26.02.2010
Artikel

DM vinder sag om fyring af gravid

Dorte Wohlert fortalte sin arbejdsgiver, at hun var gravid. Syv dage senere kom beskeden om, at hun ikke skulle forvente, at hendes tidsbegrænsede ansættelse ville blive forlænget. Nu skal University College Sjælland betale en erstatning på 120.000 kroner.

Af Pernille Siegumfeldt

Dorte Wohlert havde ikke grund til at tro andet, end at hendes arbejdsgiver, University College Sjælland, var tilfreds med hendes indsats som deltidsansat adjunkt.

Godt nok havde hun kun en tidsbegrænset ansættelse, men hun havde arbejdet for seminariet i halvandet år, var allerede blevet forlænget én gang og var stillet en fastansættelse i udsigt. Samtidig var hun ved at blive kørt ind i en ny funktion på jobbet, og da hun i efteråret 2006 spurgte sin uddannelsesleder om skemaet for det følgende kalenderår, fik hun en mail, der bekræftede, at hun – med forbehold for økonomien – fortsat var tiltænkt timer svarende til en næsten fuldtidsstilling også på den anden side af julen.

Syv dage senere var situationen vendt fuldstændigt på hovedet. I løbet af de dage skete der to ting.

“Først fortalte jeg min arbejdsplads, at jeg var gravid. Dernæst meddelte min rektor mig få dage efter, at jeg ikke skulle regne med at få forlænget min tidsbegrænsede ansættelse”, fortæller Dorte Wohlert.

Et par hårde uger fulgte, hvor både graviditeten og uretfærdighedsfølelsen gav hende mere og mere kvalme, ikke mindst da det viste sig, at seminariet havde valgt at give timerne til en anden tidsbegrænset ansat medarbejder. Dorte Wohlert konfererede med sin fagforening, DM, og besluttede dernæst at bringe sin sag for Ligestillingsnævnet.

“Jeg var meget vred. Det føltes så urimeligt, at jeg – i år 2006 – skulle være nervøs for at meddele min arbejdsgiver, at jeg var gravid. Samtidig blev jeg dybt frustreret over den ulige magtposition, jeg stod i, da min leder påstod, at min graviditet intet havde med hendes beslutning at gøre, og at hun ikke kunne mindes at have givet mig nogen mundtlig tilkendegivelse om min fremtid på stedet”, siger Dorte Wohlert.

Vanskeligt at bevise
Dorte Wohlerts tilfælde er desværre ikke enestående. DM’s advokat Christel Andersen har registreret en stigning i antallet af sager om fyringer af gravide. Og hun tror endda ikke, at DM ser alle de sager, hvor en tidsbegrænset ansat ikke bliver forlænget, når hun er blevet gravid.

“Blandt DM’s medlemmer er der rigtigt mange undervisere og blandt dem rigtigt mange, der i årevis går fra den ene tidsbegrænsede ansættelse til den næste. De er dårligt stillet og nyder ikke tilstrækkelig ansættelsesmæssig beskyttelse, fx når de bliver gravide. Desværre viser erfaringen med de sager, vi hidtil har ført ved domstolene, at det er vanskeligt at føre bevis for uretmæssig fyring, ikke mindst når det gælder vikariater og tidsbegrænsede stillinger”, siger Christel Andersen.

Også i Ligestillingsnævnet har det været op ad bakke i sager som Dorte Wohlerts. Hun fik da heller ikke medhold hos nævnet, hvorfor DM besluttede sig for at bringe sagen for retten.

I januar faldt dommen. University College Sjælland blev dømt til at betale en erstatning på 120.000 kroner til Dorte Wohlert.

At det for en sjælden gangs skyld lykkedes at vinde en sag om uretmæssig fyring af en tidsbegrænset ansat, skyldes et sammenfald af lykkelige omstændigheder. Dels havde Dorte Wohlert mailen fra sin uddannelsesleder, et skriftligt bevis på, at arbejdspladsen også regnede med hende det følgende semester, dels havde lederen, der sendte mailen, i mellemtiden fratrådt sin stilling på UC Sjælland. Og til trods for at netop denne tidligere leder var indkaldt af sagens modpart til at vidne, sagde hun i retten, at hun mente, at adjunktens graviditet havde haft indflydelse på beslutningen om ikke at forlænge hendes ansættelse.

I dag er Dorte Wohlert – foruden at være mor til to dejlige børn – glad videre i sit arbejdsliv. Hun har fået job som underviser i dansk som andetsprog. Men selv om det efterhånden ligger nogle år tilbage, er hun alligevel glad over at have fået retten på sin side i sagen mod UC Sjælland.

“Det kan da ikke passe, at man skal gå og trække maven ind på sin arbejdsplads, hvis man på 2. år er tidsbegrænset ansat og bliver gravid”, siger hun.

I DM vil Christel Andersen nu sammen med foreningens øvrige eksperter på området vurdere, om man kan være med til at påvirke retspraksis i fremtidige sager.

“Domstolene er rimeligt large og giver faktisk ofte godtgørelser i sager, hvor gravide eller kvinder på barsel bliver fyret. Men det gælder ikke i samme grad for de tidsbegrænset ansatte, som ikke bliver forlænget, når de er blevet gravide. Arbejdsgiverne bør ikke have lov til at spekulere i at ansætte yngre kvinder tidsbegrænset. Det er både usympatisk og uacceptabelt, så vi vil arbejde for en langt mere udbredt beskyttelse af de kommende mødre”, pointerer DM’s advokat.