30.10.2009
Artikel

Ny kritik af McKinsey-rapport

I foråret uddelte universiteterne drøje hug til regeringens McKinsey-rapport om universiteternes økonomi. Nu dokumenterer analyse fejlagtige konklusioner i rapportens internationale sammenligninger.

Af Thomas Bøttcher

Rodet og udtryk for manglende kendskab til området. Sådan lød universitetsrektorernes kritik af den rapport, som konsulentfirmaet McKinsey afleverede til regeringen i foråret. Ifølge Danske Universiteter – bakket op af Folketingets oppositionspartier – forholdt rapporten sig ikke til, hvordan de lave taxametre til uddannelserne på humaniora og samfundsfag påvirker kvaliteten af universiteternes undervisning, hvilket ellers var hovedformålet i kommissoriet.

I stedet for fokuserede McKinsey på universiteternes ressourceanvendelse, mente universiteterne, der desuden beskyldte rapporten for at indeholde en række fejlagtige konklusioner.

Det er disse fejl og mangler, der bliver dokumenteret i en ny rapport, som analysefirmaet Damvad har foretaget for Danmarks Erhvervsforskningsakademi (DEA).

Det gælder specielt McKinsey-rapportens internationale sammenligning af taxametertilskud og især sammenligningen mellem svenske og danske taxametertilskud. Disse beregninger har videnskabsminister Helge Sander (V) ellers for nylig brugt til at hævde, at Danmark bruger flere penge på humaniora og samfundsvidenskabelige uddannelser end Sverige.

Forskel på 24 pct.
Men ifølge DEA’s rapport er McKinseys tal misvisende. Tværtimod ville det kræve en forhøjelse af de laveste danske taxametre med 24 pct. eller 9.887 kr., hvis Danmark skulle matche de tilsvarende uddannelser i Sverige.

Fejlen i McKinseys rapport skyldes tilsyneladende, at McKinsey har undladt at inddrage en helt afgørende forskel på uddannelsesfinansieringen i de to lande. Nemlig at hovedparten af de svenske taxametre beregnes på baggrund af indskrevne studerende.

“I McKinsey-rapporten har man sammenlignet, hvor mange penge der gives per studerende, der består en uddannelse. Men det er kun halvdelen af midlerne i Sverige, der gives efter denne model. Den anden halvdel gives per indskreven studerende, og så får man altså nogle andre tal”, siger direktør i DEA Stina Vrang Elias.

Hvis de danske universiteter var underlagt samme finansieringsmodel som i Sverige, ville det samlet set udløse en ekstra betaling på 450 mio. kr. om året, viser DEA’s rapport. Til sammenligning er der i regeringens finanslovsforslag kun afsat 100 mio. kr. til forhøjelse af de danske taxametre, svarende til 2.100 kr. for den laveste taxametersats.

DEA’s analyse viser også, at McKinsey tager fejl, når konsulentfirmaet hævder, at danske studerende på humaniora og samfundsvidenskab ikke har mindre undervisning end studerende på en række udenlandske institutioner, herunder de engelske.

DEA’s rapport viser således, at antallet af undervisningstimer for en dansk bachelorstuderende i gennemsnit er ni timer per uge. Det tilsvarende tal for engelske bachelorstuderende er 11 timer per uge.