13.08.2010
Artikel

Minus 970 kroner om måneden

Debatten raser ofte. Er de danske studerende møgforkælede med alt for mange penge til café latte og tøj, eller er det hårdtarbejdende unge, der må tage opfindsomheden i brug for at få pengene til at slå til? En ny undersøgelse afliver nogle af myterne.

Af Liv Alfast Kretzschmer

Huller i tænderne, der ikke bliver lappet, tøj, der bliver vasket hos forældrene, mens man samtidig sikrer sig et gratis måltid og måske endda får lidt penge at købe mælk for. Det er et billede, mange studerende genkender. For selv om SU’ens størrelse jævnligt er til debat, og de studerende kaldes forkælede, så afliver en ny undersøgelse billedet af danske studerendes liv i sus og dus.

Undersøgelsen “Studenterøkonomi 2010” fra UngdommensAnalyseEnhed viser, hvad SU’en egentlig går til, og hvor mange penge de studerende har til rådighed. Og det er ikke beløb, der tillader, at al kaffe indtages på kaffebarer, eller at tøjet kun er af den eksklusive slags.

Hvis man ud over SU også vælger at tage SU-lån, har man i gennemsnit 1.805 kroner til rådighed om måneden. Det svarer til 59 kroner om dagen, der skal dække udgifter til fritid, socialt studiemiljø, tandlægebesøg, familiebesøg uden for byen, medicin, møbler, computer og uforudsete udgifter.

Vil man hellere være fri for at gældsætte sig og vælger SU-lånet fra, så har man til gengæld et minus på i gennemsnit 970 kroner om måneden. Et minus, de studerende dækker med mere erhvervsarbejde, forbrugslån og lån fra familien. De allerfleste studerende oplever nemlig, at SU’en ikke er nok at leve for – næsten 80 procent angiver, at de ikke kan klare sig for almindelig SU alene.

Undersøgelsen viser da også, at der ikke skal meget til at bringe de studerendes økonomi ud af kurs. Over hver tredje har som oftest underskud på sin bankkonto hver måned. Og lige omkring en tredjedel har taget forbrugslån på i gennemsnit 35.000 kroner.

Dropper tandlægen
For to år siden pegede undersøgelsen “Studenterliv” fra Nordea på, at mange studerende må fravælge at gøre en række ting, fordi økonomien ikke er til det, og det er blandt andet ting, der ellers er gavnlige for deres sundhed.

27 procent har således fravalgt at gå til tandlæge, 23 procent har fravalgt sportsaktiviteter, ni procent har undladt at betale husleje eller andre faste udgifter til tiden, og seks procent har undladt at købe medicin, de har brug for. Samtidig mener hele 91 procent af de studerende, at de ville bruge mere tid på lønnet arbejde og mindre på studierne, hvis SU’en bliver sat ned.

Men selv om bølgerne jævnligt går højt, når politikerne langer ud efter SU’ens størrelse, så mener danskerne ikke generelt, at de studerende får for meget SU. Gratisavisen Urban har fået lavet en Gallupundersøgelse, der viser, at hele 53 procent af befolkningen mener, at SU’en skal fastholdes på det niveau, den er, og 38 procent mener, at de studerende bør få mere i SU. Kun to procent går den modsatte vej og mener, at SU’en skal skæres ned.