27.08.2010
Artikel

At være eller ikke være akademiker

Elisabeth Halskov Jensen blev headhuntet til at lave kommunikationsarbejde i Jobcenter København, men Jobcentret ville kun ansætte hende i en HK-stilling. Med tillidsrepræsentantens og nye AC-kollegaers hjælp lykkedes det hende efter to år at ændre stillingen til en AC-ansættelse. Det betød en langt højere løn og ret til efteruddannelse inden for AC-området.

Af Thomas Bøttcher

“Det kan vi ikke”.

Det var beskeden, da Elisbeth Halskov Jensen under en forhandling om ansættelse i Jobcenter København spurgte, om hun kunne blive ansat på AC-vilkår i den stilling, hun var blevet tilbudt.

Hun sad på det tidspunkt – i juli 2008 – i et AC-vikariat og løste kommunikationsopgaver et andet sted i kommunen. Vikariatet var ved at løbe ud, så da en chef i Jobcenter København tilbød hende fastansættelse og arbejdsopgaver, der matchede hendes faglige profil, var hun ikke sen til at reagere.

Udvikling og drift af nyhedsbrev, strategisk kommunikation, kampagner, professionalisering af netværkskommunikation og afdække behov og medvirke til intern opkvalificering var nogle af de attraktive opgaver, chefen lokkede med.

At det var ensbetydende med en HK-stilling, var noget af en overraskelse.

“Det havde jeg ikke på forhånd fantasi til at forestille mig. Jeg vidste ikke, hvordan afdelingen var indrettet og bemandet, og det gik først op for mig, da jeg var blevet rigtig interesseret i jobbet. Men jeg havde ikke andre job på hånden, og opgaverne var meget attraktive for mig”, siger Elisabeth Halskov Jensen, der i 2007 fratrådte et lektorat i spansk og kommunikation på CBS og siden da har arbejdet med kommunikation.

“Godt nok måtte jeg gå ned i løn, og godt nok blev jeg ansat som jobkonsulent, hvilket normalt er ensbetydende med borgersamtaler og lignende, men det var jo primært kommunikationsopgaver, jeg fik tilbudt, og det var det, jeg ville lave”, siger Elisbeth Halskov Jensen.

Satte jobbet på spil
I begyndelsen var alt da også perfekt. Hun fik lov til at udvikle de områder, hun var blevet stillet i udsigt, og opbakningen fra chefen fejlede ikke noget.

Alligevel opdagede hun, at noget var forkert.

“Langsomt bliver det mere og mere problematisk, at jeg formelt er ansat som jobkonsulent og også skal varetage flere konsulentopgaver. Jeg har ikke rigtig tid til at opkvalificere mig i konsulentopgaverne, samtidig med at jeg har alle de her krævende kommunikationsopgaver, som ikke helt er defineret som kommunikationsopgaver alligevel. Eller sagt på en anden måde: Samtidig med at jeg ikke formelt bliver anerkendt for det, jeg egentlig laver, bliver jeg ikke oplært i det, jeg på papiret skulle kunne”.

Og eftersom hun ikke formelt er ansat til at varetage kommunikation, er det heller ikke naturligt at kræve faglig opkvalificering inden for kommunikationsområdet.

Femten måneder inde i ansættelsen fortæller hun sin chef, at hun har behov for en klarere jobprofil. Chefen kan godt se pointen og ønsker, at hun prioriterer kommunikationsopgaverne. Da afdelingen kort efter ansætter to AC’ere – i stillinger der først er tænkt som jobkonsulenter, men som de får ændret til AC-stillinger – beslutter Elisabeth, at det er nu, hun skal slå til. Og de nyansatte bakker hundrede procent op om hendes beslutning, for det er også vigtigt for dem, at man i afdelingen anerkender AC’ere.

Hun beder sin tillidsrepræsentant om hjælp og gør det klart for alle, at hun er villig til at sætte sit job på spil.

OK er svær at bruge
Ifølge Elisabeths tillidsrepræsentant, Josephine Grosso, har en ny stillingsstruktur og en ny overenskomstindplacering medført, at alle jobkonsulenter i Jobcenter København skal ansættes under HK-overenskomst, selvom det tidligere var besluttet at ansætte akademikere i disse stillinger på AC-overenskomst. Det betyder færre lønudgifter og også en styrkelse af HK’s position på arbejdspladsen, og derfor frygtede Josephine Grosso, at det kunne blive svært at få Elisabeth over på AC-overenskomst.

Josephine Grosso peger også på, at overenskomsten til tider gør det svært at argumentere for, at man skal ansættes på AC-vilkår.

“Skal man på AC-overenskomst, hvis man bruger sine AC-kompetencer, men hvis de opgaver, man har, ikke nødvendigvis forudsætter AC-kompetencer? Som ordlyden i overenskomsten er nu, skal der ansættes på AC-overenskomst, hvis jobbet eksplicit forudsætter en akademisk uddannelse, og det er der eddermame ikke mange job, der gør. Men det betyder jo ikke, at arbejdsgiveren ikke nyder glæde af de AC-kompetencer, der bliver tilført en bestemt opgave, og vores personalekontor har i mange tilfælde kunnet sparke os af banen på baggrund af det, der står i overenskomsten”, siger hun.

Heldigvis er der opbakning til Elisabeth fra hendes nærmeste chef og dennes overordnede. At hendes opgaver også er andre end dem, der fremgik af hendes oprindelige funktionsbeskrivelse, hjælper også hendes sag, og efter nogle måneder med møder og frem og tilbage falder tingene på plads.

Elisabeth Halskov Jensen er nu dækket af AC-overenskomsten, steget 5.000 kr. om måneden i løn, og hun har ret til faglig opkvalificering på sit arbejdsområde. Hun er lettet over sagens udfald.

“Jeg forventer en meget større klarhed i mit arbejde. At det ikke hele tiden skal diskuteres, hvad min profil er, hvad jeg skal lave, og hvad det er for en type opgaver, jeg skal løse. Det er det vigtigste for mig”.