10.09.2010
Artikel

Stress truer enhver

Privat­ansatte DM-medlemmer bliver ramt af stress på tværs af køn, alder og civilstand. Stress handler om dårlig ledelse og om udbredt tidnød. Om ubehag ved at levere lav faglig kvalitet. Om ubalance mellem arbejde og fritid. Om arbejdsglæde, der dag for dag siver væk og ud af ens liv.

Af Lisbeth Ammitzbøll
En ung kvindelig kandidat bliver ansat i en lille bioteknologisk virksomhed. Hun er kvik. Hun er hurtig. Hun har overblik. Efter kort tids ansættelse har hun udvidet sit job. Nu sælger hun ikke bare virksomhedens produkter. Hun er også dybt involveret i produkternes systematisering og beskrivelse. Den unge kvinde arbejder hårdt og længe og med stor entusiasme.

En dag får hun et blackout foran sin computer. Hun kan intet huske og intet foretage sig. Hun får fri. Vender tilbage. Arbejder videre. Og bryder sammen.

Samme faser oplever et andet DM-medlem, bortset fra at denne kvinde ud over at være dygtig også er vældig erfaren. Hun er over 50 år og arbejder med administrative opgaver. Også hun får bevæget sig ud over sin primære jobfunktion og påtager sig en række arbejdsopgaver, som er blevet hjemløse efter en omstrukturering. “For ellers er der jo ingen, der løser dem. Det vil ramme hele virksomheden”, som hun efter sit sammenbrud forklarer DM’s konsulent i arbejdsmiljø.

Tidnød giver konflikter
De to kvinder har forskellige uddannelser, alder og arbejdsområder. I øvrigt kunne de lige så godt være mænd. Hverken køn, alder eller civilstand eller børn flytter på risikoen for at få stress. Alle kan blive ramt.

Det viser en omfattende undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt DM’s privatansatte medlemmer.

“For DM’s stressramte medlemmer er det helt store problem, at deres ledelse enten ikke kan eller ikke ønsker at lede og fordele arbejdet på en tilstrækkelig kompetent måde. Derfor opstår der forskellige forventninger, og hvis de ikke bliver afstemt, opstår der også konflikter. Det kan være en indre konflikt hos medarbejderen mellem opgavens omfang og den tid, der er til rådighed. Eller det kan være en konflikt mellem medarbejder og ledelse, hvis medarbejderen prøver at sige nej til mere arbejde. Konflikten kan også opstå mellem medarbejdere, hvis den ene medarbejder af iver eller af ansvarsbevidsthed får bredt sig ind over en anden medarbejders område”, siger Lisbeth Møller, der i DM er konsulent i arbejdsmiljø.

Fritid er sundt
Et DM-medlem, der bliver ramt af stress, har mulighed for at få en samtale med en konsulent i psykisk arbejdsmiljø. Flere kvinder end mænd benytter sig af muligheden for en stress-samtale, men samtalerne handler sjældent om konflikten mellem arbejdstid og familietid.

“Unge DM-kvinder kan også få stress, men de fortæller sjældent om problemer med tidnød i forhold til at hente børn eller passe børn. De fortæller om tidnød og frustrationer på samme måde som alle andre stressede medlemmer. Unge kvinder er frustrerede over et misforhold mellem tid og opgaver på arbejdet. De fokuserer – ligesom andre medlemmer – på emner som ansvarsfølelse, ambitioner og faglig kvalitet”, oplyser DM’s Lisbeth Møller.

Ifølge undersøgelsen fra CASA bliver 40- til 59-årige hyppigere og hårdere ramt af stress end yngre DM-medlemmer.

Variationen mellem aldersgrupper er ikke stor. Til gengæld har det stor betydning for stressniveauet, om man oplever balance mellem arbejde og fritid/familieliv. De medlemmer, der oplever god balance, har meget lav forekomst af stress. Også her gælder sammenhængen, uanset om der er ægtefæller og børn i den frie tid.

10 råd om stress
  1. Tag dig selv alvorligt, når du oplever, at dit arbejdspres er blevet for stort. Du opdager det sandsynligvis først efter et stykke tid i for højt tempo. Stop op.
  2. Stress er ikke en sygdom, men en tilstand, der kan føre til sygdom. Find ud af, om du er stresset. Gå ind på www.dm.dk. Hvis du er meget stresset, har du sandsynligvis svært ved selv at løse problemerne. Ring til DM på 38 15 66 00 og få hjælp.
  3. Hvis du er stresset i middel grad: Du bør stadig tage din tilstand alvorligt. Du har en opgave. Den kan løses som de fleste andre store opgaver – skive for skive.
  4. Find en samtalepartner, og sæt ord på din følelse af stress. Sig det højt, hvor du tror, den kommer fra. Hent eventuelt inspiration i artiklen: “Sådan opstår din stress”.
  5. Skru ned for blusset. Tag fri et par dage, mens du lægger en strategi for dit fremtidige arbejdsliv.
  6. Gå til din nærmeste chef. Forsøg at få afstemt jeres gensidige forventninger. Vær faktuel og konkret. Tal om arbejdsmængde, kvalitet og tid.
  7. Du er sandsynligvis ikke den eneste, der har et problem med at få opgaver og tid til at nå sammen. Tag emnet op med din tillidsrepræsentant, dine kolleger, din sikkerhedsrepræsentant eller i din AC-klub.
  8. Når du taler med andre om arbejdsmængde, faglighed og mangel på tid: Undgå brok og klynk. Vær konkret og faktuel.
  9. Prioritér dine opgaver. Hvad er du ansat til? Hvad laver du ekstra? Hvad kan gå på gulvet, uden at du selv bliver ramt? Koncentrér dig om din kerneydelse.
  10. Brug din fagforening. DM kan hjælpe dig med at definere problemet og med at se en mulig løsning. DM har 38 15 66 00.
Del artiklen