12.03.2010
Artikel

Accepten af hjernedoping vokser

Lægemidler skal ikke længere kun lindre og helbrede. De skal også forbedre de raske. Hver anden europæer synes, at intellektuel doping er okay.

Af Pernille Siegumfeldt

Raske mennesker må gerne bruge receptpligtig medicin for at fremme deres præstationer, fx i eksamens- eller arbejdsøjemed.

Den holdning deler flere og flere europæere.

Endnu ikke offentliggjorte tal i en undersøgelse fra Farmaceutisk Fakultet på Københavns Universitet dokumenterer, at accepten af, at raske mennesker doper sig, er langt mere udbredt i dag end for 10 år siden.

Det er lektor og ph.d. Claus Møldrup, der står bag undersøgelsen. I samarbejde med kolleger i andre europæiske lande har han spurgt de medvirkende om deres holdninger til brugen af præstationsfremmende medicin. De blev spurgt tre gange med nogle års mellemrum, nemlig i 1999, i 2003 og i 2006.

I 1999 svarede cirka 33 % bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt brugen af hukommelsesfremmende medicin er acceptabel. I 2003 mente 44 procent, at det er o.k. I 2006 var det tal vokset til at omfatte godt 50 % af de adspurgte, bekræfter Claus Møldrup.

På baggrund af tallene vurderer han, at markedet for receptpligtige præstationsfremmende præparater vil vokse sig stort inden for en overskuelig årrække.

“Konkurrencen er hård, ikke mindst på universiteterne og i de virksomheder, der lever af viden. Derfor vil vi se, at brugen af intellektuel doping bliver bredere accepteret. Grænserne for, hvad raske mennesker er parate til at putte i munden, flytter sig med små skridt hele tiden”, siger Claus Møldrup.

Han bruger influenzavaccinen som et eksempel.

“I dag bliver hele arbejdspladser af egen fri vilje forebyggende behandlet, hvor det tidligere alene var folk over 65 eller i særlige risikogrupper, der fik vaccinen. Samme tendens ser vi med hensyn til behandlinger for fx skaldethed, impotens, barnløshed og i tilgangen til kosmetiske operationer. Nye medicinske landvindinger bliver som udgangspunkt mødt med stor skepsis, men så tager flere og flere dem til sig”, konstaterer lektor Claus Møldrup. 

Lægemidler til forbedring
Når myndigheder og arbejdsgivere blåstempler “den medicinsk forstærkede normalitet”, skubbes grænserne yderligere, argumenterer han.

“Men presset kommer selvfølgelig også indefra. Vi vil alle gerne præstere bedre intellektuelt, og mulighederne er der. Fx har undersøgelser vist, at ikke-depressive personer, der anvender antidepressiv medicin, reagerer mindre aggressivt i stressede situationer. Det har også vist sig, at medicin mod Alzheimers sygdom fremmer raske menneskers korttidshukommelse, og så vil det også blive brugt sådan af nogle. Lægemidler skal ikke længere kun lindre og helbrede. De skal i lige så høj grad forbedre os, der ellers er raske”, siger Claus Møldrup.

Speciallæge Henrik Rindom fra Hvidovre Hospital har igennem en årrække beskæftiget sig med rusmidler og misbrug, blandt andet som konsulent i projekt Stofrådgivningen. Heller ikke han ved præcis, hvor udbredt hjernedoping er i Danmark, men han ved, at det eksisterer i miljøer, de færreste måske forestiller sig.

“I Stofrådgivningen har jeg både mødt advokaten, der altid snupper et par piller, før han skal procedere for Højesteret, og lægen, der kun kan gennemføre sine nattevagter, hvis han er på kokain. Jeg tror, at vores samfund er mere pro kemi, end vi aner, og at ikke mindst visse højt uddannede kun har få reservationer, hvis de kan få fingre i præparater, som forbedrer deres præstationer. De tænker: Hvorfor ikke, når nu muligheden er der?”, vurderer speciallæge Henrik Rindom.