15.01.2010
Artikel

Monstrenes mellemmand

Tegnefilm, Tetris, tempo. Tre ord, der beskriver Anders Klindt Lauridsen og hans dagligdag på Sun Studio. Cand.it.’en med en bachelorgrad i filosofi er havnet i det univers af lyd og monstre, han allerede som barn sværmede for. Et univers, der ikke bliver mere kedeligt af, at man i mellemtiden er blevet voksen.

Af Liv Alfast Kretzschmer

Hvis Anders Klindt Lauridsen var en figur fra en tegnefilm, ville han være egernet Hammy fra “Over hækken”. Egernet bevæger sig i tidobbelt tempo, og først når man ser begivenhederne i slowmotion, kan øjet opfatte egernets ekstreme effektivitet.

Og det er nogenlunde det tempo, Magisterbladets udsendte forsøger at følge rundt gennem Sun Studios bygninger. Men mens hastigheden er den samme, er skridtene noget længere end det lille egerns, når Anders Klindt styrer rundt mellem dagens mange opgaver og møder, og journalisten må opgive at skjule forpustelsen. Klicheen om at have mange bolde i luften på en gang kommer til sin ret her, bortset fra at det virker, som om der ud over bolde også bliver jongleret med æbler og elefanter og en enkelt motorsav i ny og næ – vi er jo i tegnefilmens univers.

Vi befinder os i en gammel farvefabrik i den industritunge del af Københavns Nordvestkvarter. Og selv om malerspandene og de kemiske dampe for længst er forsvundet ud af bygningerne, så er farverne det ikke. Væggene er overstrøet med filmplakater for nærmest alle store succes-tegnefilm fra de senere år. I Sun Studio arbejder man primært med dubbing af tegnefilm, det vil sige at styre og indspille de forskellige sprogversioner, men studiet laver også lyd og stemmer til spillefilm. Selv er man i Sun Studio ikke meget for at prale med hvilke film, men hvis man tjekker børnenes dvd-hylde derhjemme eller rulleteksterne i børnenes populære fredagsunderholdning på tv, så har man en del af svaret.

I de smukt restaurerede bygninger er der en hektisk stemning fra morgenstunden, for der er opdaget en fejl i en film, der skal afleveres snart. En slutlinje i en ny stor tegnefilm er ikke blevet indtalt i et par af sprogversionerne, så Anders må først finde ud af, hvad den manglende linje hedder på norsk og svensk, og så sikre sig, at skuespillerne, der skal indtale linjen, kommer i studiet med det samme. I hurtigt tempo får han ringet rundt til nogle af de udenlandske Sun Studio-kontorer. “Hi, this is Anders Klindt from Denmark”, præsenterer han sig i røret. “Vi er i et hav af lande”, konstaterer han nærmest samtidig til Magisterbladets udsendte, mens han venter på at få den rette person i røret. Venstre hånd holder telefonrøret, og højre hånd udnytter ventetiden med at besvare en mail.

Brandslukning
En stor del af Anders’ arbejde handler om kvalitetstjek. Skuespilleren, der skal lægge stemme til det grumme monster, skal have den helt rigtige røst, og ordene skal passe præcis til monstrets mundbevægelser. Og det er netop gennem sådant et tjek, at man i Sun Studio har opdaget, at den sidste linje mangler i den film, der meget snart skal afleveres.

“Jeg bruger meget tid på brandslukning som den, jeg er i gang med her. Jeg sørger for, at det kører, og at fejl bliver rettet”, fortæller Anders i et lille ophold mellem to telefonsamtaler. Efter et par opkald mere ser det ud til, at brandslukningen, som Anders kalder det, har virket, og problemet med den manglende linje er ved at blive løst.

Det, der kan virke hektisk, er et miljø, Anders trives i, og han ser det som et godt gammelt computerspil. “Jobbet er som at spille Tetris. Først kommer der nogle lette klodser, som er nemme at placere. Så bliver de lidt sværere og har underlige former, og indimellem kommer de klodser, man slet ikke vidste fandtes i spillet. Men på en eller anden måde lykkes det altid at få klodserne på plads, og det er en stor tilfredsstillelse”, griner Anders, mens han samtidig sender en mail til en af Sun Studios udenlandske afdelinger. Han kigger for tolvte gang på uret denne morgen. “To minutter til produktionsmøde – så kan jeg sagtens lige få sendt et par mails mere”, konstaterer han lettet. Og to minutter og tre mails senere iler vi igen ned ad gangen.

Tabte kæben
I mødelokalet er tretten ansatte samlet rundt om bordet, men der er ikke meget sidste nadver over mødet. Tværtimod bliver der kigget frem, og alle er enige om, at mødet skal være kort, fordi alle koordinatorerne har travlt. Som leder lytter Anders til, hvor der er problemer, og som den brandmand han er, kommer han med forslag til, hvordan man sørger for, at en ulmen ikke bliver til ild.

Han rejser sig og slutter mødet med en bemærkning om, at alle nu kan komme videre.

“Det er nærmest som District Hill Street – der mangler bare, at jeg slutter med “Let’s be careful out there”, griner Anders og nynner intromelodien fra 80’er-serien.

Han har en bachelorgrad i filosofi, men fandt ud af, at det ikke også skulle være en kandidatgrad, og skiftede derfor til IT-Universitetet.

Et aflyst besøg på Zentropa blev lidt tilfældigt til et besøg hos Sun Studio. Noget af det første, han så, var Sun Studios egen biograf, som primært bliver brugt, når der skal mikses lyd. Og der – lige midt i mørket – tabte han kæben.

“Jeg anede slet ikke, der fandtes sådan et sted i Danmark, men jeg var med det samme overbevist om, at her ville jeg gerne arbejde”, fortæller Anders, som fik beskeden “du ringer bare”.

Det gjorde han så – hver eneste dag i en måned uden at få fat på den, han “bare” skulle ringe til. Til sidst lykkedes det, og ihærdigheden og gode talegaver betød, at han fik et assistentjob i biografen. Biografen blev også emnet for hans praktikopgave, og han inviterede sin censor med ind i mørket til eksamen. Specialet om surroundlyd og hjemmesider udsprang også af arbejdet i biografen, og når Anders Klindt stolt viser rundt blandt bløde sæder og teknisk udstyr nok til at skræmme selv de mest forhærdede nørder, er det tydeligt, at biografen stadig er hans hjertebarn.

Og kærlighedsforholdet endte da heller ikke med specialet, for fire dage efter han afleverede, blev han tilbudt at lede en afdeling i Sun Studio. Selv om det havde ry for at være en hård position, takkede han med glæde ja til udfordringen.

Monstre alle vegne
Anders Klindt har efterhånden været i den gamle farvefabrik i seks år, men er netop begyndt i en ny stilling som Head of Client Services, da Magisterbladet er på besøg.

“Jeg har personaleansvar, men vi har en ret flad struktur. Samtidig må jeg lige nu uddelegere en masse, fordi jeg er ny, og der er mange ting, jeg ikke kender endnu”.

Vi er tilbage på kontoret, hvor Anders gør sit for at sørge for, at han maks. har ét skærmbillede med mails. Den trimmede inbox er sammen med en lille fin notesbog med masser af notater med til at sikre, at han har overblikket. Både over de ting, der har lang deadline, og de opgaver, der hele tiden strømmer ind, mens vi sidder på kontoret. Her er små gule sedler bandlyst, men lommebogen er altid opdateret.

I princippet kunne Anders være ansat alle mulige andre steder, for han har ikke fingrene langt nede i de kreative processer. Men hans kontor afslører, at det ikke er helt tilfældigt, at han er netop her, hvor tegnefilm er omdrejningspunktet. Monstre kigger frem flere steder på kontoret, og der er masser af bøger om uhyrer og andre tegnede folk. Vi drikker kaffe af hans grafisk lækre Mumitrolde-kopper, og Anders’ computer rummer et hav af de tegnefilm, som man kan glæde sig til i fremtiden. Han giver et par smagsprøver, og hans tilgang til dem er lige dele akademisk analyse af, hvor tegnefilmene bevæger sig hen i disse år, og barnlig glæde.

“Det, vi laver her, ender med en tegnefilm, som ryger ud til ufatteligt mange mennesker. Jeg kan tale med børn i hele Europa, og de kender alle det, jeg arbejder med”, siger Anders om motivationen. Anders bliver afbrudt, da en kollega stikker hovedet ind og beder ham komme til møde i filmklubben. En gruppe ansatte ærgrede sig over, at Sun Studios store biograf ofte stod tom, og derfor gik de sammen om at lave filmaftener for kollegerne. Vi styrter i bedste tegnefilmstil af sted igen. 

Bullshit-detektor
Det er tydeligt, vi har at gøre med passionerede filmforbrugere i klubben. Debatten er livlig, når det gælder, hvilken film der skal på plakaten som efterfølger til “Mine aftener i paradis” og “Caché”. Sammen finder holdet ud af, at næste film skal være “Control”. Og holdet er vigtigt. For godt nok befinder Anders sig rigtig godt, der hvor alle Tetris-brikkerne tårner sig op, og det er lige før, der står “game over”. Men det skal være hold-Tetris. Den brik, der får alle de faretruende Tetris-linjer til at forsvinde, skal findes i fællesskab.

“Jeg elsker, når noget har været op ad bakke, og det så alligevel lykkes mod alle odds. Det handler om at få en masse folk til at yde mere, end de havde kunnet alene. Jeg elsker at få folk til at spille sammen som hold”, fortæller Anders på vej tilbage til kontoret. Han er i gang med en akademiuddannelse i ledelse, i erkendelse af at den type af ledere, der som han selv har arbejdet sig op gennem virksomheden, har masser af faglige kvalifikationer, men godt kunne bruge endnu bedre kvalifikationer inden for ledelse.

De faglige kvalifikationer har han i høj grad arbejdet sig til, men han er alligevel ikke i tvivl om, at han bruger rigtig meget fra sin tid som filosofistuderende.

“Man får en skarphed, i forhold til hvad folk siger, når man læser filosofi – kald det en bullshit-detektor. Jeg har lært at skære ind til benet, stille spørgsmål, men også at alt ikke er til diskussion. Derudover er det mere generelle kompetencer som at kunne få et projekt færdig til tiden og tilegne sig viden”.

På sin vis er mange små Tetris-brikker med Anders Klindts interesser nu samlet i en hel figur.

“Jeg har altid tegnet en masse monstre, og jeg var vild med Tom & Jerry. Jeg optog en masse kassettebånd, og jeg sagde, at jeg ville være remixer, når jeg blev stor – uden helt at vide, hvad det var. Jeg har altid spillet musik, og på IT-Universitetet beskæftigede jeg mig også med lyd, så lyden og tegneseriefigurerne har altid været der”. Og det kommer de nok også til at være i fremtiden, selv om formen måske bliver en anden, fortæller Anders, som godt kunne forestille sig at komme mere ind i den kreative del af arbejdet – eller måske gå efter en ErhvervsPhd.