29.04.2010
Artikel

Dansk Kina-universitet begraver medarbejderindflydelse

Videnskabsministeren og de danske universiteter har skrevet under på en aftale om et dansk universitetscenter i Kina, der helt fjerner den formelle medindflydelse for studerende og forskere. S og R undrer sig.

Af Thomas Bøttcher

“Vi er nødt til at høre efter, når mange siger, de er kommet for langt væk fra, hvor beslutningerne træffes, og har sværere ved at overskue, hvad der foregår. Det drejer sig om at fastholde medarbejdernes engagement”.

Sådan lød det sidste år fra rektorformand Jens Oddershede om kritikken af den begrænsede grad af reel medarbejderindflydelse i universitetsloven.

Men danskere, der rejser over 7.000 km for at forske eller studere ved det kommende dansk-kinesiske universitetscenter i Beijing, vil løbe panden mod en mur, hvis de gør sig forhåbninger om, at rektorformandens ord også gælder dem.

Ifølge aftalen om universitetscentret, som rektorformanden og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har indgået med deres kinesiske partnere, får centrets 475 forskere og studerende, hvoraf halvdelen skal være danske, ingen repræsentation i centrets bestyrelse, der skal træffe de afgørende beslutninger om blandt andet forskning, uddannelse, udviklingen af centret og brugen af centrets midler. 

Rektorformand: ikke rigtigt universitet
Ifølge Jens Oddershede skal studerende og forskere ikke være en del af bestyrelsens beslutninger, fordi organet først og fremmest skal sikre “ligeværdighed” mellem partnerne.

“Det handler ikke mindst om, hvordan vi sikrer, at de rettigheder, som er naturlige for forskere og studerende, også gælder i denne her aftale. Det gør vi ved at sikre os, at vi ikke kan gennemføre noget, der ikke er enighed om”.

Men studerende og ansatte skal ikke være en del af enigheden?

“De fleste forskere vil have et kortvarigt engagement i centret, og vi har ikke nogen tro på, at centret vil have folk ansat i flere år, bortset fra direktøren. På den måde er det en samarbejdsorganisation og ikke et selvstændigt virkende organ. Derfor har balancen mellem de to parter været vigtig for os, og det er det, vi først og fremmest har tilstræbt”, siger Jens Oddershede, der understreger, at centret ikke er et selvstændigt universitet med ansvar for de medarbejdere, der er ansat ved universitetet.

Studerende eller forskere, der er utilfredse med forhold ved centret, skal derfor heller ikke rette henvendelse til centrets bestyrelse, mener han.

“Er der et eller andet, der ikke fungerer for den enkelte forsker, så er det ganske klart, hvordan tingene skal foregå, for så retter man henvendelse til sin institution i Danmark, og så er det den, der har ansvaret for at få tingene til at fungere”.

Formanden for Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi, Marianne Jelved (R), er overrasket over fraværet af studenter- og medarbejderrepræsentation i centrets bestyrelse.

“Man kan undre sig over, at vi ikke præger universitetssamarbejdet med Kina på en måde, så det er genkendeligt med det danske system”, siger Marianne Jelved.

Også Socialdemokraternes forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, undrer sig.

“Det virker mystisk. Hvis det svarer til de beslutninger, som et dansk universitet skal tage, burde der være en medinddragelse af studerende og ansatte”, siger hun.

De to forskningsordførere har nu henvendt sig til videnskabsministeren og Danske Universiteter for at få en forklaring.