Til gengæld får vi så lov til at komme med på store amerikanske og tyske isbrydere helt op til Nordpolen i Det Arktiske Ocean. Der er masser af eksempler på udveksling af den karakter, som ikke er til at gøre op i penge”, siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.
Arktisk Station var tæt på at blive udtaget til at blive et såkaldt “klimauniversitet” under Grønlands Selvstyre. Det smuttede. Store fonde har været interesseret i at støtte en udvidelse af stedet, og A.P. Møller og hustrus fond til almene formål har støttet med penge til forskningsskibet Porsild, som hører til stationen, samt til et forskningsprojekt om grønlandshvaler. Men ændres vilkårene, så stationen skal betale husleje til universitetet, kan fremtiden se sort ud.
“Det Naturvidenskabelige Fakultet har sikret økonomien tre år frem, men derefter kan alting ske”, understreger Reinhardt Møbjerg Kristensen.