04.06.2010
Artikel

Hellere fordybelse end aktivitet

Fra 89.000 til 135.000 besøgende. Så markant en stigning af besøgstallet har Zoologisk Museum oplevet på få år. Det skyldes ikke en tilfældighed, men en målrettet strategi, som udstillingschef Hanne Strager har været dybt involveret i.

Af Malene Romme Mølby

Hanne Stragers strategi er at ændre Zoologisk Museums profil fra at være et regulært småbørnsmuseum til at være et museum, som også interesserer teenagere og voksne. “Det gør man ikke fra den ene til den anden dag, for man skal ændre ved hele forestillingen om naturhistorie. Men vi kan nu se, at vi har fået en lidt anden publikumsprofil, samtidig med at vi heldigvis ikke har mistet børnene”, fortæller Hanne Strager.

Hun synes, at naturhistoriske og naturfaglige museer har haft en tendens til at sparke sig over i et hjørne, hvor det kun handlede om ting for børn. “Det er en stor fejl, for dermed fortæller man jo børn, at naturfaglige emner er barnlige. Så kan det ikke undre, at det er så vanskeligt at få unge til at interessere sig for naturvidenskab og naturvidenskabelige uddannelser”, siger hun.

Hanne Strager skitserer de sidste 40 års museumsformidling af naturhistorien som en periode, hvor man for alvor har fået en forståelse for og accept af sammenhængen i naturen. “Det budskab ville man gerne ud med, så det valgte de naturfaglige museer at vise i stedet for at kigge på, hvilke fantastiske ting museerne lå inde med. Museerne påtog sig nærmest en pædagogisk opgave”, fortæller Hanne Strager.

På Zoologisk Museum gjorde de det ved at skabe en skolebog, som man kunne gå rundt i. “Det virkede godt dengang, og det var et helt fantastisk museum. Men nu virker formen nok forældet, måske fordi budskabet i dag virker banalt, og der er tærsket langhalm på det i skolen”, siger Hanne Strager.

Vin og Videnskab 
En del af fremgangen på Statens Naturhistoriske Museum er sket, efter at museet åbnede en udstilling om Darwin og evolutionen. “Darwin er relevant, fordi evolution handler om identitet og sammenhæng i naturen. Forståelsen af, at vi blot er en lille organisme på lige fod med mange andre organismer. Der er ingen usynlig hånd, der styrer de ting, for evolutionen sker af sig selv”, siger Hanne Strager.

Hun fremhæver udstillingen som et godt eksempel på, at hvis man laver noget, som folk synes er relevant, så kommer der mange besøgende. “Og naturhistorie er meget relevant for alle mennesker, fordi det handler om identitet, biodiversitetskrisen, klima og ressourceforvaltning”, påpeger hun.

Hanne Strager tror, at udstillinger, der er interessante for voksne, også er en bedre måde at fange børns interesse på. Den bedste formidler for et barn er en engageret voksen.

Det skal blandt andet ske ved at fokusere mere på “voksne emner” og ved at ændre på stil og æstetik. Andre typer af aktiviteter tiltrækker også voksne. På Statens Naturhistoriske Museum har de blandt andet succes med “gå i byen-arrangementerne” og “Vin og Videnskab”, der kombinerer faglige foredrag og rundvisninger med et glas vin og socialt samvær.

Vil skabe et slowmuseum
Statens Naturhistoriske Museum består af de tre museer: Zoologisk Museum, Botanisk Have og Geologisk Museum, der nok er beliggende tæt på hinanden, men dog hver for sig.

I 2015 skal alle tre museer samles til et egentligt naturhistorisk museum. Hanne Strager er en del af arbejdsgruppen, der planlægger den store fusion, og leder af den gruppe, der planlægger indholdet i det nye museum. Strategien er stadig, at museet skal være for både voksne og børn. Der bliver især arbejdet med idéen om et slowmuseum.

“Et slowmuseum skal skabe ro og fordybelse, og man skal komme udhvilet derfra. Der har været en tendens til at have et hæsblæsende tempo på museerne, så det blev anstrengende at være der, og man kom smadret hjem”. Hun tror, at det blandt andet skyldes, at der har været nogle forkerte konventioner forbundet med oplevelser, så man umiddelbart forbandt gode oplevelser med aktivitet.

“Men vi vil hellere skabe fordybelse end aktivitet. Det kan også være en oplevelse at sidde og synke hen og kigge på en vandpyt eller at ligge på maven på en skovbund. Refleksion og samtale bliver moderne i stedet for manisk aktivitet”, siger Hanne Strager. Hun understreger, at fred og ro ikke kun appellerer til voksne, men at den yngre generation til stadighed også efterspørger det. 

Årets formidler
Succesen på Statens Naturhistoriske Museum er ikke gået upåagtet hen. For nogle måneder siden blev Hanne Strager udnævnt til årets formidler på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet blandt andet for udstillingen om Darwin og bogen “Som at tilstå et mord”, der handler om Darwin og evolutionsteorien

Det er hendes erfaring, at der er to ultimative krav for en god videnskabelig formidling: “Det første er, at man har et indgående kendskab til emnet – at man ved, hvad man taler om. Det næste er, at man brænder for emnet. Og det skal ikke være en spinkel flamme, det skal være et sankthansbål. Hvis en af disse forudsætninger mangler, er det dømt til at mislykkes. Stilen er ikke nødvendigvis så afgørende. Man kan være en god formidler på mange måder: Nogle er lavmælte og underspillede, andre udadvendte og energiske”. Hun benytter sig selv især af videnskabshistorie og at forbinde det naturfaglige med resten af verden. “Jeg er meget fascineret af historien, og hvad der foregår i samfundet, når en ting bliver opdaget. Det er jo de færreste ting, der kan forstås isoleret”, siger Hanne Strager.