16.04.2010
Artikel

Miethe-status sikrer national tilknytning

For Ulla Yoneyama var Miethe-status afgørende for, at hun stadig følte sig betragtet som dansker, selvom hun boede i Sverige som grænsearbejder.

Af Martin Ejlertsen

Siden Øresundsbroen åbnede i 2000, har knap 40.000 danskere bosat sig i Sverige. Mere end hver fjerde af dem pendler hver dag den halve times vej til Danmark for at arbejde eller studere.

Men hvad der virker nemt og hurtigt, kan sagtens blive besværligt og langvarigt: Hvis en dansk grænsearbejder bliver afskediget i Danmark, skal vedkommende som fuldtidsledig nemlig være en del af arbejdsløshedssystemet i bopælslandet – i dette tilfælde Sverige. Så skal man overføres fra et system til et andet, og det kan være en kringlet affære, som tager flere måneder.

I knap 25 år har der dog været en lem i systemet opkaldt efter tyskeren Horst Miethe. Den udspringer af en EF-dom fra 1985 – Miethe-dommen. Den fastslog, at Horst Miethe som fuldtidsledig havde ret til tyske dagpenge, og at han kunne forsætte med at være en del af det tyske forsikringssystem, selv om han boede med sin familie i Belgien. EF-Domstolen afgjorde nemlig, at han samtidig med sine jobmæssige ønsker stadig havde en “vanemæssig bolig” – hos sin svigermor. Han havde på den måde tættest tilknytning til Tyskland og var derfor “anden arbejdstager” og ikke “grænsearbejder”. Horst fik “Miethe-status”.

Den mulighed har også danske fuldtidsledige grænsearbejdere kunnet forfølge i Arbejdsdirektoratet. Det har bare 45 danske statsborgere gjort de seneste 10 år. Cand.mag. i dansk Ulla Yoneyama gjorde det. Hun var flyttet med sin mand og to børn til Malmö i 1997, fordi hendes mand havde fået arbejde på Malmö Högskola.

“Det var ikke vores tanke at udvandre til Sverige, men at prøve det af i to år. Jeg ville søge arbejde i København og søgte blandt andet et pædagogikum”, siger Ulla Jette Petersen Yoneyama. 

Opsagt i a-kassen
På flyttetidspunktet var hun formelt set stadig ansat i sit første arbejde, et dansk­lærervikariat, og fik supplerende dagpenge. I midten af maj 1998 blev Ulla Yoneyama fuldtidsledig. Kort efter sendte hun en ledighedserklæring ind til Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA), så hun kunne få dagpenge. Den anmodning afviste MA, som i stedet ville opsige hende. Som bosat i Sverige og ledig, skal man nemlig være i en svensk a-kasse og dermed være en del af det svenske dagpengesystem.

Det ønskede Ulla Yoneyama ikke, og derfor ankede hun afgørelsen til Arbejdsdirektoratet. Her fik hun medhold og Miethe-status, fordi hun som dansk­lærer “ikke umiddelbart havde mulighed for at finde arbejde i Sverige”, som det lød i begrundelsen. Det var rimeligt, synes hun.

“Som nyuddannet ville jeg desuden ikke uden videre kunne melde mig ind i en svensk a-kasse, fordi man skal have et års beskæftigelse bag sig. Derfor ville jeg være landet i et hul mellem to forskellige systemer. Det kan også have spillet en rolle for afgørelsen”, siger Ulla Yoneyama og understreger, hvor vigtigt det var at få Miethe-status.

“Det var væsentligt for mig at få medhold over for a-kassen, for jeg havde en tilknytning til både Danmark og til min danske a-kasse. Det var vigtigt for mig, at respekten om mit tilhørsforhold til Danmark ikke bare forsvandt, fordi jeg flyttede midlertidigt til Sverige. Det var i Danmark, jeg ville arbejde. Jeg havde desuden betalt ydelser til MA. Derfor syntes jeg, det var rimeligt, at jeg kunne forblive i MA i stedet for at skulle ind i en svensk a-kasse”, siger Ulla Yoneyama.

Hun boede med sin danske familie i Sverige i præcis to år, før de flyttede tilbage til Danmark i 1999, fordi den ældste pige skulle begynde i skole. I dag arbejder både Ulla Yoneyama og hendes mand i Danmark. Hun er fastansat på Københavns Tekniske Gymnasium og underviser i dansk og i tysk.

Danskere i Sverige
Pr. 31. december 2009 boede der 42.272 danske statsborgere i Sverige, hvoraf de mere end 24.000 boede i Skåne. Der er omkring 10.000 danskere, som bor i Sverige og hver dag pendler til Danmark.

DM har 143 medlemmer, som er bosat i Sverige, og som er enten ordinære medlemmer (135 personer) eller studenter (8 personer). Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) har mere end 320 danske medlemmer, som er bosat i Sverige.

Kilde: Øresundsbron, MA og DM.