11.12.2009
Artikel

RUC’erne tjener mest

Med en stigning på 6,7 pct. det seneste år har DM’s medlemmer på universiteterne oplevet en lønfremgang, der ligger over gennemsnittet for staten. Lønstatistikken afslører også, at mænd og kvinder tjener næsten det samme. Og så er det RUC’erne, der tjener mest.

Af Thomas Bøttcher

Det blev sagt efter indgåelsen af overenskomsten. DM’s lønstatistik for 2009 viser, at det også kan mærkes på lønningsposerne: For lønmodtagerne er den nuværende overenskomst på det offentlige område den bedste i mange år.

Det gælder også DM-medlemmer ansat på universiteterne, der oven i købet ligger lunt, når sammenligningen gælder andre offentligt ansatte magistre. De har i gennemsnit oplevet en lønstigning på 6,7 pct. fra 2008 til 2009, hvilket er 1 procentpoint over gennemsnittet for ansatte i staten. I kroner og øre steg den gennemsnitlige løn på universiteterne fra 37.175 kr. til 39.663 kr. om måneden – minus pension.

Formanden for universitetslærerne i DM, Leif Søndergaard, mener, at det især er forbedrede tillæg for lektorerne, der trækker lønnen op over gennemsnittet.

“Lektorerne, der ellers har sakket bagud, fik for en gangs skyld noget ud af overenskomsten. Dels steg lektortillægget pr. 1. april med 5.000 kr. om året, hvilket er en pæn stigning, dels har et mindre antal lektorer fået det såkaldte MSK-tillæg, der ydes til lektorer med mere end otte års anciennitet. Alt i alt må man konstatere, at vi har fået en god overenskomst”, siger Leif Søndergaard.

Lektorer tæt på ligeløn
Lønstatistikken afslører også, at de universitetsansatte mænd og kvinder ikke er langt fra ligeløn – i hvert fald når det gælder lektorerne. Mens en kvindelig lektor i gennemsnit tjener 40.129 kr. i 2009, er det tilsvarende gennemsnit for mandlige kolleger 41.051 kr. Renser man tallene for anciennitetsforskelle, er den reelle forskel 1 pct. i mændenes favør. Også her har Leif Søndergaard en forklaring:

“Når tillidsrepræsentanten forhandler ud fra personens samlede kvalifikationer, tror jeg ikke, der bliver tænkt meget på, om det er en mand eller en kvinde, man sidder og diskuterer. Jeg oplever heller ikke, at der er en overvægt af kvinder, der får afslag på det, vi spiller ud med i lønforhandlingerne. I øjeblikket ser vi måske snarere en tendens til, at ledelserne arbejder for det modsatte. På Københavns Universitet er der fx en politik for flere kvinder i forskning, så jeg tror, der er fokus på problemstillingen”.

Springer man op til professor-niveauet, er der dog mere tydelige lønforskelle. Mens professorerne – både mænd og kvinder – i gennemsnit tjener 52.163 kr. i 2009, tjener mandlige professorer 5,7 pct. mere end kvindelige professorer, når ancienniteten er trukket fra.

Forklaringen kan være, at professorerne i modsætning til lektorerne ikke har en tillidsrepræsentant til at forhandle lønnen.

“Professorernes lønramme er omfattet af reglerne om chefløn, og derfor skal de selv forhandle lønnen. Et løst slag på tasken – og det er jo det, man altid hører – er, at kvinderne er mere tilbageholdne med lønnen end mænd”, siger Leif Søndergaard.

Når det gælder lønspredningen mellem de enkelte universiteter, ser det ud til at være mere attraktivt at være ansat på Roskilde Universitet (RUC) end på noget andet universitet. Således tjener DM’s medlemmer blandt lektorerne på RUC i gennemsnit 2.220 kr. eller 5,4 pct. mere end lektorer på andre universiteter.

AC-fællestillidsmand på RUC Kenneth Reinicke mener, at aldersprofilen på RUC spiller ind på forskellen.

“En rigtig stor del af vores lektorer er over 60 år, og det har gennem årene givet os nogle muligheder for at forhandle noget hjem”.

Men kigger man nærmere på tallene, kan alder ikke være hele forklaringen, mener konsulent i DM Charlotte Dester.

“Der ser rigtig nok ud til at være en tendens til, at jo ældre de ansatte på RUC er, jo bedre er tillæggene. Men samtidig kan man se, at tillæggene generelt er pæne – også for de yngre. Så noget tyder på, at de er gode til at forhandle løn på RUC”, siger Charlotte Dester.