12.02.2010
Artikel

Cand.mag. på plejehjem

Kort, klart og meget overskueligt. Nete Lindenborg ved præcist, hvad der skal til, når man kommunikerer med ældre på plejehjem. Men hun gør også en dyd ud af at tale med beboere, pårørende og personale, så hun er sikker på, at kommunikationen rammer plet.

Af Liv Alfast Kretzschmer

Et varmt smil er det første, der falder i øjnene, da Magisterbladets udsendte træder ind på plejehjemmet Rosenborgcentret i det indre København. Et splitsekund senere ved vi, at smilet sidder på cand.mag. Nete Lindenborg. For på brystet bærer hun et skilt, der med store, tydelige bogstaver oplyser, at hun hedder Nete. Ved siden af navnet er et rødt hjerte. Og det første, der springer i øjnene ved mødet, er et godt eksempel på, hvilke kommunikationsopgaver Nete Lindenborg tager sig af på plejehjemmet. For her skal der kommunikeres til både velfungerende ældre, demente, personale og pårørende.

“Den røde farve i hjertet på navneskiltet er god for demente, og hjertet skaber genkendelighed. De gamle navneskilte var læsset med oplysninger om efternavn og funktion. Men det vigtige for de ældre er, at de kan sige “Mette, vil du hjælpe mig” i stedet for “du der”. På den måde giver det nye navneskilt de ældre værdighed, og det sikrer et mere ligeværdigt forhold mellem ansatte og beboere”, forklarer Nete Lindenborg om tiltaget, som er blevet godt modtaget fra alle sider.

På Rosenborgcentret er hun helt alene med sin faglighed, og det er lidt af en udfordring, når man lige har afsluttet studiet. “Men det er sjovt at blive opfattet som eksperten – hvilket jeg jo egentlig også er”, tilføjer hun med et lille smil.

Det er ikke bare ekspertstatussen, der gør Netes ansættelse speciel. Hun er, hvor brugerne er, og er i konstant kontakt med sin målgruppe, og hun får derfor i høj grad afprøvet sin kommunikation. Og så er det særligt at være et sted med mange følelser involveret, fordi det er sidste station for mange mennesker – det krævede en del tilvænning.

“Folk går jo bort. Det er præmissen, og døden kommer pludselig tæt på ens hverdag. Det sætter en masse tanker i gang, og det har fået mig til at reflektere meget over livet og døden og det at blive ældre”, fortæller Nete. “Men på en paradoksal måde er det også et meget livsbekræftende sted at arbejde”.

De er vilde med dig, Hans
Netes vej går forbi dagcentret. Her kommer de ældre, der stadig er friske nok til at bo i eget hjem, og der er café og foredrag og forskellige andre aktiviteter. Nete slår sig ned ved siden af Hans. En blodprop har sat sine spor på den venstre side af hans krop, men humøret fejler intet. Han spørger, hvorfor Nete dog har folk med, og hun forklarer, at en journalist og en fotograf er kommet for at se, hvad hun laver. “Det kan I godt spare jer”, falder svaret prompte, “for hun laver ikke noget”, griner han. Da fotografen tager et par billeder, fniser Hans’ sidekammerat og konstaterer: “De er jo helt vilde med dig, Hans”. Stemningen er god, og der bliver grinet rundt om bordet, mens den obligatoriske kop kaffe glider ned.

I lokalet ved siden af begynder det at rumstere. Der gøres klar til banko, og beboerne tager så småt plads ved de mange borde med rødternede duge. Kort efter hører man tal blive råbt op og summen af liv. Ude på gangen er en kvinde i kørestol på vej mod et andet af dagens gøremål. I husets bibliotek er der tøjudsalg, og skilte på stativerne praler med halv pris og andre gode tilbud. Kvinden har besvær med at komme frem med kørestolen, og Nete, som er ved at fortælle om de forskellige faggrupper i huset, afbryder sig selv for at hjælpe kvinden ind til tøjstativerne.

Da hun smilende er tilbage, konstaterer hun: “Det er jo ikke noget, der står i min jobbeskrivelse, men her er det en selvfølge at hjælpe, når man møder nogen, der har brug for det. Det skræmte mig i starten, når demente fru Hansen gik og spurgte, “hvor er jeg?”, men nu ved jeg, at jeg bare skal tage hende i hånden og hjælpe hende på vej”.

Har du det godt?
Nete selv er ikke blevet væk, og hun har ikke tilfældigt forvildet sig ind på plejehjemmet. Som cand.mag. i dansk og engelsk med kommunikation som overbygningsfag har mødet mellem virksomhed og omsorg fanget hendes interesse. Hendes speciale handlede om Rosenborgcentrets hjemmeside, og hvordan man kunne forbedre kommunikationen til de ældre, de pårørende og potentielle medarbejdere. Nete oplevede nemlig, at den noget restriktive tone på hjemmesiden slet ikke afspejlede stemningen på plejehjemmet.

Det førte til en ansættelse som konsulent, da hun havde afleveret specialet, for plejehjemmet ville gerne have ført Netes idéer ud i livet. Netes ansættelse løber ud om en måneds tid, men som specialist i, hvordan man som institution udtrykker identitet og værdier ud fra fx hjemmesiden, skulle man tro, der var nok at gå i gang med andre steder.

“Plejehjem er jo faktisk en virksomhed, der skal have kunder. Der bliver snart færre ældre, og der er udsigt til, at en del plejehjem skal lukke, så det er ikke uvæsentligt at have en god kommunikation på hjemmesiden og i andet materiale”, forklarer Nete, mens vi passerer en del af beboernes boliger.

Mange døre står åbne, og man aner både klassisk indrettede rum med malerier i guldrammer og mørke møbler og mere moderne og lyse sparsomt møblerede rum.

På væggen på gangen hænger en tavle med billeder af de ansatte, og hvem de er kontaktperson for. Det er endnu et af Netes tiltag, for det er både rart for beboerne og deres pårørende, at de kan sætte ansigt på og ved, hvem de skal gå til.

Et andet af Netes tiltag er også tydeligt på gangene. Da hun første gang var på plejehjemmet, blev hun mødt af en urskov af information. På vægge og i elevatorer hang plakater, opslag og reklamer henvendt til beboerne. Men det var helt umuligt at orientere sig, så Nete har sørget for, at informationerne er systematiseret, og at alt er aktuelt. Hun har hængt billeder op fra beboernes julefrokost, og det er med til at skabe værdi for beboerne – og mange kommer da også forbi for at høre, om de kan få en kopi. At skabe værdi for beboerne er ord, der går igen flere gange, når hun taler om sit arbejde.

“Jeg gør meget ud af at smile og sige “hej” og “har du det godt”. Det er små ting, der gør en forskel”, er hendes erfaring.

Svær at placere
Nete skal mødes med plejehjemmets forstander, Dominique Nguyen, som straks sætter ord på, hvordan Nete gør en forskel.

“Branding ligger os meget på sinde, men det er svært at kommunikere som plejehjem, fordi man henvender sig til så mange forskellige grupper. Så da Nete ringede og præsenterede mig for sine idéer, var det en gave”, fortæller Dominique Nguyen og tilføjer:

“Når Nete interviewer beboerne, er de mere åbne, og vi får langt mere at vide om, hvordan de oplever at være her, fordi hun ikke er en del af plejepersonalet”.

Dominique Nguyen finder det oplagt, at kommunikationen bliver varetaget af de faggrupper, der har forstand på det, for så undgår man de lappeløsninger eller manglende løsninger, man ellers ser i forhold til kommunikation. Men helt så indlysende og ligetil var det ikke at få Nete på plejehjemmets lønningsliste. Forstanderen fik adskillige gange blanketterne om Netes ansættelse tilbage fra kommunen, fordi man der havde svært ved at placere en cand.mag. på et plejehjem i en kategori.

Nete har en aftale med nogle medarbejdere i køkkenet. Hun skal lave en tavle med deres billeder, som skal hænge i spisesalen, så beboerne kan se, hvem der laver deres mad. Kvinderne fniser lidt og retter på håret, inden Nete foreviger dem.

Kameraet er en vigtig del af hendes arbejde. Hun har lavet en grundig research ved at besøge forskellige plejehjem for at se, hvordan man andre steder informerer besøgende og beboere, og hun har også taget en del billeder i huset. Det har resulteret i en masse idéer til, hvordan meget kan gøres bedre. Hun er nu i fuld gang med at gøre idéerne til virkelighed.