26.03.2010
Artikel

Fagceller bryder frem

Af Malene Romme Mølby

Netværk er blevet en vigtig del af arbejdslivet. Men for mange kan det være svært at gennemskue, hvilket netværk man bør være i. DM har med succes stået for fagspecifikke eller regionale netværks-arrangementer i flere år, men nu begynder medlemsinitierede netværksgrupper, de såkaldte fagceller, at spire frem.

“Det virker lidt som en demokratisk græsrodsbevægelse. Medlemmerne bestemmer selv netværkets formål og ramme, og vi bistår, som de ønsker. Det er en ny måde at bruge sin fagforening på, og vi får arrangementer i områder, hvor vi måske ikke har haft mulighed for at komme så ofte”, fortæller Nina Hallgren Steinrud, netværkskonsulent i DM.

Et medlem kan selv tage initiativ til at starte en fagcelle. Hvis det er svært at komme i kontakt med andre interesserede medlemmer, kan man søge på DM’s virtuelle netværk eller gennem DM. Hver fagcelle skal have en netværksnavigatør, der står for kontakten til DM, og som har ansvar for koordinering og planlægning. DM holder løbende workshopper for netværksnavigatører, hvor man lærer om metoder til erfaringsudveksling og læring i fagcellerne.

“Vi har jo nogle meget kompetente medlemmer, der er i stand til at stå for netværket selv. Vi tilbyder dem så yderligere workshopper og kursus-kit med materialer, hvor de kan finde inspiration til procesfacilitering og projektledelse”, siger netværkskonsulent Catja Friis Iversen.

Fagcellen kan søge om penge til dækning af udgifter til for eksempel foredragsholder eller bøger til en studiekreds. DM har desuden skabt et virtuelt netværk, hvor kun medlemmer har adgang. Her er der mulighed for debat, blog, filbibliotek, deling af links eller at gøre opmærksom på arrangementer.

“Det er bevidst, at vi har skabt et lukket forum for medlemmerne, fordi der skal være mulighed for at debattere og drøfte ting i fortrolighed”, siger Nina Hallgren Steinrud.

Netværkskonsulenterne foreslår, at man mødes på hinandens arbejdspladser. “Det er jo en fantastisk chance for at få erfaringsudveksling og indblik i, hvad man laver som magister i de forskellige virksomheder. Den type oplysning kan være svær at få i hverdagen”, siger Catja Friis Iversen.

Er det ikke muligt at mødes på arbejdspladsen, stiller DM lokaler i Århus og København til rådighed.

Det sociale dominerer netværket
Man kan godt savne samvær med andre magistre, når man flytter til en provinsby. Især når man også er ansat som den eneste magister på en arbejdsplads. Det følte Anne Provst. Ved et regionalt netværksmøde arrangeret af DM indså hun, at hun ikke er alene om den følelse. Derfor besluttede de fremmødte at danne fagcellen DM Midtjysk Netværk. De var 15 til mødet i december 2008, men da rygtet om det nye netværk spredtes, blev de hurtigt 27, og nu er de mellem 40 og 50 magistre, der mødes hver tredje måned.

“Vi fandt jo ud af, at selvom man føler sig lidt alene, så er der faktisk rigtig mange magistre i Viborg og omegn”, fortæller Anne Provst, markedsudvikler på Special-Trykkeriet i Viborg. Hun påtog sig samtidig at være netværkets navigatør og kom derfor på DM’s kursus for navigatører. Hun står for planlægning af hvert møde. “Jeg har spurgt, om der er andre medlemmer af netværket, der vil være med til at planlægge, men det vil de ikke, og det passer mig fint. Det er jo en øvelse i projektledelse, fordi jeg får flere erfaringer med at koordinere og tilrettelægge, og det er også brugbart i mit arbejdsliv”, siger Anne Provst. Hun har oplevet, at hendes netværk er udvidet betydeligt både ved at være i selve netværket, men også ved at stå for organiseringen af hvert møde.

Da fagcellen blev startet, havde medlemmerne ikke helt bestemt sig for, hvad netværkets formål skulle være, så de startede med at tage udgangspunkt i netværksboksens øvelser med forslag til aktiviteter. Men det blev hurtigt klart, at de fleste medlemmer ønskede noget andet af netværket.

“Netværket består af mange tilflyttere, så ønsket er at få bragt magistrene sammen. Samtidig vil vi gerne have nogle oplevelser sammen, hvor vi provokeres eller inspireres. Der må gerne være nogle helt andre indfaldsvinkler til, hvordan det er at være højtuddannet, eller om samfundstendenser”, fortæller Anne Provst.

Netværket har blandt andet haft besøg af en dirigent, der har talt om kommunikation og kropssprog, og en idékaptajn har stået for et provokerende oplæg om dannelse. Netværket har også benyttet sig af DM’s tilbud om at få en konsulent til at holde oplæg om psykisk arbejdsmiljø. “Det gav nogle gode samtaler. Så selvom vi mest har søgt oplægsholdere eksternt, fordi vi ønskede andre indgangsvinkler, så kan jeg sagtens forestille mig, at vi vil benytte os af lignende tilbud fra DM igen, når der er interne faglige emner, der skal drøftes”, siger Anne Provst.

Tværfagligheden er vigtig i netværket
Magistre behøver ikke at komme fra samme fag for at få udbytte af at være i netværk sammen. Det er netværket i Sønderborg bevis på. Her samles blandt andet humanister, fysikere og biologer.

“Jeg tror faktisk, at det er endnu mere lærerigt for mig at få andre akademiske vinkler på mit arbejde. De humanistiske vinkler er jeg jo vant til at få. Jeg har også ofte hørt fysikerne i netværket sætte pris på at høre de humanistiske synsvinkler”, siger Kirsten Besendahl, udviklingskonsulent i Tønder Kommune og netværksnavigatør.

Medlemmernes arbejdspladser er et fast omdrejningspunkt i netværket. Hver tredje måned skiftes de til at planlægge netværksmødet på deres arbejdsplads.

“Vi vil gerne have inspiration og mulighed for sparring på konkrete arbejdsopgaver. Vi samarbejder også meget om at udvikle hinandens karriere- og jobmuligheder. Når vi mødes på hinandens arbejdspladser får vi indblik i, hvordan en magister passer ind i de forskellige virksomheder. Det er ofte en øjenåbner”, fortæller Kirsten Besendahl. Hun oplever, at det især er relevant at dele erhvervserfaring i et udkantsområde, hvor der ofte kun er ansat én magister i en virksomhed. Hun er mange gange blevet overrasket over, hvilke jobmuligheder der er for magistre i området. Netværket samarbejder også om større arrangementer med et netværk, der dækker Åbenrå og Haderslev. Det har blandt andet handlet om karriereplanlægning og lønforhandling.

“Tit er der jo spændende aktiviteter som for eksempel fyraftensmøder i København, Århus og Odense, men det kan være lidt for langt at tage til for os. Derfor har vi et mål om at bringe DM mere til Sønderjylland. Det er jo muligt med flere arrangementer, når vi er så stor en gruppe”, siger Kirsten Besendahl.

Kulturen begejstrer netværket
“Jeg kommer simpelthen begejstret hjem fra hvert eneste netværksmøde. Vores fagcelle er et møde med så mange spændende mennesker samtidig med, at vi oplever en masse fantastiske kulturarrangementer eller personer sammen”, siger Lene Brandt-Erichsen.

I hverdagen er hun fuldmægtig på Rigshospitalet, men hun er også meget optaget af kultur. Derfor tog hun initiativ til at danne fagcellen Kulturtænkeriet, hvor hun blev netværksnavigatør. Hun fik hurtigt kontakt med 30 andre interesserede ved at søge gennem DM’s Kulturnetværk.

“Vi er blevet et netværk sammensat af magistre, der enten er ansat ved forskellige kulturinstitutioner, eller som er meget begejstrede for kultur, og som måske godt kunne tænke sig at bevæge sig ind i at arbejde med kultur”, fortæller Lene Brandt-Erichsen.

Netværket har en fast mødedag hver anden måned, og hver tredje gang planlægger de kommende møder, hvor de skiftes til at byde ind på at arrangere netværksmødet. “Det har fungeret godt indtil nu, men på det sidste har vi brugt lidt for meget tid på at planlægge i stedet for at netværke. Derfor har jeg foreslået en omstrukturering, så vi nedsætter en form for bestyrelse eller udvalg, der kan stå for planlægningen”, siger Lene Brandt-Erichsen.

I deres arrangementer har de forsøgt at komme lidt bag om kulturinstitutionerne til stor inspiration for mange af deltagerne. De har blandt andet været på Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, Kulturcenter Assistens og på Carlsberg. Sidste gang havde de også afsat tid til en præsentationsrunde.

“Det var meget interessant, og der opstod små minigrupper. For eksempel var der nogle stykker, der havde erfaringer med eller lyst til at starte egen virksomhed op, og de fik gang i sparring på området”, siger Lene Brandt-Erichsen. Da Kulturtænkeriet startede op, var der problemer med DM’s virtuelle netværk, så de startede en gruppe på Facebook, hvor de kunne kommunikere, men efter DM’s relancering af det nye virtuelle netværk har de drøftet i netværket at skifte til det.

“Facebook har fungeret okay, men det kan godt virke lidt for offentligt tilgængeligt, hvis man vil have gang i mere dybdegående debatter og tanker. Der er heller ikke de samme muligheder for at vedhæfte filer og andet, og det synes jeg ofte, at vi mangler. Derfor tror jeg, at DM’s virtuelle fagcelle kan blive en god platform for os”, vurderer Lene Brandt-Erichsen.