10.09.2010
Artikel

Slagsmål om globaliserings­midler venter forude

Regeringens finanslovsforslag indeholder ikke store overraskelser på ­uddannelses- og forskningsområdet. Blikket er nu vendt mod efterårets forhandlinger om globaliseringsmidlerne, hvor der er store huller at udfylde.

Af Thomas Bøttcher

Som så ofte før var der krig om tallene, da regeringen for nylig fremlagde sit finanslovsforslag.

Når det gælder forskningsmidlerne, ser det ud til, at de i 2011 holder nogenlunde niveau sammenlignet med 2010, nemlig den lovende 1 pct. af BNP, måske endda marginalt mere.

Målopfyldelsen skal imidlertid ses i lyset af et kraftigt fald i BNP siden 2008, hvilket betyder, at universiteterne skal indstille sig på et lavere forskningsbidrag end i tidligere prognoser.

Finanslovsforslaget tager dog ikke højde for de påkrævede administrative besparelser som følge af regeringens genopretningsplan, der for alvor slår igennem fra 2012, ligesom Videnskabsministeriet på linje med de øvrige ministerier skal spare en halv procent af det samlede budget. Herudover fortsætter grønthøsterbesparelsen på 2 pct. på uddannelserne.

Universiteterne har tidligere meldt ud, at de skal have tilført 700 mio. kr. for at undgå nedskæringer. For selvom det først for alvor ser slemt ud i 2012 og 2013, hævder universiteterne, at de kommende års besparelser vil føre til omfattende personalereduktioner allerede i 2011.

Interessen samler sig derfor om de 1,4 mia. kr., som er i spil i forbindelse med efterårets forhandlinger om globaliseringsmidlerne. 

S: Flerårige aftaler om økonomi
Imidlertid er universiteterne ikke alene om buddet. Professionshøjskolerne står også foran store nedskæringer, og alene i Det Strategiske Forskningsråd udløber programmer for 860 mio. kr., ligesom også Det Frie Forskningsråd og en række ministerier er i samme situation.

Socialdemokraterne, der er med i globaliseringsforhandlingerne, ønsker, at 60 pct. af midlerne gives som basismidler til universiteterne. Det bliver dog ikke let, erkender partiet.

“Det bliver meget svært at opnå til næste år, jeg tror faktisk, det er urealistisk”, siger Kirsten Brosbøl, forskningsordfører for S. Dermed spøger på ny truslen om fyringsrunder på universiteterne.

Ud over slagsmålet om, hvem der skal have del i pengene, bliver det store spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne, om puljen bliver fordelt over en flerårig periode, hvilket vil give universiteterne bedre mulighed for at langtidsplanlægge og indrette aktivitetsniveauet og bemandingen derefter. Det er netop, hvad universiteterne ønsker, og hvad Socialdemokraterne kræver:

“Man bør lave en overordnet udmøntning over flere år, så man ved, hvad der går til basismidler, og hvad der går til de forskellige forskningsråd. Ligeledes har vi en ambition om at lave udviklingskontrakter med universiteterne over en fire-fem-årig periode, hvor der er en økonomisk rammeaftale i en tilsvarende periode, så universiteterne ved, hvad de har at forholde sig til. Men det har regeringen hidtil afvist”, siger Kirsten Brosbøl.