18.06.2010
Artikel

To ud af tre holder mund om løn

Åbenhed om løn er til gensidig gavn for ansatte. Alligevel holder de deres lønseddel tæt ind til kroppen.

Af Thomas Bøttcher

Det står med store fede typer på hver eneste side i Københavns Kommunes lønstrategi for mere end 45.000 ansatte. Staten – med 175.000 ansatte – anbefaler det i så høj grad som muligt. Og i lokalaftale efter lokalaftale slår arbejdsgivere og lønmodtagere fast, at den skal være der fuldt ud. Det handler om åbenhed om løn.

Ifølge statens arbejdsgiverorganisation er åbenhed nødvendig for at sikre en legitim og troværdig løndannelse. På lønmodtagersiden er hovedargumentet, at jo mere viden der er om, hvem der får hvad, des bedre er man rustet til lønforhandlinger.

Alligevel siger 62 pct. ud af 550 DM’ere i en elektronisk rundspørge, at de kun i ringe grad eller slet ikke taler åbent om lønforhold på arbejdspladsen. På offentlige arbejdspladser alene er tallet 58 pct., mens det på private arbejdspladser er 69 pct., der afholder sig fra at tale åbent om lønnen.

Og det er et stort problem, mener Klaus Liebing, konsulent i DM.

“Der ser ud til at være en stor missionsmark for vores tillidsrepræsentanter, for åbenhed og gennemsigtighed er forudsætningen for gode resultater i lønforhandlinger”, siger han. 

Støjberg: Løn er en privatsag 
Selvom argumenterne for mere åbenhed er gode, er blufærdigheden omkring lønforhold ofte større, mener han.

“Vi har lige haft emnet til diskussion med en gruppe tillidsrepræsentanter. Det var et udbredt synspunkt, at de ikke har fuld opbakning til lønåbenhed på deres arbejdspladser. I visse tilfælde er der endda betydelig modstand mod åbenhed. Folk opfatter simpelthen løn som en privatsag. DM’s holdning er den, at løn er en form for karaktergivning fra arbejdsgiverens side – og det er jo nok det, der driver mange til at sige, at det vil de hellere holde for sig selv”, siger Klaus Liebing.

I dag skal offentlige og private virksomheder med mindst 35 ansatte og 10 personer af hvert køn lave en ligelønsstatistik. Men i praksis er det under fem pct. af de danske virksomheder, der er store nok til at møde dette krav.

“Intentionerne er fine nok, men begrænsningen gør, at vi næsten ikke kan bruge den statistik til noget”, siger Klaus Liebing.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har ved flere lejligheder afvist at skærpe kravene. For nylig sagde hun til dagbladet Politiken:

“For mig er det helt afgørende, at løn er en privatsag. Hvis vi bad firmaer med blot 10 ansatte lave kønsopdelt lønstatistik, så kunne man jo lige så godt hænge lønsedlerne op på opslagstavlen”.