15.01.2010
Artikel

Lønstoppet blev stoppet

Med et nej til aftalte lønstigninger i 2010 skulle medarbejderne i Folkekirkens Nødhjælp bidrage til at lukke et hul i budgettet for 2010. Men idéen om at sætte overenskomsten ud af kraft skabte så meget splid, at ledelsen opgav.

Af Pernille Siegumfeldt

Et tocifret millionunderskud og en ledelse, der var i færd med at vende hver en sten i budgettet.

Sådan tegnede situationen sig for de 150 ansatte i Folkekirkens Nødhjælp, da de blev indkaldt til krisemøde om organisationens økonomi sidst i november måned.

Alle poster på budgettet var i spil: landeprogrammer, fyringer, men også et forslag fra ledelsen om at fastfryse lønningerne til næste år og dermed spare organisationen for en udgift på to millioner kroner.

Tre dage fik den 80 mand store AC-klub til at svare.

“På den ene side undrede vi os over, at organisationen pludselig stod med så akut et økonomisk problem. På den anden side var realiteterne indiskutable og stemningen moderat positiv for, at medarbejderne skulle bidrage til at bringe budgettet i balance”, husker Kristian Petersen. Han er humanitær rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp og tillidsrepræsentant for organisationens akademiske medarbejdere, herunder 25 DM-medlemmer.

De følgende dage var hektiske med kontakt til DM og møder på kryds og tværs i huset. Stemningen over for ledelsens forslag kølnede. I et brev fra AC-klubben sagde et flertal nej til en fastfrysning af deres løn. De bad i første omgang om mere tid og om et mere tilbundsgående analysearbejde vedrørende Nødhjælpens økonomiske situation.

“Medarbejderne og ledelsen har normalt et godt samarbejde, men vi kunne ikke acceptere den korte tidsfrist”, forklarer Kristian Petersen. 

Forslag pillet af igen
I løbet af de tre dage, hvor de ansatte skulle vende tomlen op eller ned til ledelsens forslag, bølgede diskussionerne frem og tilbage i AC-klubben.

“Især de unge AC’ere havde noget i klemme. De ville gå glip af en løntrinsstigning og derfor blive særligt hårdt ramt. Vi endte i nogle tekniske, men også ret følelsesladede diskussioner om, hvordan de unge i givet fald skulle kompenseres. Det såede en del splid mellem forskellige personalegrupper og mellem unge og gamle. Jeg havde nok også undervurderet medlemmernes reaktion på forslaget om at sætte vores overenskomst ud af kraft”, erkender DM’s tillidsrepræsentant Kristian Petersen.

Den erkendelse nåede også ledelsen i Folkekirkens Nødhjælp frem til. Forslaget om at fastfryse lønningerne i 2010 blev pillet af bordet igen, endnu før de tre dage var gået.

“Principielt bryder vi os ikke om, at medarbejderne skal holde for med deres løn i krisetider, og helt basalt er vi tilhængere af, at aftaler, som er indgået, skal overholdes. Men i forbindelse med tidligere sparerunder, hvor vi har måttet fyre ansatte, er vi blevet bebrejdet, at vi ikke har nævnt lønstop som en mulighed, og derfor lancerede vi i den indledende budgetdiskussion den idé, at man kunne sætte overenskomsten ud af kraft i en periode. Vi havde ingen intentioner om at sætte medarbejderne under nogen form for krydspres, men det var der desværre medarbejdere, der følte, at de kom. Der var ej heller nogen intention om at forringe arbejdsmiljøet og skabe splid blandt medarbejderne, og derfor droppede vi forslaget igen”, siger sekretariatschef Peter Bo Larsen.

Om det også spillede ind, at den offentlige lønregulering pludselig sendte besparelsen på lønkontoen ned under en million kroner i stedet for op omkring de to millioner, som ledelsen oprindeligt havde kalkuleret med, afviser sekretariatschefen.

“Vi sendte en prøveballon til vejrs. Den bristede. Og jeg tror aldrig, vi gør forsøget igen”, siger Peter Bo Larsen.

Forhandling med ledelsen anbefales
At fravige en indgået overenskomstaftale hører til sjældenhederne. Og i tilfældet Folkekirkens Nødhjælp var rådet fra DM til de ansatte at sige nej til ledelsens udspil.

“Jeg har meget vanskeligt ved at forestille mig en situation, hvor det er acceptabelt for medarbejderne at gå med til en nulløsning eller en lønnedgang, når det modsatte er aftalt. Skulle løntilbageholdenhed overhovedet komme på tale, ville det kræve, at to forudsætninger var opfyldt: fuld enighed blandt medarbejderne og en eller flere modydelser til gengæld. I Folkekirkens Nødhjælp var medarbejderne meget uenige, og de blev ikke stillet nogen kompensation i udsigt”, pointerer Frederik Dehlholm, der er medlem af DM’s hovedbestyrelse og formand for DM Privat.

Som mangeårig tillidsrepræsentant for DM-medlemmer i virksomheden CSC Danmark A/S har Frederik Dehlholm faktisk selv medvirket til at fravige en indgået overenskomstaftale. Men det var en fair handel, hvor begge parter gik fra forhandlingen med noget.

“I det tilfælde fik medarbejderne tre ugers ekstra barsel og en forbedret senioraftale til gengæld for at give afkald på en ophobet pulje. Jeg vurderer, at den aftale var til medarbejdernes fordel”, forklarer DM Privats formand.

Står en virksomhed midt i en økonomisk krise, kan de ansatte i første omgang komme med alternative forslag til, hvor pengene kan findes, mener han.

“Medarbejderne skal naturligvis aldrig tage det fulde ansvar for et budget, men de vil ofte have øje for alternative veje til besparelser, som ikke nødvendigvis er ledelsens kop te, herunder naturlig afgang eller muligheden for helt frivillige fratrædelsesordninger. Løntilbageholdenhed er ikke en varig vej ud af en økonomisk krise”, pointerer Frederik Dehlholm.