18.06.2010
Artikel

Ophavsret og popkorn

Den digitale udvikling truer de kreative erhverv. Uden politisk handling får det også konsekvenser for erhverv længere ude i fødekæden.

Af Martin Ejlertsen

Produktionen af popkorn afhænger af en stærk ophavsret. Det var nok den mest overraskende og på sin vis også mest sigende konklusion, der kom ud af en stor konference om de danske forhold for kreative erhverv og ophavsretten på Christiansborg i midten af maj måned. En lang række centrale organisationer og flere politikere var repræsenteret, og det gav på forhånd forhåbninger om, at man nu kunne finde frem til en løsning på, hvordan de kreative erhverv sikres fortsat vækst. Branchen trues nemlig i stigende grad af den digitale udviklings muligheder for frit at downloade, og det sætter ophavsretten for musik, bøger og film ud af spil.

Der er al mulig grund til at handle nu. Danske kreative firmaer og “oplevelsesvirksomheder” vokser hurtigere og omsætter i dag for mere end de højteknologiske it-brancher. Ophavsretsbranchens knap 11.000 virksomheder og mere end 122.000 ansatte herhjemme omsætter tilsammen for mere end 146 milliarder kroner. Men effekterne er endnu mere omsiggribende, fortalte lektor på CBS Mark Lorentzen, som forsker i kreative erhverv.

“Der er endnu mere under overfladen, end de reelle tal viser. Man kan udvikle nye produkter af indholdet fra ophavsretsbrancherne”, sagde Mark Lorentzen og henviste til en eksploderende udvikling inden for mobiltelefoni, som er afhængig af musik, spil og film, der i stigende grad integreres i telefonerne. 

Central for fødekæden
Opstiller man en fødekæde for erhvervenes afhængighed, som Mark Lorentzen gjorde det på konferencen, står de kreative erhverv som en central spiller for endnu flere branchers overlevelse. Det er lige fra mobil- og teleselskaber til tv- og radioforhandlere og altså også som ovenfor fortalt – popkornsproducenter.

“Eksemplerne på fødekæden og branchernes afhængighed af hinanden er nærmest uendelige, og potentialet for nye samarbejder og udvikling af nye produkter er derfor enormt”, forudsagde Mark Lorentzen.

Marketingdirektør for smykkefirmaet Pandora Jewelry Mikkel Berg udtrykte stor bekymring for, at danske kunstnere og erhvervsliv bliver overhalet indenom.

“Hvis kunstnere og erhvervsvirksomheder ikke hjælper hinanden med at komme ud over stepperne, risikerer vi at blive overhalet, for afstanden mellem indholdsproducenterne og annoncørerne bliver kortere og kortere i andre lande”, advarede han.

Forsanger og sangskriver i bandet Nephew Simon Kvamm havde noget nær dommedagsprofetier for sine egne og kollegers muligheder for overlevelse, hvis systemet for at beskytte kunstneres muligheder for at tjene penge på værkerne gennem ophavsretten ikke forbedres hurtigst muligt.

“Der er et enormt behov for uafhængig musik, som er fri for reklamer, men man vil bare ikke betale for det. Alle tror, at alle andre betaler for det. Beskeden lyder ofte: Jamen det er jo god pr at få din musik med i den reklame eller i den film. Men der er altså nogen, som skal betale dig for at forbruge din musik. Det er værd at huske”, pointerede Simon Kvamm.

Teleskat eller ej
Simon Kvamm foreslog en slags teleskat, hvor digitalt forbrug gøres op for hver enkelt forbruger, på samme måde som det sker med forbrug af vand og el. Det forslag fik en lunken modtagelse fra de tilstedeværende politiske kulturordførere Mogens Jensen (S) og Pernille Frahm (SF) og erhvervsordførere Torsten Schack (V) og Morten Østergaard (R). De havde dog hverken løsninger eller forslag med sig som modsvar på, hvordan vi finder en ny model, som kompenserer for det stigende tab af ophavsretspenge.

“Jeg anerkender udfordringerne på dette område, men afgifter på teknologi, som er en af de vigtigste parametre for, at Danmark kan klare sig i den globale udvikling, er jeg meget betænkelig ved”, lød svaret fra Torsten Schack til Simon Kvamms forslag.

Mogens Jensen pointerede, at folk skal betale for det, de forbruger, og vi derfor skal finde en ny model.

“Det rene snit kunne være ved at afsætte penge til området via finansloven. Også Google bør bidrage til at betale for alt det indhold, som det ikke har rettighederne til, men som stilles gratis til rådighed for brugerne”, foreslog Mogens Jensen.