12.03.2010
Artikel

Stram ungeregel virker ikke på ledige akademikere

Efter nye regler skal unge under 30 år nu i aktivering hurtigere og i længere tid. Men det vil fastholde mange, som ellers selv ville kunne finde job, i offentlig forsørgelse, pointerer Akademikernes Centralorganisation. Også økonomisk vismand er skeptisk.

Af Martin Ejlertsen

Kurven for arbejdsløse unge går den forkerte vej. For at få det stigende antal arbejdsløse unge i arbejde vedtog regeringen i juni 2009 ungereglen. Reglen betyder, at ledige under 30 år nu skal endnu hurtigere i aktivering.

Men den metode i beskæftigelsesindsatsen er bekymrende, for der er ingen videnskabelige beviser for, at det vil skaffe flere unge ledige akademikere i ordinært arbejde, pointerer chefkonsulent i Akademikernes Centralorganisation (AC) Rasmus Conradsen. 

“Der er nok en oprigtighed i, at man vil hjælpe folk tidligt ud af systemet, men her tænker man sig ikke ordentligt om. Der er alle mulige videnskabelige indicier for, at en så lang aktiveringsperiode så tidligt efter dimission vil fjerne manges fokus på søgning efter ordinært og kvalificeret arbejde. Vi ved, at når ledige komme i aktivering, kommer der en stor grad af fastholdelse på offentlig forsørgelse, for aktivering nedsætter søgningsfrekvensen efter varige job”, siger han.

De nye ungeregler trådte i kraft 1. august 2009 og tager endelig form med det nye LVU-udbud (ledige med Lang Videregående Uddannelse), der startede den 1. marts 2010. Er man under 30 år, skal man som ledig nu overgå til en privat jobformidler efter senest 6 uger og kort tid derefter aktiveres i mindst et halvt år. Er man derimod over 30 år, overgår man til privat jobformidler efter tre måneder, og så skal man som minimum aktiveres efter ni måneders ledighed i minimum fire uger. 

Forkert fremgangsmåde
At stille specifikke krav efter aldersgrænser synes man i AC er en helt forkert fremgangsmåde. “Undersøgelser viser, at det, som betyder noget for, hvor lang tid man går ledig, er, hvad du har læst, dine karakterer og dit cv i øvrigt. At sætte grænser for, hvem der skal have hvilken indsats efter alder, er ligesom at sige, at rødhårede skal have en anden indsats en blonde”, siger Rasmus Conradsen.

Ifølge opgørelser i AC viser mønstret, at mange akademikere formår at klare skærene selv. Af en dimittendårgang finder 80-90 procent nemlig typisk job selv inden for de første seks måneder.

Grunden til, at aktivering i projektet “Hurtigt i gang” havde en effekt, var motivationseffekten, og for brede ledige grupper kan den være fin, påpeger økonomisk vismand Michael Rosholm. Men når det gælder om at bruge modellen på de højtuddannede, er det omgivet med risici, siger Michael Rosholm, som sidder i Det Økonomiske Råd.

“Man risikerer at jage højtuddannede ud i job, som ikke har noget stort karrie­reperspektiv. Vi ved desuden ikke meget om, hvad højtuddannedes muligheder for at komme tilbage på sporet efter aktivering rent faktisk er. Så jeg er i udgangspunktet ret skeptisk over for en sådan reform”, siger han. 

Fejlfortolkning
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har påpeget, at erfaringerne fra projektet “Hurtigt i gang” viser, at reglen virker på alle unge og derfor også for ledige akademikere. Det mener Rasmus Conradsen er en fejlfortolkning.

“Der var under 20 akademikere, som medvirkede i “Hurtig i gang 2-delprojekterne” ud af flere tusinde ledige. Det kan man altså ikke konkludere noget ud fra. Desuden var aktiveringsperioden i forsøget kun halv så lang som dikteret i de nye ungeregler”, siger han.

Tal fra jobindsats.dk hos Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at der i december 2009 var knap 64.000 arbejdsmarkedsparate ledige i alderen 16-29 år. De seneste tal fra AC viser, at den gennemsnitlige ledighed blandt akademikere under 30 år fra november 2008 til november 2009 er steget med knap 75 procent til over 2.000 personer. Den viser også, at ledigheden blandt dimittender fra december 2008 til december 2009 er steget med eksplosive 90 procent til over 8.000.