11.12.2009
Artikel

Nyt job: Anmari Lundegaard

Anmari Lundegaard, 60 år, fra international uddannelsesvejleder, KSI A/S, til studievejleder på Teknisk Fakultet på SDU.

Af Liv Alfast Kretzschmer
Hvad skal du lave i dit nye job?
Halvdelen af min tid bruger jeg på gennemførelsesvejledning af de ingeniørstuderende. Der er kommet en lovpligtig forsinkelsessamtale for studerende, der overskrider den normerede studietid med et år eller mere, og her prøver jeg sammen med den studerende at få kæden på igen. Jeg arbejder også proaktivt ved at forsøge at forhindre, at det når så langt, at de studerende bliver forsinkede. Herudover vejleder jeg kommende studerende, der for eksempel vil vide, hvor meget matematik man skal have for at blive optaget, eller hvad man kan arbejde med som ingeniør. I et vist omfang giver jeg også karrierevejledning til de snart-færdige kandidater.

Hvorfor valgte du at skifte arbejdsplads fra København til Odense?
Min mand og jeg har boet og arbejdet i København i mange år, men min mand fik drømmejobbet på Fyn. I begyndelsen kørte vi et weekend-ægteskab, men det fandt vi ud af var en dårlig ide, så derfor søgte jeg også til Fyn.

Hvorfor tror du, at det var dig, der fik jobbet?
Jeg har beskæftiget mig med vejledning hele mit liv. Jeg blev uddannet på et tidspunkt, hvor det var umuligt at få gymnasielærerjob – medmindre man tog cykelvikariater eller flyttede til Tarm. Så jeg blev i stedet vejleder først i AF og siden andre steder og har derfor en gedigen vejledererfaring at trække på. Jeg er god til at få folk til at vokse i situationen og til at få dem til at tro på, at de kan komme videre. Men efterhånden er det også blevet et krav i vejlederverdenen, at man kan dokumentere sine kompetencer, så derfor søgte jeg tidligere på året om at få vurderet mine realkompetencer og på den måde få godkendt mine vejledererfaringer på University College Copenhagen. Jeg fik fuld merit, så nu har jeg en diplomuddannelse i vejledning, og det tror jeg også spillede ind.

Hvordan så din nye arbejdsplads på, at du er 60 år?
Jeg skrev ikke i ansøgningen, hvor gammel jeg er, for jeg var bange for at blive sorteret fra på den baggrund. Men jeg sagde det til samtalen, og det viste sig slet ikke at være et problem, at jeg ikke har så mange år tilbage på arbejdsmarkedet. Tværtimod har min alder og modenhed været en fordel. Det kan jeg også mærke, at det er i forhold til vejledningen, for når en studerende er helt ude i tovene, betyder min erfaring, at jeg kan bevare den professionelle position og ikke bliver væltet omkuld. Og i forhold til medarbejderstaben er der også behov for ansatte med en vis tyngde. Så det er alt i alt en win-winsituation.