12.03.2010
Artikel

MP Pension scorede kassen i 2009

Pensionskassen for magistre og psykologer kom ud af 2009 med et samlet investeringsafkast på 17,2 %. Det er et af branchens bedste.

Af Mogens Tanggaard

Det samlede investeringsafkast på 17,2 % skyldes både obligationer og aktier, som begge har skabt et betydeligt merafkast til de cirka 70.000 medlemmer af MP Pension. Det betyder, at hver sjette krone i MP Pensions pengetank er tjent i 2009. Det høje afkast i 2009 mere end opvejer tabene fra 2008 på minus 7,6 %.

Størst udbytte har danske aktier givet, nemlig 40,7 %, efterfulgt af kreditobligationer med 37,2 % og med internationale aktier (30,8 %) på en tredjeplads. Kun ejendomme gav et negativt afkast (minus 2,5 %).

Magisterbladet har bedt MP Pensions investeringschef, Niels Erik Petersen, kommentere det flotte resultat.

Tillykke med det flotte resultat. Skyldes det, at du er yderst klog og begavet som investeringschef, eller er du bare en heldig kartoffel?
Det skyldes primært to forhold. Det ene er, at markederne er vendt i 2009. Det er hovedforklaringen. Det andet er, at vi har fået et godt team, der hele vejen rundt ved, hvad der foregår. Og et godt team er hovedforudsætningen for, at vi også i fremtiden kan levere nogle tilfredsstillende resultater. Så det gode resultat skyldes ikke mig, men derimod at teamet har kunnet udnytte nogle af de markedsmæssige muligheder, der har været i løbet af 2009. 

Men hvis markederne er vendt, skulle man jo tro, at alle pensionsselskaber havde klaret sig lige så flot som jer? Det er jo ikke tilfældet.
Det er svært at sammenligne pensionsselskaberne direkte. Det, der betyder noget, er, hvilken risikokapacitet pensionskassen har, altså bl.a. hvilken rentefølsomhed der er på passivsiden. På grund af omvalget sidste år har vi ikke længere så snærende forpligtelser som før omvalget, og det betyder, at det er muligt at tage nogle større investeringsmæssige risici. Men når det er sagt, har mange af vores positioner klaret sig rigtigt godt i 2009, og så heldige kan vi ikke forvente at være igen. 

Er finanskrisen gået helt uden om jer som teoretisk fænomen?
2008 og starten af 2009 har været utrolig turbulent. Vi har så at sige høstet fordelen af de risici, vi løb ind i 2008, så vi er kommet ud med et godt plus. Jeg siger ikke, at faren er drevet over, for der kan stadigvæk komme et tilbageslag. Det er ikke det, der er vores hovedscenario, men der er jo altid en risiko.

Hvordan kommer medlemmerne til at mærke dette fine resultat?
Alle resultater, her de gode, kommer jo alle medlemmerne til gode på et eller andet tidspunkt. Det styrker pensionskassen, så vi kan tage nogle balancerede risici fremover også. Det er jo ligesom benzinen på motoren. Og derudover bruger vi resultatet til at konsolidere pensionskassen.

Kan du garantere, at ikke en øre af det flotte afkast er hentet ind via såkaldt uetiske investeringer, fx børnearbejde, forurening, overtrædelse af internationale konventioner osv.?
Jeg kan selvfølgelig ikke give nogen garantier i den retning, men vi arbejder ud fra de retningslinjer, der også er at læse på vores hjemmeside, og som holder sig til FN’s retningslinjer for sådanne aktiviteter. Retningslinjerne blev udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen i slutningen af 2008, hvor vi spurgte omkring 1.000 medlemmer. Vi screener selskaberne, ikke for børnearbejde som sådan, men for den type børnearbejde, der er uacceptabel, fx misbrug af børn. Noget børnearbejde er okay, kan man sige. Hvis et selskab kommer ud på vores screening, undersøger vi selskabet nærmere, og hvis der er hold i mistanken om, at de overtræder vores retningslinjer, går vi i dialog med selskabet. Vi forsøger i første omgang at få selskabet til at ændre på forholdene, for hvis vi bare straks sælger vores aktier, ophører børnearbejdet jo ikke af den grund. Men hvis vi ikke kan påvirke selskabet, sælger vi aktierne.